Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV-brugerfladen får snart endnu et redesign - FlatpanelsDK

Android TV-brugerfladen får snart endnu et redesign

16 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Googles afdeling for Android TV har fået ny boss. Hun vil ryste posen og igen redesigne brugerfladen, øge fokus på streamingbokse samt forbedre søgning og styring. Det fremgår af et interview med TechHive.

Android TV i 2019

Googles tidligere chef for Android TV, Sascha Prueter, er ude og Shalini Govil-Pai, tidligere direktør hos YouTube, har overtaget roret. Hun ønsker at ”omtænke Android TV-oplevelsen fuldstændig”.

Et af resultaterne heraf bliver en ny brugerflade – igen. Google opfriskede senest brugerfladen i 2017 med lanceringen af Android 8 Oreo, som dog først nu er på vej ud til mange tv-skærme og enheder. Brugerfladen i Android 8 tager udgangspunkt i indholdsrækker (som det ses på billedet nedenfor).

- “Målet er, hvordan får vi brugerne hen til det indhold, de ønsker, og de har adgang til, så hurtigt som muligt. Det er målet,” lød det fra Govil-Pai overfor TechHive. “Hvis indholdsrækker hjælper os med det, så vil vi fortsætte med dem. Hvis der er en anden, mere innovativ måde, hvorpå vi får dem til det, så gør vi det sådan.”

Google er endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad de arbejder på, men Govil-Pai siger, at det blandt andet dækker over personlige anbefalinger samt forbedrede søgefunktioner og måder hvorpå indhold kan findes. En specifik funktion, som bekræftes er muligheden for at styre en app med tv’ets fjernbetjening efter at man har startet et videostream via indbygget Chromecast. Det virker allerede med Netflix, men det skal udvides til at fungere med alle apps, siger hun.


 TCL Android TV


Govil-Pai erkender, at streamingbokse såsom Nvidia Shield ikke har fået nok opmærksomhed, men det ”vil fremover udgøre en tredjedel af vores fokus”. Herudover vil Google forsøge at mindske kravene til hukommelse i Android TV, så styresystemet kan afvikles på billigere hardware. Det vil muligvis medføre, at der defineres en slags hardware-reference for enheder. Det fulde interview kan findes her.

Google hævdede for nylig, at Android TV har en brugerbase, der tælles i ”tocifrede millioner”, men markedsanalyser indikerer, at Google halter bagefter Roku og FireTV på udbredelse. Selskabet har overtalt flere førende tv-producenter samt tv-distributører til at satse på platformen, men mange brugere klager over dårlig ydeevne og et svagt udvalg af apps. Kan endnu en ny brugerflade rette op på dette?

- Kilde: TechHive

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |