Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanskerne købte for 1,5 mia. kroner på Black Friday - FlatpanelsDK

Danskerne købte for 1,5 mia. kroner på Black Friday

02 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Danskerne har for alvor taget det amerikanske Black Friday-koncept til sig. På Black Friday 2014 blev Dankortet brugt 4.548.649 gange og der blev handlet for 1.533 millioner kroner, hvilket bringer den sorte fredag ind top-10.

Danskerne har taget Black Friday til sig

De danske forhandlere begyndte så småt i 2012 og i 2013 blev konceptet for alvor afprøvet. På Black Friday 2014 gik danskerne shop-amok og det kan vist godt konstateres, at vi definitivt har taget det amerikanske koncept til os.

For første gang er Black Friday kommet ind i top-10 over Dankort-forbrug. Der blev handlet for 11,9 % mere end i 2013, når man kigger på Dankort-forbrug. Det vilde forbrug plejer ellers normalt at være forbeholdt dagene lige op til juleaften.

Black Friday


De forhandlere, som FlatpanelsDK har talt med, beretter også om massiv interesse fra danskerne, bl.a. at det var ”en hektisk nat”, at der har været ”blæs på” og at ”ordrene væltede ind”. Flere forhandlerhjemmesider måtte bukke under for det store pres omkring midnat og mange var først stabile igen senere på natten.

Black Friday er oprindeligt et amerikansk tiltag og betragtes som dagen, der skyder juleshopping-sæsonen i gang. Det er også nået til mange andre lande end Danmark. Mandagen efter Black Friday kalder amerikanerne for Cyber Monday, hvilket online-forhandlerne startede på da Black Friday tidligere blev forbundet med de fysiske butikker. I dag er det hele dog smeltet sammen. Kun få danske forhandlere har promoveret Cyber Monday.

Fik du handlet på Black Friday?


De ti største shopping-dage baseret på Dankort-forbrug:
  • 21.12.2012 - 1.678 mio.
  • 20.12.2013 - 1.603 mio.
  • 27.03.2013 - 1.578 mio.
  • 31.03.2010 - 1.560 mio.
  • 22.12.2010 - 1.539 mio.
  • 28.11.2014 - 1.533 mio.
  • 23.12.2013 - 1.506 mio.
  • 22.12.2008 - 1.506 mio.
  • 22.12.2011 - 1.503 mio.
  • 30.12.2011 - 1.499 mio.

    - Kilde: Nets via Finans.dk



  • Flere nyheder

    Sony Crystal LED

    Sonys første microLED-skærme koster millioner

    16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    YouTube HTML5

    YouTube udfaser sin browser-løsning til TV

    16 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    B&O Beosound Stage soundbar

    Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV

    13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Hisense IFA 2019

    Hisense fremviser 8K, 21:9-skærm, 'Arc' TV & dobbelt-lags LCD TV

    13 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Filmstriben Apple TV

    Bibliotekernes Filmstriben klar på Apple TV

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    See Apple TV+

    Apple: Sådan streames 4K Dolby Vision & Atmos fra Apple TV+

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Sharp Android TV

    Sharp satser på Android TV i europæisk comeback

    12 Sep 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips 8K OLED

    Philips fremviser 8K OLED TV

    11 Sep 2019 | Rasmus Larsen |