Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung 2019 8K TV første med officiel 8K HDMI 2.1 certificering - FlatpanelsDK

Samsung 2019 8K TV første med officiel 8K HDMI 2.1 certificering

02 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Samsungs 8K TV fra 2019 er nu officielt certificeret til HDMI 2.1, herunder 8K i op til 60 billeder per sekund. Mange flere TV med HDMI 2.1 vil blive præsenteret på CES 2020.

Første certificerede HDMI 2.1 8K TV

Samsung, LG og Sony har i 2019 solgt 8K TV udstyret med en eller flere HDMI 2.1 porte. Ingen af disse har dog været officielt certificeret (før nu), hvorfor TV-producenterne ikke har kunne skilte med HDMI 2.1. Det skyldes, at certificeringsprocessen for HDMI 2.1 er blevet forsinket over flere omgange. HDMI-certificering sker ved et autoriseret testcenter (ATC) og testprocedurerne udrulles i etaper. En af de første testprocedurer involverer HDMI 2.1 support for højere båndbredde i video signaler, mens senere procedurer undersøger valgfrie HDMI 2.1-funktioner såsom QMS. Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel Samsungs 8K TV fra 2019 - Q950R i Europa - er således de første 8K TV, som har opnået officiel HDMI 2.1 certificering. - "Den certificerede version relaterer sig til det nye HDMI 2.1 transmissions-format, som indeholder 4K 120Hz samt 8K 60Hz. Det gør Samsung i stand til officielt at annoncere 2019 TV med HDMI 2.1 kapacitet," lød det fra selskabet. Med "det nye HDMI 2.1 transmissions-format" refererer Samsung til såkaldt FRL (Fixed Rate Link), som er den nye signalteknologi i HDMI 2.1, der erstatter TMDS fra HDMI 2.0. Det er denne signalteknologi, som udvider båndbredden markant fra 18 Gbps i HDMI 2.0 til 48 Gbps i HDMI 2.1.

 Samsung 8K Q950R

Samsung tilføjer, at de forventer, at 2020-modellerne også snart modtager HDMI 2.1 certificering, dog uden at tilføje yderligere detaljer om nyhederne. Samsungs 8K TV fra 2019 er udstyret med en enkelt HDMI 2.1 port, mens selskabets 4K TV er udstyret med konventionelle HDMI 2.0 porte. Ærkerivalen LGs high-end 4K og 8K TV fra 2019 er alle udstyret med fire HDMI 2.1 porte. Under HDMI 2.1 standarden ligger også en række valgfrie funktioner såsom eARC, VRR og ALLM og QMS. Samsungs 8K TV understøtter ALLM, men ikke de andre. Hvilke HDMI 2.1 funktioner, som et givent TV understøtter kan ses i linket herunder. Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1 I pressemeddelelsen fremgår også følgende citat, hvor en af Samsungs chefer antyder, at ikke kun nye spilkonsoller som PlayStation 5 og Xbox Series X vil have HDMI 2.1 porte, men også fremtidige Blu-ray-afspillere. Det er en spøjs og iøjnefaldende bemærkning taget i betragtning, at Samsung har droppet Blu-ray-afspillere og at den nuværende UHD Blu-ray-specifikation ikke dækker nogle af de nye elementer, som muliggøres af HDMI 2.1. - "Da den officielle certificering af HDMI 2.1 er i fuld sving, vil forskellige enheder udstyret med HDMI 2.1 såsom spilkonsoller og Blu-ray-afspillere blive frigivet. Som førende på teknologi i TV-branchen ønsker vi at tilbyde forbrugerne den højeste værdi ved proaktivt at reagere på forskellige tekniske standarder, som udviklet i fremtiden," sagde Lee Hyo-gun, VP for video display business, Samsung Electronics.

Samsung Q950R - priser & forhandlere

- Kilde: Samsung Korea



Flere nyheder

Bloodshot

Endnu en biograffilm frigivet til streaming - til lavere pris

27 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q90T

Danske priser på Samsung 2020 TV

26 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
UEFA.tv på Apple TV

UEFA.tv klar på Apple TV, Android TV og FireTV

26 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
TV-antenne

Overgang til DVB-T2 på antenne-tv udskudt til juni 2020

25 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Mega Movie Week Danmark

'Mega Movie Week' på Apple TV, Blockbuster, Google, Rakuten & Viaplay

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

Stor stigning i søgninger efter TV, konsoller & medieafspillere

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
LG CX OLED

Danske priser på LG CX OLED

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Lav videokvalitetet

Ingen grund til at sænke streaming-kvalitet, siger eksperter & udbydere

23 Mar 2020 | Rasmus Larsen |