Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sharpfabrik.jpg"></div>Sharp og Sony indgår samarbejde - FlatpanelsDK Sharp og Sony indgår samarbejde">

Sharp og Sony indgår samarbejde

26 Feb 2008 | Rasmus Larsen |

Sony og Samsung producerer allerede LCD-TV paneler under joint venture enheden S-LCD, men nu planlægger Sony angiveligt at gå med i Sharps opførsel af en 10. generations LCD fabrik.

De to giganter har efter sigende underskrevet et såkaldt memorandum of intent, et notat, omkring en joint venture enhed, der skal producere på Sharps kommende 10G LCD fabrik. På nuværende tidspunkt er de største LCD fabrikker af 8. generation.

Aftalen er endnu ikke bindende, og derfor ikke fast, men den endelige aftale forventes at være på plads i slutningen af september 2008.
Af samme årsag ligger en del detaljer endnu uvist hen, og hverken joint venture navnet eller den præcise investerede kapital kendes.


Sharps nuværende 8G fabrik


Kilder peger dog på, at investeringen vil løbe op i det der svarer til cirka 17,5 milliarder kroner. Sharp og Sony bekræfter samtidig, at hvis aftalen kommer på plads, da vil Sharp eje aktiemajoriteten og besidde 66 %. Sony vil eje de resterende 34 %, og produktionsfordelingen af LCD-TV paneler vil blive ligeså.

Fabrikken forventes at stå klar til produktionen i slutningen af regnskabsåret året 2009 – altså omkring slutningen af marts 2010. Når fabrikken indleder produktionen, kan der produceres 36.000 10G substrater per måned, og kapaciteten øges senere til 72.000 substrater per måned.

Fra ét 10G substrat kan der skæres seks 60 tommer paneler eller otte 50 tommer paneler. En 10G fabrik vil primært fokusere på produktionen af paneler større en 50 tommer. De nuværende 8G fabrikker producerer fortrinsvis 37-46 tommer paneler.

Investeringen begrundes med, at fladskærmssalget fortsat er kraftigt stigende og Sony ønsker at bibeholde deres position som en af de absolut markedsledende LCD-TV producenter. Samsung har stadig ikke konkrete planer om at bygge en 10G fabrik, hvorfor Sony ser sig nødsaget til at gå af andre veje.

Fabrikken opføres i Sakai City, Japan, i industriområdet kaldet Osaka Prefecture.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |