Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilminstituttet afliver myter om danskernes serie- & filmvaner - FlatpanelsDK

Filminstituttet afliver myter om danskernes serie- & filmvaner

05 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Kollektivet er set af lige så mange danskere som House of Cards og unge går altså stadig i biografen. Det Danske Filminstitut afliver myter om danskernes serie- & filmvaner baseret på en stor undersøgelse.

”Ingen gider at se film længere”

”Ingen gider rigtig se film længere… nu ser alle serier i stedet”. Sådan starter præsentationen fra Det Danske Filminstitut (DFI), som forsøger at aflive myter og ”ekkokamre”.

Ovenstående er da også en myte, for selvom tv-serier er blevet populære, er film stadig mere udbredte. 99% af den danske befolkning ser film, mens tallet ”kun” er 95% for tv-serier. Myten er vel nok opstået fordi tv-serier er, tja, serier. Således ser 17% af danskerne dagligt tv-serier, mens tallet er 9% for film.

Det er heller ikke korrrekt, at de unge ikke længere går i biografen, siger DFI. Faktisk er det de unge, som går oftest i biografen. De unge ser dog generelt flere film end den ældre befolkningsgruppe, hvorfor streamingtjenester samtidig er meget udbredte blandt unge.

- ”Subscription VOD (abonnementstjenester, red) er det mest benyttede format til at se film i 15-25 år. 37 % ser film mindst en gang om ugen mod 23 % for hele befolkningen. For serier er tallet endnu højere (hhv. 59% for unge og 32% for hele befolkningen, red),” skriver DFI.

Men hvad så med alle de udenlandske ”hit-serier”, som danskerne tilsyneladende elsker? Stranger Things er set af 14% af den danske befolkning. House of Cards er set af 20%, hvilket er det samme som filmen Kollektivet. Flaskepost fra P og Fasandræberne er set af dobbelt så mange.



Hvad så hvis man kigger isoleret på de unge danskere? Game of Thrones er forholdsvis udbredt og er set af 34% af danskere mellem 15-25 år, men film som Inside Out, Mænd og Høns og Fasandræberne er stadig mere populære hos de 15-25-årige.

Film lever altså i bedste velgående i både biografer og stuer, lyder budskabet.

Filminstituttet noterer i den forbindelse, at 47% af danskerne foretrækker at se film hjemme i stuen, mens 36% foretrækker at se film i biografen. Ifølge undersøgelsen vurderer hhv. 47% og 24% af danskerne udbuddet af indhold i biografen til at være ”godt” eller ”meget godt”. De tilsvarende tal for Netflix er 49% og 19%.

Knap halvdelen af alle danskere benytter Netflix (48%). DRTV er andenstørst (47%). YouTube når kun ud til 25% af de danske seere, ifølge undersøgelsen.



Andre myter

I undersøgelsen har Filminstituttet ydermere kigget på en rækker andre myter, som de forsøger at af- eller bekræfte vha. data fra undersøgelsen. Nogle af disse myter er:

  • Myte: Prisen for en biografbillet er ikke afgørende for hyppigheden af biografbesøg
  • Myte: Danskerne bruger lang tid på at finde ud af, hvilken film eller serie de skal se
  • Myte: Det er tilfældigt om danskerne ser en film eller serie
  • Myte: Mange ser tv-serier på farten – især de unge
  • Myte: Boomet i serier gør unge stressede
  • Myte: Det er primært unge, der ser webserier
  • Myte: Publikum vil lige så gerne se film derhjemme som i biografen
  • Myte: Danskernes forbrug af serier har ikke indflydelse på, hvor meget de går i biografen
  • Myte: Danskernes forbrug af serier, har indflydelse på, hvor ofte de ser film derhjemme
  • Myte: Danskerne ville se flere film, hvis de havde mere tid

    ’Vidste Du?’ analysen er baseret på 2560 interviews af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 15 år. Data er indsamlet af YouGov. Den blev præsenteret på brancheseminaret Fiktion2018 og du kan se hele præsentationen her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |