Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony præsenterer billigere XD83, XD80, XD75, XD70 og SD80 4K-tv - FlatpanelsDK

Sony præsenterer billigere XD83, XD80, XD75, XD70 og SD80 4K-tv

20 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

Sony har i dag præsenteret fem nye modelserier, som alle har 4K-opløsning. XD83, XD80, XD75, XD70 og SD80 placerer sig under den nuværende XD85 serier og starter prismæssigt på 8000 kroner. De har også Android TV.

Nye billigere 4K-tv fra Sony

Foruden den nye topmodel Sony ZD9 kommer der 9 nye tv-skærme fordelt på 5 forskellige modelserier. SD80 har buet design, mens XD83, XD80, XD75, XD70 er flade.

Sony XD70


De nye modeller har alle 4K-opløsning og beskrives som ”HDR (high dynamic range) kompatible” (XD75, XD70 og SD80 skal først have en firmware-opdatering). Det betyder, at de kan modtage og processere indhold i HDR-kvalitet, men ikke har hardwaren til at gengive HDR ligesom f.eks. topmodellerne fra Sony.

Skærmene vil findes i størrelser fra 43 til 65 tommer og vil alle have Android TV-styresystem, som er udviklet af Google. Sony var blandt de første til at støtte op om Google’s planer i 2015 og nu udvides styresystemet således til endnu flere – og billigere – skærme.

Sony XD80


Android TV sikrer, at man kan streame YouTube og Netflix i 4K-kvalitet. Netflix kan også kan streames i HDR-kvalitet. Der findes endnu ingen danske apps til Android TV, men Sony har ”side-loadet” TV2 Play app’en fra deres tidligere skærme uden om Android samt givet link til DR TV’s HbbTV fra brugerfladen.

Resten af de danske tjenester kan sendes over på skærmen via Google Cast, ligesom det kendes fra Chromecast. Android TV kan også afvikle spil.

XD80, SD80 og XD83 har twin-tuner, så du kan optage og se en anden tv-kanal imens. Modellerne i 7-serien har ikke twin-tuner.

Sony SD80


Alle fem serier kommer i handlen i Danmark snart, oplyser Sony Danmark.

Priser
  • 65” 65XD7505 - 16.500 kr
  • 55” 55XD8005 - 11.000 kr
  • 55” 55XD7005 - 10.000 kr
  • 50” 50SD8005 - 13.000 kr
  • 49” 49XD8305 - 10.500 kr
  • 49” 49XD8005 - 9.500 kr
  • 49” 49XD7005 - 8.000 kr
  • 43” 43XD8305 - 9.300 kr
  • 43” 43XD8005 - 8.000 kr

    Sony XD70

    Fladt design
    4K Ultra HD
    XR200
    HDR kompatibel
    Bagbelyst LED
    Android TV
    4 HDMI udgange
    49 og 55 tommer

    Sony XD75

    Fladt design
    4K Ultra HD
    XR400
    HDR kompatibel
    Bagbelyst LED
    Android TV
    4 HDMI udgange
    65 tommer

    Sony XD80

    Fladt design
    4K Ultra HD
    XR200 (43 og 49”) / XR400 (55”)
    HDR kompatibel
    Triluminos (udvidet farverum)
    Kant LED
    Android TV
    4 HDMI udgange
    twin-tuner
    43, 49 og 55 tommer

    Sony SD80

    Buet design
    4K Ultra HD
    XR400
    HDR kompatibel
    Kant LED
    Android TV
    4 HDMI udgange
    twin-tuner
    50 tommer

    Sony XD83

    Fladt design
    4K Ultra HD
    XR800
    HDR kompatibel
    Triluminos (udvidet farverum)
    Kant LED
    Android TV
    4 HDMI udgange
    twin-tuner
    43 og 49 tommer
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |