Nalle skrev:
Hvordan ser jeg, om skærmen på en bærbar er god til visning af billeder?
Se tests på notebookcheck.net som Mysen foreslår - der plejer de at affotografere skærmene ved bestemte vinkler, samt måle lyshomogenitet og kontrast. Der er næsten ikke andet for end at rode deres tests igennem efter andre kriterier, og så finde den blandt alle, der har den bedste skærm.
Desværre har fabrikanterne i dag fundet ud af, at bærbare er et konsumprodukt der smides væk som andet skrot. De fleste bærbare har ringe og upræcises farver, dårlige synsvinkler og et kontrastforhold på ca. 200:1 fordi målgruppen er ligeglade og helst ikke vil betale noget.
Hvis man mener Lenovo kun er til kontorbrug, så mangler man seriøst at læse denne lille "test":
http://www.robgalbraith.com/bins/multi_ ... -9320-9876
Selv holder jeg stadig fast ved min Lenovo T60p fra 2007, som er opgraderet fra UXGA til QXGA panel, begge IPS (DD-IPS). Mest på grund af den også skal bruges til programmering hvor overblikket er vigtigt.
Den er ikke speciel lysstærk, men den er meget præcis i farverne. Dog skal det siges, at de fleste laptop-skærme - inklusive disse - ikke har et specielt stort farverum, men hvis det ser pænt ud på skærmen, så bliver tryk/printet ret fornuftigt.
IPS fås stadig i Lenovos og enkelte andre laptops i form af AFFS, men desværre mest som tablets.
HP har en laptop med deres "DreamColor 2" display i 15" (8540w) og 17" (8740w) som er IPS og med et meget stort farverum - så kalibreringsudstyr er helt essentielt. Men prisen er desværre høj (meget høj).
Sony Vaio - engang havde de gode skærme. Nogle har måske stadigvæk, men de fleste er ikke bedre end resten (CR: 200:1). Har egentlig lidt fortrudt jeg ikke købte den 13" de havde med 1600x900 opløsning. Den er trodsalt noget lettere end en moppedreng på 15" og havde et fornuftigt billede.
Men sådan lige umiddelbart vil jeg ikke råde dig til at stole så meget på skærmen i den bærbare (uanset hvad du vælger) fremfor en dedikeret desktop-skærm til foto-arbejde... nu hvor du allerede har en. (U2410, U2412M?) 
