Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony svarer i sagen om OLED TVs lysdæmper (plus målinger) - FlatpanelsDK

Sony svarer i sagen om OLED TVs lysdæmper (plus målinger)

24 Sep 2018 | Torben R, Rasmus L |

Sony siger, at A1 og AF8 efter seneste firmware nu benytter samme algoritme, hvilket skal mindske utilsigtet lysdæmpning. Flatpanels målinger viser, hvordan lysdæmper-algoritmen fungerer.

Sagen om lysdæmperen i Sony OLED

Frustrerede ejere af Sony OLED har klaget over vedvarende problemer med dæmpet lys, når statiske elementer fremgår i billedet (f.eks. spilgrafik eller en resultattavle). Problemet blev introduceret via en firmwareopdatering for over et halvt år siden i USA og senere i Europa. Sony anerkendte i juli 2018 fejlen og lovede at rette den.

Ny firmware, som blevet frigivet tidligere på måneden, ser ud til at have afhjulpet problemet for mange ejere af A1-modellen, men visse ejere fastholder dog, at dimming – lysdæmpning – stadig forekommer i en eller anden form, primært i forbindelse med sport eller spil. Sony har sendt en udtalelse til Flatpanels, hvori de forklarer, at den nyeste firmware strømliner algoritmen, som styrer lysdæmperen, således at A1 og AF8 nu fungerer på præcis samme måde.

- “Thank you very much for turning our attention again to the reports of the Sony OLED dimming issues. We are aware that the dimming algorithm to keep product reliability on the A1 introduced via the v6.2858 firmware upgrade in some use cases may have appeared too severe as reported by some of our customers. As part of the firmware upgrade v6.5629 we have included a fix that unifies the A1 and AF8 dimming algorithms, so in the same viewing conditions the former should perform exactly the same as the latter,” skriver Sony Europe i et skriftligt svar til Flatpanels.

Selskabet tilføjer, at firmwaren udrulles trinvist, hvorfor den muligvis ikke er nået frem til alle ejere af Sony OLED-tv endnu. Det forventes at ske inden udgangen af september.

- “Please note that the v6.5629 firmware upgrade has been rolling out gradually since September 5th and all users will receive the update via OTA by the end of September, however of course there is also the possibility to have the upgrade downloaded from our customer services site and installed via a USB stick. Our internal research has not identified any problems with the AF8’s dimming algorithm, however having seen your reports we are keen to investigate this topic further.”

Sony lægger afslutningsvis vægt på, at de vil forsætte med at undersøge sagen. Flatpanels følger op, hvis der er nyt at berette i sagen.

- “Our intention is to have the reported issues properly researched and resolved for the benefit of our customers.”


Målinger: Hvordan dimming fungerer

Sony har ikke beskrevet, hvordan den nuværende algoritme, som styrer lysdæmperen i A1 og AF8, fungerer. Flatpanels har derfor gennemført test og målinger for at dokumentere, hvordan algoritmen opfører sig.


 Sony OLED TV lysdæmper-målinger
Første scenarie (brugerflade)
Det første scenarie involverer brugerfladen på Apple TV 4K (i HDR). Ved at skifte imellem to ikoner på startskærmen sikrede vi os, at Apple TV ikke selv dæmpede lysstyrken i brugerfladen, så vi kunne fokusere på Sony AF8s adfærd. Vi tog målinger i et gråt felt i billedet.

Du skal fokusere på ‘0 second’ punktet i grafen og hvad der sker herefter. Det tager ca. 30 sekunder før dimming-algoritmen reagerer på statiske elementer i billedet, hvorefter den gradvist og langsomt dæmper lyset. Det store fald, og efterfølgende stigning, i lysstyrke, som du ser hen mod enden af grafen, er Apples TVs indbyggede mekanisme, som dæmper lyset i brugerfladen.


Andet scenarie (fodbold)
Vi vendte herefter blikket mod fodbold (forceret i HDR-tilstand) og foretog målinger på den statiske måltavle oppe i venstre hjørne af billedet med skærmen sat i ’Movie’ profil.


 Sony OLED TV lysdæmper-målinger


Grafen viser, at lysstyrken starter med at falde til omkring 45 nits efter 2 minutter uden replay-cutscene i kampen (vi startede først målingen efter de ca. 2 minutter). Efter en replay-cutscene hæves lysstyrken til omkring 75 nits. De store fald i grafen er cutscener og de pludselige udbrud er grafik, der ruller over skærmen. Hen imod enden kan du se, hvordan lysdæmper-algoritmen slår ind og gradvist sænker lysstyrken fra ca. 75 mod 45 nits (afbrydes dog af cutscene). Det tog omkring et minut. De små svingninger i målingerne skyldes, at måltavlen ikke dækker sensoren 100%.

Bemærk, at x-aksen (tid) ikke er den samme på de to grafer.


 Sony OLED TV lysdæmper-målinger


Denne lysdæmpningsadfærd kan også forekomme med andre typer indhold, hvori der indgår statiske elementer (i mere end 30 sekunder ad gangen), f.eks. spil. Hvorvidt du ser det eller ej, afhænger af dine tv-vaner. Vi har ikke været i stand til at fastsætte præcis, hvor stort/småt det statiske element skal være, før det udløser lysdæmper-algoritmen. Effekten af lysdæmperen var næsten usynlig for det blotte øje, men ved hjælp af målinger i realtid har vi kunnet observere, hvordan den fungerer.

Baseret på vores test og målinger, mener vi, at de fleste seere meget sjældent, eller aldrig, vil bemærke denne grad af lysdæmpning, men specifikke brugssituationer kan udløse effekten. Vi opfordrer Sony til at give disse brugere valget ved at inkludere en indstillingsmulighed for at deaktivere den.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |