Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasoniPad Mini i produktion - rygter om skærmen - FlatpanelsDK

iPad Mini i produktion - rygter om skærmen

03 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Wall Street Journal rapporter i dag, at Apple har påbegyndt produktionen af den såkaldte "iPad Mini". Her er hvad FlatpanelsDK har hørt om den mindre skærm og de skærmproducenter, der er involveret i iPad Mini skærmproduktionen.

En 7,85 tommer iPad Mini-skærm

For bare et par dage siden fortalte den japanske blog Macotakara, at produktionen af iPad Mini var startet på Foxconns nye fabrik i Brasilien og i dag hører vi fra WSJ, at produktionen i Asien er startet. Her er hvad FlatpanelsDK har hørt fra vores kilder vedrørende skærmen.

Apple er på vej med iPad Mini
En 7.85-tommer iPad Mini vil være betydeligt større end en Google Nexus 7 tablet, billede fra: 9to5mac.com


Vi hører, at Apple vil bruge en 7,85-tommer LCD IPS-skærm, der har samme billedkvalitets-karakteristika som skærmene i tidligere iPads. Skærmstørrelsen vil putte iPad Mini i kategorien for "8-tommer tablets" og ikke en "7-tommer tablets", som Nexus 7 og 7" Amazon Kindle Fire HD ligger i. Forskellen er bestemt ikke ubetydelig, idet iPad Mini-skærmen vil være hele 34% større end Nexus 7-skærmen. Skærmen i iPad Mini vil samtidig være 34,5 % mindre end de nuværende iPad-skærme. Husk, at dette kun vedrører skærmen; iPad har også en ramme.

Vi hører, at Apple vil bruge LCD IPS-paneler produceret af LG.Display og AU Optronics. Vi hørte tidligere, at Sharp blev evalueret som en mulig skærmproducent til iPad Mini, men siden da har vi ikke hørt noget, så det lader til, at LG.Display og AU Optronics vil være de eneste to skærmproducenter - i hvert fald i første omgang. Vi har endnu ikke hørt noget om brug af in-cell touch-teknologi (som bruges i iPhone 5), men hvis Apple sigter mod at gøre iPad Mini så tynd som mulig, er der en sandsynlighed for at in-cell-skærme vil blive anvendt. LG er allerede i stand til at producere in-cell touch-skærme i store mængder, da de allerede indgår i iPhone 5-produktionsmixet og AU Optronics har forsket i in-cell touch-teknologi siden før 2006, så det er bestemt plausibelt.

Vi hører også, at skærmen vil have en opløsning på 1024x768 pixels; samme opløsning som i iPad 1 og iPad 2. Med denne opløsning og en størrelse på 7,85-tommer, vil pixeltætheden ligge på 163 ppi (pixels per tomme) og derfor højere end på iPad 1 og 2 (der har 132 ppi), men ikke på niveau med iPad 3 (der har 264 ppi) eller Nexus 7 (der her 216 ppi). Og dermed vil skærmen ikke blive lagt ind under Apples Retina-kategori.

Summeret: "iPad Mini" får angiveligt samme skærmforhold som de nuværende iPads, og derfor kan iPad-apps afvikles uden problemer og uden skalering. Skærmen vil være mindre end på de nuværende iPads, men betydeligt større end på Nexus 7 og Amazons 7" Kindle Fire HD.

Rygtet siger, at Apple vil sende invitationer ud d. 10. oktober til en lancering senere i oktober.

- Kilde: Wall Street Journal, Macotakara og eksterne kilder

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |