Test: LG G5 (RGB Tandem OLED)
LG’s G-serie forlader i 2025 panel-sporet baseret på MLA (Micro Lens Array) og introducerer i stedet LG’s nye 4-lags WOLED-struktur – også kendt som Primary RGB Tandem og 4. generations OLED – som lover flere innovationer heriblandt markant højere lysstyrke, bredere farverum og lavere effektforbrug. G-serien er LG’s premiummodel, kun overgået af M5-serien, som er den samme som G5 plus trådløs boks. LG G5 fås i størrelser fra 48" til imponerende 97", hvor vi har lånt 65"-modellen. Vær dog opmærksom på, at 97" udgaven ikke har 4-lags panelet. Læs også: Oversigt: LG 2025 TVPriser og forhandlere:
48"
senere55"65"77"83"97"Første indtryk
G-serien er den mere stilrene model i LG’s sortiment og er målrettet vægmontering. TV’et kommer uden fod, men med vægbeslag og er designet til en helt plan vægmontering via det smarte sakse-beslag, som behændigt tillader at skærmen trækkes en smule ud fra væggen under montering og herefter forsvinder ind i en lille fordybning bag på skærmen. Målt i forhold til de mindre serier, såsom B- og C-modellerne, så har man ikke samme "pukkel" bagpå hvori elektronikken er gemt, men i stedet er komponenterne fordelt jævnt over hele skærmens bagside. Det gør skærmen tykkere end de tyndeste steder på C-serien, men til gengæld er bagsiden helt plan, hvilket gør det muligt at få en pænere vægmontering. Vil man have kablerne (undtaget strømkablet) væk fra skærmen, så skal man se efter M5-serien i stedet, som kommer med en ekstern, trådløs elektronik-boks. Designmæssigt har G5 en sølvfarvet kant og hvorvidt det falder i din smag eller ej, må være individuelt. Personligt synes jeg ikke, den er lige så æstetisk som den sorte ramme på C4-modellen fra sidste år, da det er den eneste del af skærmen som ikke er sort, men det er blot min personlige præference. De tidligere G-serier har haft samme look, så det er ikke en ændring der er kommet med 2025-modellen. LG insisterer på, at deres TV skal leveres med et fastmonteret strømstik og ikke kun dét, men også en stikprop med et rundt hoved. Har du – som jeg – tomrør til at skjule kabler fra TV’et, så kan du skyde en hvid pil efter at få trukket LG’s strømstik igennem uden at klippe stikket af eller afmontere kablets anden ende fra motherboardet først (begge dele påvirker garantien).Til denne test har vi lånt en bordfod, som er et tilkøb, der monteres midt på skærmen. Foden er godt et par centimeter for lav til at vi kan have vores Sonos Arc soundbar demo-eksemplar stående under skærmen, så vælger du denne løsning og ønsker at bruge en soundbar, skal du være opmærksom på frihøjden op til billedet. Stik sidder fordelt i en L-form bag på skærmen og kan føres ud af bunden via fordybninger i skærmens bagside. Der medfølger dæksler til at dække kabler, hvis bagsiden skal være synlig. Alle fire HDMI-forbindelser er af HDMI 2.1-typen, hvilket har været tilfældet de sidste mange år hos LG. Håndteringen af refleksioner i skærmen er god, og er et af de punkter LG har innoveret siden sidst. Skiftet væk fra MLA har endvidere betydet, at man ikke har samme regnbue-effekt i de refleksioner som er tilbage, som vi så på LG G3 og G4 samt Panasonics modeller baseret på MLA OLED-teknologien (MZ2000 og Z95A).Brugeroplevelse & features
LG’s webOS er nået til version 25 (2025) i sin 10. generation af styresystemet, hvor man for 4 år siden foretog en opdatering af layout fra en minimalistisk bundmenu til en en fuldskærm-menu. Dette layout er efterhånden standarden og vi finder samme type i både Google TV, tvOS, Tizen, og FireTV. At bruge hele skærmarealet til hovedmenuen giver masser af muligheder for at proppe indhold ind på forsiden, men desværre også god mulighed for at finde plads til reklamer af forskellig art. Godt halvdelen af startskærmen dækkes af reklamer for LG’s egne tjenester eller partnerindhold og det gør det svært for brugeren at slippe uden om uønskede annoncer. Yderligere reklamer blev sidste år tilføjet via pauseskærmen, som nu promoverer eksempelvis LG egen "Channel" app, som omtalt i en tidligere nyhed. Det er dermed ikke muligt helt at slippe for reklamer, selv hvis man styrer uden om LG’s webOS smartplatform. Vores tidligere kæphest med styresystemer, der ikke blev opdateret, lader til at skulle erstattes af en kampagne imod reklamer. Af de forskellige operativsystemer på markedet virker LG’s efterhånden som det mest bedagede. Det opleves eksempelvis i form af de lidt klodsede genveje til forskellige sektioner om Spil, Musik, Sport mv. som åbner apps, man efterfølgende skal "afslutte" for at navigere væk fra. Især for Musik-sektionen er det ikke altid hensigtsmæssigt, at musikken stopper, hvis man hopper tilbage til hovedmenuen. For en video-gennemgang af de forskellige hubs henvises der til vores anmeldelse fra LG C3. Et andet sted man igen oplever en silo-fornemmelse i opbygningen af styresystemet er ved valg af input. LG’s hovedmenu tillader, at man gemmer genveje til specifikke HDMI-inputs, men man skal igennem deres connectivity hub for at få adgang til inputs generelt, hvilket gør det lidt omstændeligt at navigere mellem inputs manuelt. webOS ligner dermed sig selv på godt og ondt. Den linje af apps, du selv kan kontrollere, er en lille række placeret nær toppen og ved du hvilken app, du er ude efter, så vil dette nok typisk være din indgangsvinkel til dit indhold. Resten af skærmen er fyldt med forslag til indhold fra de tjenester, som tillader at man skubber deres indhold ud på forsiden, hvilket stadig ikke er muligt for alle streaming-apps, men dén begrænsning er den samme uanset TV-producent. Look og feel af de individuelle apps er som man måtte forvente, og så snart man forlader LG’s hjemmeskærm så glemmer man hurtigt at udgangspunktet føles lidt kluntet. Tingene kører i nogenlunde tempo, uden at imponere, men den alternative måde at navigere vha. fjernbetjeningen gør oplevelsen anderledes og er ofte mere besværlig at bruge end at navigere med tasterne. Jeg benytter mig i det daglige primært af Apple TV på tværs af mine TV – herunder også modeller fra LG – da oplevelsen hermed er den samme. En ting man herved vil opleve, og som vi kommer ind på i afsnittet omkring billedkvalitet, er håndteringen af elementer som undertekster ikke er helt så gennemført i webOS, som hos Apple. Hvide undertekster fremstår som 100% højlys, dvs. i film i HDR, vil der være fuldt knald på lysstyrken af undertekster, hvis man ikke ændrer farven eller udseendet i de apps, der tillader dette af omveje. Det er de færreste apps, som har en indstilling til at justere på lysstyrken af undertekster, og resultatet er typisk, at man næsten blændes på grund af den enorme lysstyrke G5 er i stand til at levere. Der findes både AirPlay 2 og Chromecast i LG G5, så det er enkelt at dele indhold fra din telefon, hvad enten det er en streamingtjeneste, der måske mangler i webOS, eller dit fotobibliotek fra telefonen. Der er integration med Apple Homekit og dine forbundne enheder kan tilføjes Home-skærmen for et samlet overblik. Der findes flere tjenester derude, som kan bringe en flow-TV-lignende oplevelse til de brugere, der har cuttet kablet, og LG Channels er LG’s bud på gratis streaming af en række programmer, man typisk finder på flow TV. Udbuddet er begrænset og du finder ikke et væld af danske produktioner, men der er lidt forskellige muligheder for at få en dosis reality-TV, standup, naturprogrammer eller kokke-TV i en mere lind strøm, dog med hyppige afbrydelser fra reklamer. LG Channels er en sjov gimmick, som kan sidestilles med tjenester som Pluto TV, der også kan streames gratis. Menusystemet på LG er en smule kringlet at navigere i og har man brug for at justere på ting løbende, så kan det godt føles frustrerende at skulle igennem så mange klik for at nå ind til dét, man har brug for. Fra et kalibreringssynspunkt er der fin adgang til justering, men det er ikke så elegant implementeret og også hér kunne LG med fordel søge at opdatere lidt. Navigering i menuerne føles endvidere en smule træg – især hvis der vises HDR-indhold samtidigt. LG har adskillige såkaldte "AI features" integreret, som spænder over såvel lyd, billede, opsætning og indhold. På lyd- og billedsiden