Microsoft gør sig klar til at lancere Windows 8 senere på året, men det kommer som standard uden understøttelse af DVD-afspilning og Media Center. Microsoft begrunder det med, at brugen af Tv og DVD på PC er i ”markant nedgang”.
Ingen DVD-afspilning i Windows 8
Microsoft afslører, at det kommende Windows 8 ikke have indbygget understøttelse af DVD-afspilning, hvilket tidligere versioner har haft.
Windows 8 vil ikke understøtte DVD-afspilning fra start
Microsoft vil også udelade Media Center-platformen fra standardversionen af Windows 8. Kun den dyrere Media Center-version vil understøtte funktionerne.
Microsoft siger, at såfremt det skulle understøttes, ville det indebære en stor licens-byrde for virksomheden. Det vil Microsoft ikke betale, da de oplever en markant nedgang i Tv og DVD-afspilning via PC’en. I stedet vil Microsoft fokusere på afspilning af mediefiler via internettet, og der understøttes således stadig formater såsom avi, H.264, VC-1, MPEG-4, MP3 og meget mere.
Brugere af Windows 8 kan naturligvis stadig afspille deres DVD-film på Pc’en. Det kræver nu blot ekstra software, der skal installeres; enten gratis eller betalt software. Et eksempel er VLC.
Microsofts nye retning signalerer dog ikke mindst, at Microsoft har liden tiltro til fremtiden for fysiske medier, og det kan således signalere starten på enden for skiverne.