Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital satser på eksklusivt indhold med 'I Am the Night' - FlatpanelsDK

Canal Digital satser på eksklusivt indhold med 'I Am the Night'

29 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Canal Digital kaster sig over eksklusivt indhold. Satsningen skydes i gang i dag med den nye tv-serie I Am the Night, der har danske Connie Nielsen i central rolle.

Satsning på eksklusivt indhold

Netflix spytter egne tv-serier og film ud i en lind strøm og YouSee er begyndt at satse på comedy-indhold og har lanceret egen tv-kanal. Tv-distributøren Canal Digital kaster sig nu også over eksklusivt indhold.

Det sker med serien I Am the Night, der får eksklusiv premiere i dag den 29. januar på Canal Digital i hele Skandinavien. Tv-serien består af seks afsnit og har dansk islæt i form af Connie Nielsen, der spiller en central rolle. Den er instrueret af Patty Jenkins, som kendes fra bl.a. Wonder Woman, Monster og The Killing (amerikanske udgave af DR’s Forbrydelsen).

- ”Det har været fantastisk at være med i den her produktion og arbejde sammen med utroligt talentfulde folk som Patty Jenkins. Historien er fængslende i sig selv, og jeg ser frem til, at publikum snart kan opleve den. Jeg er glad for, at I Am the Night også får premiere i mit skønne hjemland Danmark og resten af Skandinavien ved en eksklusiv premiere hos Canal Digital,” siger Connie Nielsen.

Canal Digital siger, at premieren er et resultat af en indsats, der skal give kunderne nyt og attraktivt indhold. Indholdet kan ses på Canal Digitals streamingtjeneste.

- ”Vi arbejder målrettet for at sikre vores kunder de bedste film og serier, og vi er meget glade for at kunne tilbyde I Am the Night eksklusivt i hele Skandinavien. Der er store forventninger til serien i USA, og vi regner med, at den også bliver godt modtaget i Danmark,” siger Claus Petersen, kommerciel direktør, Canal Digital.

I Am the Night har premiere på Canal Digital i dag den 29. januar. Tv-serien er dog forbeholdt kunder med den store Family-pakke. Yderligere information kan findes på canaldigital.dk.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |