Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEt af verdens største Tv i verdens dyreste suite - FlatpanelsDK

Et af verdens største Tv i verdens dyreste suite

21 Feb 2011 | Rasmus Larsen |

Hotel President Wilson i Schweiz har fundet en ny måde at kommunikere med deres gæster på: Sensiq-løsningen fra Quadriga komplementeres af Bang & Olufsens fjernsyn og giver gæsterne den ultimative oplevelse. Her får Bang & Olufsens gigantiske 103-tommer BeoVision 4-103 fladskærm lov til at udfolde sig.

103-tommer luksus

Hotellets Royal Penthouse-suite på 1.680 m2 koster 75.000 schweizerfranc (58.000 euro) pr. overnatning, og her kan gæsterne få en enestående underholdningsoplevelse. Det er ét af kun tre hoteller i verden udstyret med BeoVision 4-103 fra Bang & Olufsen – et af verdens største fjernsyn, der måler 103" og skaber en uforlignelig biografoplevelse, både hvad angår lyd og billede. Hotellet valgte Quadrigas Sensiq-kommunikationsportal som supplement til den avancerede AV-teknologi. Begge virksomheder har arbejdet tæt sammen med hotellet for at give gæsterne en ekstra god oplevelse og styrke Hotel President Wilsons luksusprofil.

BeoVision
BeoVision 4-103 på Hotel President Wilson


Det overdådige Hotel President Wilson ligger ved bredden af Genevesøen, og fra hotellet er der en spektakulær, panoramisk udsigt over søen og det berømte springvand Jet d'Eau. Denne luksusbygning er blevet komplet renoveret og betragtes som et af Geneves mest moderne hoteller. Suiten optager hele 8. etage på Hotel President Wilson, og den rummer et fitnessområde, en jacuzzi med udsigt til Mont Blanc, 12 soveværelser, 12 badeværelser, en lounge på 250 m2, et Steinway-flygel og en privat terrasse.

Som en del af denne renovering er alle 180 værelser og 48 suiter i hotellet udstyret med dedikeret AV-teknologi fra Bang & Olufsen for at give alle hotellets gæster en oplevelse i særklasse. BeoVision 4-103 fjernsynet i Royal Penthouse-suiten er monteret på en stand, der er udformet således, at skærmen kan hæves ved tryk på en enkelt knap. Samtidig kommer det dedikerede højttalersystem BeoLab 10 frem under skærmen og sørger for en perfekt lyd. Skærmen kan også vippes frem for at sikre den bedste synsvinkel.

Bang & Olufsens 103-tommer BeoVision 4-103 blev lanceret i marts 2009 og koster knap en million danske kroner. FlatpanelsDK lavede en mini-anmeldelse af skærmen senere i 2009, som kan læses her.

B&Os pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |