Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIndtryk af LGs 55-tommer OLED-TV - FlatpanelsDK

Indtryk af LGs 55-tommer OLED-TV

23 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

LGs 55-tommer OLED-TV var en stor attraktion på CES. FlatpanelsDK tilbragte tid med Tv’et ved to forskellige lejligheder og fik en god mulighed for at undersøge det. Her er vores indtryk.

LGs OLED-TV indtryk

LGs 55-tommer OLED-TV er lige så stort som Samsungs Super OLED-TV og begge blev afsløret på CES. LG bruger en anden OLED-pixelstruktur, men overordnet har de samme generelle OLED-billedkarakteristika.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55-tommer OLED-TV


Og LGs OLED-TV var forbløffende flot. Store menneskeflokke samledes foran fjernsynet på LGs stand, men vi havde også en chance for at se Tv’et i et mere afslappet miljø. Billedgengivelsen fra OLED-panelet fremstod ekstremt detaljeret og selvom LG havde tilføjet lidt kunstig skarphed i billedet, så det fantastisk ud.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55-tommer OLED-TV


Farverne var levende og intense (dog lidt for overmættede) og ligesom på tidligere OLED-paneler, som vi har undersøgt, så er sortniveauet så intenst, at billederne på skærmen nærmest ser levende ud – også selvom LGs OLED-panel er blankt. Betragtningsvinklerne synes at være perfekte, og responstiden er så hurtig, at vi ikke bemærkede nogen former for sløring i løbet af vores tid foran Tv’et.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55-tommer OLED-TV


LGs OLED-TV har en ekstrem tynd ramme og kabinet. Men på CES benyttede LG dog en påmonteret boks, der håndterede indgangsstikkene. LG understregede imidlertid også, at det endelige design kan variere en smule. LG oplyste også, at OLED-panelet blot er 4 mm tykt og at Tv’et vejer 7,5 kilogram. Foden på billederne her er heller ikke den endelige, ifølge LG.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55-tommer OLED-TV


LG vil integrere deres Cinema 3D-teknologi, som er et passivt 3D-system, der udnytter billige, polariserede 3D-briller. Samsung benytter et aktivt 3D-system med aktive 3D-briller på deres OLED-TV. LG valgte ikke at demonstrere skærmens 3D-muligheder på CES, så vi forlod messen uden 3D-oplevelser på OLED-TV. OLED-teknologiens egenskaber burde dog medføre, at 3D-billedkvaliteten med det passive 3D-system, fremstår flot. Vi vender tilbage med vores oplevelser omkring dette senere.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55-tommer OLED-TV


Alt i alt, så LGs OLED-TV bestemt fantastisk ud – ligesom Samsungs OLED-TV. Ingen på CES havde en rimelig mulighed for at sammenligne de to Tv side-om-side, men vi føler, at de to udstillede Tv-modeller bød på mange af de samme billedkarakteristika – og stort set ingen problemer. Vi forsøger naturligvis at få flere erfaringer på et senere tidspunkt, og arbejder også på anmeldelser, men vi skal bruge lidt mere tid før vi tør love noget.

LGs 55-tommer OLED-TV bliver tilgængeligt i andet halvår af 2012. Prisen er stadig ukendt. Læs mere om LGs OLED-TV her og lære mere om OLED teknologien i vores OLED afsnit.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |