Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG's OLED-tv igen kronet "King of TV" i amerikansk TV Shootout - FlatpanelsDK

LG's OLED-tv igen kronet "King of TV" i amerikansk TV Shootout

24 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

For tredje år i træk har LG’s OLED-tv vundet den amerikanske ”Value Electronics TV Shootout”. LG G6 havde, ifølge både deltagere udefra og eksperterne, klart bedre billedkvalitet end Samsung, Sony og Vizio’s bedste LCD-tv.

OLED vinder for tredje år i træk

Ikke overraskende blev LG’s OLED igen kåret som “King of TV” i den årlige amerikanske TV Shootout, der arrangeres af Value Electronics og besøges af nogle af de øverste eksperter i branchen. FlatpanelsDK var igen i år inviteret, men den lange tur til New York gør det vanskeligt at deltage.

LG’s G6 OLED vandt en jordskredssejr
Fire tv-skærme var inkluderet i testen:
  • 65” LG OLED G6 (pris)
  • 78” Samsung KS9800 (KS9505 i Danmark - pris)
  • 75” Sony X94D (XD94 i Danmark - pris)
  • 65” Vizio Reference Series (findes ikke i Danmark)

    Hisense H10 og LG UH9500 skulle også have været med i testen, men blev i sidste øjeblik siet fra. Panasonic’s topmodel i form af DX900 er ikke lanceret i USA. Arrangøren Robert Zohn havde i stedet medbragt hans eget Pioneer Kuro af sammenligningshensyn. Alle skærmene var kalibreret efter samme målværdier.

    TV Shootout 2016


    Cirka 80 personer stemte i kategorierne: black quality, perceived contrast, color accuracy, moving resolution (sharpness), off-axis performance, screen uniformity, HDR/WCG samt overall day og overall night performance.

    LG’s G6 OLED vandt en jordskredssejr. Den slog de andre tv-skærme i alle kategorier undtagen ”overall day” – altså ydelsen i et kraftigt oplyst lokale. Sony XD94 vandt denne kategori.

    - "LG, for three years in a row, has bested its competitors to take home the crown in an intense side-by-side comparison," sagde arrangøren Robert Zohn. "The experts and CE Week attendees have spoken: LG OLED TVs continue to deliver superior picture quality for an unparalleled viewing experience that no other technology can offer."

    Resultaterne af 2016 TV Shootout kan ses herunder. For god ordens skyld er her resultaterne fra 2014 og 2015.

    TV Shootout 2016


    HDR og WCG gør en forskel

    Digital Trends, som deltog ved arrangementet, rapporterer, at Pioneer Kuro “held up fairly well”, når skærmene blev begrænset til at gengive 1080p HD, Rec.709 farverum og SDR (standard dynamic range). Når 4K, DCI-P3 farverum og HDR (high dynamic range) blev tilføjet til ligningen begyndte Kuro’en dog at vise sin alder.

    HDR / WCG (wide color gamut) var omdrejningspunkt for debatten ved arrangementet. Ifølge Digital Trends var der generel konsensus om, at den billedemæssige forbedring, som HDR og WCG bringer med sig, er åbenlys og ret betydelig.

    FlatpanelsDK anmeldte for nylig LG’s E6 OLED og tildelte den vores “Reference Award”. Billedkvaliteten på tværs af LG’s fire 2016 OLED-tv (B6, C6, E6 og G6) skulle efter sigende være mere eller mindre identisk.

    - Kilde: Pressemeddelelse, Value Electronics & Digital Trends
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

    18 Mar 2024 |

    Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

    18 Mar 2024 |

    DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

    15 Mar 2024 |

    Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

    15 Mar 2024 |

    TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

    13 Mar 2024 |