Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV sender trådløs lyd fra tv til AirPlay-højttaler - FlatpanelsDK

Apple TV sender trådløs lyd fra tv til AirPlay-højttaler

18 Jul 2012 | Rasmus Larsen |

I den kommende iOS 6-opdatering kan brugere se frem til en ny funktion i Apple TV-boksen. I AirPlay-menuen kan brugerne nu vælge, hvilke højttalere de vil sende lyden fra tv-skærmen ud til – vel og mærke trådløst.

AirPlay speaker-out i Apple TV

Apple fortsætter med at udvide deres AirPlay-system, som understøtter musik, video, billeder og spil. Med AirPlay kan brugere streame indhold mellem enheder, og inden længe får Apple TV en speaker-out funktion.

I iOS 6 får Apple TV muligheden for at vise video på tv-skærmen og streame lyden trådløst til eksterne højttalere
I iOS 6 får Apple TV muligheden for at vise video på tv-skærmen og streame lyden trådløst til eksterne højttalere


Du kender sikkert selv situationen. Du vil tilslutte eksterne højttalere til dit tv. Det kræver enten digitale eller analoge kabler – og kræver derudover, at lydsystemet står relativt tæt på fladskærmen. Men hvad hvis du kunne vise video på tv-skærmen og streame lyden trådløst til dine rigtige højttalere i stuen?

Det er nu muligt med den lille, prisbillige Apple TV-boks. Kun udviklere har på nuværende tidspunkt adgang til funktionen, men når iOS 6 styresystemet frigives senere på året, vil alle Apple-ejere få muligheden. Et par udviklere har beskrevet overfor FlatpanelsDK, hvordan funktionen er fuldt funktionel i den seneste beta 3 af iOS 6.

I iOS 6 får Apple TV muligheden for at vise video på tv-skærmen og streame lyden trådløst til eksterne højttalere
Fra AirPlay-menuen kan brugerne vælge hvilken AirPlay-højttaler lyden skal komme ud af, billede: anonymt tip


”Speaker-out”-funktionen findes i AirPlay-menuen på Apple TV. Herfra kan du vælge, hvilke AirPlay-højttalere du vil have tv-lyden ud over i dit hjem. Dolby-indstillingen i lyd-menuen skal dog slås fra, da lydstyrken ellers er meget lav, forlyder det.

iOS 6 forventes at blive frigivet med den nye iPhone i september eller oktober. AirPlay speaker-out funktionen kan potentielt også betyde, at lydkabler til kommende Apple fladskærms-tv overflødiggøres.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |