Panasonic har introduceret to nye soundbars, der er designet til at supplere deres Tv-design i 2012. Begge kan placeres både vandret og lodret. SC-HTB550 er til større Tv og SC-HTB20 er designet til mindre Tv.
Panasonics 2012 soundbars
Panasonics nye SC-HTB550 og SC-HTB20 kan begge monteres enten vandret eller lodret, på en væg eller på en stander på et bord. Den største SC-HTB550 passer til 42-tommer Tv og større, mens den mindre SC-HTB20 passer til 32-37-tommer Tv.
Panasonic SC-HTB550 kan monteres både vandret og lodret
SC-HTB550 understøtter Bluetooth, der gør brugeren i stand til at streame musik en smartphone eller tablet med Bluetooth, direkte til højttalerne i soundbaren. Begge højttalere understøtter i øvrigt også MASH (multi-stage noise shaping) teknologi, som har til formål at eliminere støj og forvrængelse, hvilket skal have en positiv effekt på lydoplevelsen ifølge Panasonic.
Panasonic SC-HTB550 kan splittes i to mindre højttalere
Den trådløse subwoofer, der medfølger til begge, kan placers hvor som helst i rummet. Den leverer bunden i lyden og kommunikerer trådløst med soundbaren. Selve soundbaren tilsluttes til Tv-skærmen via HDMI, og fordi Panasonic har indbygget HDMI ARC (
audio return channel) kan lydniveauet styres via Tv’ets fjernbetjeningen.
Panasonic SC-HTB20 til 32-tommer Tv
Panasonics nye soundbars bliver tilgængelige fra foråret 2012. Priserne er endnu ikke afsløret.