Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa hæver prisen på tv-pakker med op til 54 kr/md. efter nytår - FlatpanelsDK

Stofa hæver prisen på tv-pakker med op til 54 kr/md. efter nytår

10 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Stofa vil fra nytår hæve priserne på tv-pakker med helt op til 54 kroner per måned. Mellempakken stiger mest fordi TV3+ tilføjes. Den lille og store pakke stiger også. Fra nytår kommer første Ultra HD-kanal.

Markant prisstigning hos Stofa

Den direkte konkurrent på kabel-tv hos YouSee hæver priserne efter nytår, men slet ikke i samme grad som Stofa. Tv-udbyderen med 350.000 tv-kunder bekræfter i dag, at priserne stiger betydeligt efter nytår

Stofa’s priser per 1. januar 2017:
  • Lille tv-pakke: Prisen stiger med 30 kr/md. (til 229 kr/md.)
  • Mellem tv-pakke: Prisen stiger med 54 kr/md. (til 389 kr/md.)
  • Stor tv-pakke: Prisen stiger med 20 kr/md. (til 549 kr/md.)

    Den store prisstigning i mellempakken skyldes, at sportskanal TV3+ tilføjes. I den lille tv-pakke tilføjes TV3 Puls, mens kunder i den store tv-pakke får Viasat Ultra, som er den første danske tv-kanal i 4K Ultra HD-opløsning. Viasat Ultra tilbydes i dag som en gratis prøvekanal.

    Priserne ovenfor er de generelle priser hos Stofa. Er du tilmeldt en antenneforening, kan priserne være anderledes.

    Mere StartForfra

    Fra nytår vil StartForfra-funktionen – den som gør det muligt at starte et program forfra eller se det fra arkiv – blive udvidet, oplyser Stofa.

    Kunder med mellem eller stor tv-pakke får StartForfra i 48 timer på web-tv. StartForfra+ udvides til et arkiv på 7 dage på web-tv, så du kan se tv-programmer efter de er sendt på kanalen.

    Kunder med den lille tv-pakke skal tilkøbe ”SmartTV”-abonnement for at kunne bruge tjenesterne på web-tv.

    Med dagens udmelding har Stofa, YouSee, Boxer og Canal Digital meldt prisstigninger ud for 2017. Waoo og Viasat har endnu ikke kommenteret på sagen.


    Stofa - Priser per måned per 1/1 2017

    Lille tv-pakke: Prisen stiger med 30 kr. pr. md. (fra 199 til 229 kr/md)
    Mellem tv-pakke: Prisen stiger med 54 kr. pr. md. (fra 335 til 389 kr/md)
    Fuldpakken: Prisen stiger med 20 kr. pr. md. (fra 529 til 549 kr/md)

    Stofa - kanalændringer per 1/1 2017

    Lille tv-pakke: TV3 Puls tilføjes
    Mellem tv-pakke: TV3+ tilføjes - StartForfra udvides
    Fuldpakken: Viasat Ultra tilføjes - StartForfra udvides



  • Flere nyheder

    4K HDR film

    'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

    02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    Samsung BD-E5500

    'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

    01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    LG 2020 soundbar

    LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

    01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
    CBS News i Danmark

    CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

    30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Apple TV Atmos LG TV

    Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

    30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Tenet

    Biografernes store genåbning udskudt igen

    29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Tomb Raider

    Apple sætter rammerne for "high-end spil" med tvOS & iOS 14

    26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
    Android 11 til Android TV

    Google udsender Android 11 preview til Android TV

    26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |