Elgiganten åbner i weekenden ny flagskibsbutik på Strøget i København

28 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Elgiganten åbner lørdag den 4. marts dørene for flagskibsbutik på Strøget i København. Den skal repræsentere et nyt butikskoncept og er ”Danmarks flotteste og mest nyskabende elektronikbutik”, lyder det. I samme forbindelse er der nordisk lancering af LGs wallpaper OLED.

Elgiganten på Strøget

Elgiganten har overtaget Fona-kæden efter konkurs. Det er den gamle Fona 2000 på Strøget i København, som åbner i helt nye klæder.

Butikken åbner den 4. marts klokken 08.00 efter flere måneders ombygning. I forbindelse med åbningen sælges mange produkter på tilbud. Der er tv-skærme, smartphones, hvidevarer og meget andet i den 2000 kvadratmeter store butik i 3 etager.

Elgiganten Strøget København


- ”Jeg tør godt sige, at det er blevet Danmarks suverænt flotteste elektronikbutik. Det er en rigtig flagskibsbutik med alt det nyeste og bedste samlet på hele 3 etager midt i København – og selvfølgelig stadigvæk med vores kendte lave priser, ” siger adm. direktør Peder Stedal.

Butikken repræsenterer et nyt butikskoncept fra Elgiganten.

- ”Vi gør meget ud af, at det skal være en inspirerende oplevelse at handle i Elgiganten, og med butikken på Strøget i København har vi sat helt nye standarder for, hvordan en elektronikbutik kan se ud og hvilke produkter man kan have på hylderne.”

Elgiganten Strøget København


Nordisk lancering af LG wallpaper OLED

Der vil i butikken være et erhvervscenter, et nyt Samsung Showroom og en Apple shop-in-shop. Åbningen i weekenden kombineres desuden med den danske lancering af LGs W7 ”wallpaper OLED”. FlatpanelsDK deltager ved den nordiske lancering af LG W7 og åbningen af Elgiganten på Strøget.

Elgiganten har senest fået skarp konkurrence fra Power, der åbner butikker i hastig fart. Power åbnede i Nykøbing Falster forleden og åbner senere på ugen i Sønderborg. Power har snart 8 varehuse i Danmark, hvorimod Elgiganten har 40 varehuse.

Elgiganten Strøget København


- ”Jeg kan garantere, at det bliver et brag af en åbningsfest på lørdag d. 4. marts kl. 8 med rablende lave priser, og Strøget bliver nok lidt mere livligt end det plejer at være,” slutter Peder Stedal.

Den nye Elgiganten på Strøget slår dørene op lørdag den 4. marts klokken 08.00. Tilbuddene offentliggøres i morgen på denne side. FlatpanelsDK inkluderer som sædvanlig de bedste tilbud i Tilbudsjagten.



Flere nyheder

LG E8 OLED

LGs første 2018 OLED-tv klar i handlen

26 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
HBO Nordic

HBO Nordic hæver prisen

25 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Sharp 8K TV

Sharp lancerer 8K før 8K er klar

24 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q9FN

Samsung Q9FN modtaget - hvad vil du vide?

24 Apr 2018 | Torben Rasmussen |
Xbox One

Xbox One bliver første spilkonsol med 120Hz HFR

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Netflix mobile

Netflix introducerer 30 sekunders trailere på mobil

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Loewe

Loewe bild 5 OLED modtaget - hvad vil du vide?

22 Apr 2018 | Flatpanels |
Netflix

Netflix præsenterer 10 nye europæiske produktioner

20 Apr 2018 | Rasmus Larsen |