Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDer står et Smart TV i hver anden danske husstand - FlatpanelsDK

Der står et Smart TV i hver anden danske husstand

11 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Der står nu et Smart TV i 53% af de danske husstande, viser tal fra Danmarks Statistik. DVD’en er på kraftig retræte, men Blu-ray går stadig frem. 

TV bliver smarte

At bestanden af Smart TV vokser i de danske husstande, kan næppe overraske. Det er i dag sværere at finde en skærm uden apps end det er at finde en med. Derfor kommer det nok heller ikke som en overraskelse, at 3D er på vej ud igen. 3D-tv sælges stort set ikke længere.

Om køberne rent faktisk tilslutter deres Smart TV til internettet, giver Danmarks Statistik os ikke svaret på, men nu har over halvdelen af de danske husstande i hvert fald muligheden for at få Netflix, Viaplay og de andre op på husets største skærm.

Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme

Det kan tilføjes, at der nu er flere danske husstande med et Smart TV end husstande med en tablet.




Anderledes går det for DVD-afspilleren, som er i kraftig tilbagegang. Blu-ray-formatet var tænkt som afløser, men selvom det stadig går fremad for Blu-ray, samler formatet ikke faldet i DVD op. Den større tendens her er, at danskere i stigende grad vælger optiske skiver fra til fordel for streaming.

Bestanden af harddiskoptagere og spilkonsoller er i øvrigt nogenlunde konstant over de seneste 7 år.


Om undersøgelsen

Undersøgelsen om danskernes “Elektronik i hjemmet” foretages hvert år af Danmarks Statistik
Danmark Statistik gennemfører undersøgelsen i april via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Resultaterne for de enkelte år har en stikprøveusikkerhed på 3 procentpoint, mens der er en usikkerhed på 5 procentpoint, når der sammenlignes mellem to år.
Kilder og metoder fremgår af statistiskdokumentationen

- Kilde: Danmarks Statistik

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |