Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFormel 1 annoncerer 'F1 TV' streamingtjeneste til ca. 50-75 kr./md - FlatpanelsDK

Formel 1 annoncerer 'F1 TV' streamingtjeneste til ca. 50-75 kr./md

28 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

Formel 1 ligaens streamingtjeneste skal hedde ’F1 TV’. Den forbigår i første omgang Danmark pga. den nuværende tv-aftale, men fans af Formel 1 kan se frem til at se samtlige ræs uden reklamer til en månedlig pris på 8-12 dollars, hvilket svarer til ca. 50-75 kroner.

F1 TV streamingtjeneste

Med streamingtjenesten skal man ikke længere nøjes med de ræs, som er udvalgt til sending på tv-kanaler eller acceptere reklamepauser. Faktisk vil hele paletten og mere til kunne nydes på egne vilkår, lyder det fra selskabet bag.

- ”Formula 1 fans will get commercial-free live streams of each race with multi language commentary. In addition, the service will provide exclusive access to all 20 driver on-board cameras throughout every race session. F1 TV Pro will have unique feeds not available on any other platform with the capability of multi-level personalization,” skriver Liberty Media, der har opkøbt Formel 1.

Et ‘F1 TV Pro’ abonnement vil koste imellem 8-12 US-dollars per måned, afhængigt af region. Årlige priser vil også være tilgængelige, lyder det.

- “All of practice, qualifying and races, will be offered live, along with press conferences and pre and post-race interviews. Subscribers will be able to watch live races of the main support series, the FIA Formula 2 Championship, GP3 Series and Porsche Supercup, among others.”

Et billigere ‘F1 TV Access’ abonnement ekskluderer live-ræs, men giver dog adgang til radio, højdepunkter og arkiveret videoindhold. Denne tjeneste vil blive tilgængelig ”næsten verden over ved lancering”.


F1 TV


4 sprog, over 10 lande

F1 TV lanceres i “starten af 2018 FIA Formula 1 World Championship sæsonen”. Det første ræs i sæsonen er programsat til den 25. marts i Melbourne, Australien. Ved lancering kan F1 TV ses på fire sprog (engelsk, fransk, tysk og spansk) og være officielt tilgængelig i tæt på 12 lande (Tyskland, Frankrig, USA, Mexico, Belgien, Østrig, Ungarn og meget af Latinamerika).

Danmark forbigås i første omgang, da MTG (TV3/Viasat/Viaplay) sidder på rettighederne til Formel 1 til og med 2018. F1 TV vil ekspandere til yderligere lande i takt med, at de nuværende rettighedsaftaler udløber verden over.

F1 TV er Formel 1’s forsøg på at vride sig fri af hele broadcast-systemet og tv-kanaler. Ved at sælge direkte til seeren, kan de opretholde fuld kontrol over indholdet og trække mellemmandens andel af omsætningen til sig.

- "Our objective with F1 TV is simple: provide these fans with the best available service to watch live Grands Prix and provide them with the best sports OTT customer experience in the world. Our team and our partners are singularly focused on delivering on that vision: not just for launch but over the long-term. Live streaming video is an exciting space changing almost daily,” siger Frank Arthofer, Director of Digital, Formula 1.

F1 TV


Selskabet forklarer, at seere til at starte med vil have adgang via ”desktop og web” og at mobil- og tv-apps til Amazon-, Apple- og Android-enheder følger senere. De har ikke kommenteret på lyd- og videokvalitet

At gå direkte til forbrugeren – såkaldt over the top (OTT) – er en stigende tendens i branchen. Netflix har været frontløber og senest har sportsligaer fået øjnene op for mulighederne. MotoGP tilbyder allerede en tjeneste og den spanske LaLiga har
annonceret planer om at lancere egen streamingtjeneste.

- Kilde: Formula 1



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |