Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHbbTV på Smart TV kan nemt hackes, advarer eksperter - FlatpanelsDK

HbbTV på Smart TV kan nemt hackes, advarer eksperter

09 Jun 2014 | Rasmus Larsen |

I sidste uge rullede DR deres nye streamingtjeneste ud, blandt andet via HbbTV. Men HbbTV står pivåbent overfor hackerangreb, advarer to eksperter fra Columbia University. Det er nemt at hacke og kan potentielt kompromittere andre ting i dit hjem, skriver Forbes.

HbbTV har ingen sikkerhed

Det er ikke første gang vi hører om manglende sikkerhed på Smart TV, der kan aflure dig via kameraet og som sender information om dine tv-vaner og filnavne på netværket videre til producenten.

Denne gang er det HbbTV, som DR netop har lanceret DR TV på og som er udbredt i flere andre europæiske lande, der er i skudlinjen. HbbTV er angiveligt hullet som en si, da der ingen sikkerhed er indbygget.

Smart TV


Det betyder reelt, at en hacker kan komme igennem uden større anstrengelser og få adgang til eksempelvis brugernavne, kodeord og potentielt betalingsinformation på et kreditkort tilknyttet dit Smart TV. Og da et Smart TV er tilkoblet hjemmenetværket kan hackere bevæge sig ud på dine andre enheder og aflure information.

Metoden kræver en antenneforstærker, som kan erhverves til et par tusind kroner for en enhed der dækker knap 1,5 kvadratkilometer, hvilket i storbyer svarer til cirka 70.000 personer. Den kan placeres f.eks. på et højt tårn i et tæt byareal, hvorefter det luftbårne tv-signal får indsat ondsindet kode, som tv’et uden betænkning tager ind og starter. Metoden virker ikke på kabel-tv så som YouSee og parabol-tv.

HbbTV kører altid i baggrunden og afvikler al kode uden at spørge brugeren. Det gjorde Yossi Oren og Angelos Keromytis fra Columbia University Network Security Lab allerede folkene bag HbbTV opmærksomme på i december, men advarslerne blev ikke taget til efterretning.

HbbTV-hacket påvirker alle Smart TV med HbbTV uden undtagelse. HbbTV er også netop blevet implementeret i den amerikanske tv-standard og forventes udrullet senere.

HbbTV aflurer dig også

Sagen er blevet døbt “Red Button Hack”, fordi HbbTV aktiveres vha. den røde knap på fjernbetjeningen. Det er i øvrigt ikke første gang, at HbbTV er i vælten. HbbTV aflurer også alle dine tv-vaner og personlig information og sender data videre til tv-udbydere og Google.

Man kan jo blot spørge sig selv; er det disse producenter som vi også vil have til at lave “smarte hjem”?

- Kilde: Forbes



Flere nyheder

Infuse 7 frigivet til Apple TV, macOS & iOS med nyt design

06 May 2021 |

Loewe gør comeback i Norden

06 May 2021 |

Netflix's første danske film, 'Kærlighed for voksne', kommer også på TV 2

06 May 2021 |

Medie: Disney & Warner i opgør med danske biografers eksklusiv-periode

05 May 2021 |

Mangel på PS5 & Xbox konsoller kan vare året ud

05 May 2021 |

74 yderligere Xbox Series X/S spil får 60fps eller 120fps boost

04 May 2021 |