vil AI-delen typisk involvere en eller anden form for manipulation af outputtet, og især på billedsiden er vi klart imod, at man lader TV'et skrue på indstillinger afhængigt af indhold. På lydsiden – som beskrives i et af de næste afsnit – er det ret begrænset hvad der kan opnås af positive effekter, da hardwaren ikke er god nok i almindelighed. LG's AI kan også hjælpe brugeren med at indstille TV'et, men hvor mange der vil foretrække at tale til TV'et for at justere lysstyrken, ved jeg ikke helt. Dét sted, hvor AI kunne komme til sin ret, er til at assistere med at finde relevant indhold baseret på dine præferencer eller en dialog med assistenten om hvad du er ude efter. Dér er vi desværre ikke helt endnu og de resultater man kan få afhænger også i høj grad af hvilke tjenester der kan interageres med. Før der er fuld frihed til at trække på indhold fra alle streamingtjenester er det svært at se værktøjerne som en one-stop-shop.webOS 25Betjening
2025 blev året hvor LG endelig opdaterede deres fjernbetjening fra den lettere buttede variant med alt for mange knapper, til en mere strømlinet flad model, hvor der er skåret mere ind til benet. I bestræbelsen på minimalisme har LG desværre skåret input-knappen væk, så man ikke længere kan vælge input direkte. I stedet er der en genvej til 'Home hub', hvorfra man har adgang til indgange, IoT-enheder, HomeKit mv.Den centrale navigationsdel er uændret, dvs. "OK"-knappen har stadig et lille scrollhjul og piletasterne sidder i en ring uden om. Volumen og kanalvælger er erstattet af samme type vippekontakt, som vi også finder hos Samsung. Man har ikke kopieret funktionaliteten med at lægge "Mute" eller "programoversigt" på tryk af vippekontakterne – det er ellers en lækker feature hos Samsung. I midten finder man klik- og scroll-hjul og dette flankeres af navigationstaster. Både hjul, centerknap og navigationstaster er lidt for hårde at trykke på og gør desværre navigation i menuen mindre flydende end man kunne håbe. Designmæssigt er den nye remote et step op, men der er stadig lang vej til den simple metalvariant vi så hos Samsung helt tilbage i 2017 på deres Q-serie eller blot den helt simple variant man får med til et Apple TV. LG har i adskillige år sværget til at benytte en bevægelseskontrolleret cursor på skærmen, som styres via bevægelse af fjernbetjeningen, men i de sidste mange år har jeg mest af alt siddet tilbage med ønsket om bare at benytte TV’et vha. knapper. Der er mulighed for begge dele, men ryster man for meget med fjernbetjeningen dukker den lille cursor atter op - også når man egentlig blot ville flytte fjernbetjeningen og lægge den fra sig på bordet. Jeg er gennem tiden blevet mere og mere uvenner med den lille cursor og koblet med nogle halvdårlige alternative navigationsknapper, så er selve betjeningen af G5 stadig ikke nogen særlig god oplevelse, hvilket er en skam, når man nu har opfrisket designet. Der ligger 6 dedikerede knapper til sponsorerede apps i bunden af fjernbetjeningen, som gerne måtte erstattes af valgfrie genveje i stedet, men med den måde streamingtjenesterne giver incitament til at placere lige netop deres app centralt, så er det næppe noget vi kommer se en ændring på foreløbigt.LG's nye plastikfjernbetjening med seks sponsorerede knapper.TV-lyd
Lyden fra G5 kan gå an i præcis lige så lang tid, som det tager fra du lægger en bestilling på et eksternt lydanlæg til det ankommer med pakkeposten. Det vil være et kæmpe spild, at investere i et high-end TV af denne kaliber og blive nærig når det kommer til lyden. Der mangler bund i lyden og klarhed i mellemtonen, hvilket er forventeligt med så små højttalere, men der kan godt skrues så højt op, at man selv i en halvstor stue kan høre hvad der bliver sagt. Ved højere volumener bliver lyden dog meget rungende og ikke særlig behagelig at lytte til, så til film og musik bør du se efter ekstern lyd. Det vil være umuligt at få en biograf-oplevelse ud af G5 selv ved at skrue helt i vejret for de AI-algoritmer LG har forsynet TV’et med til at booste forskellige aspekter af lyd- og billedoplevelsen, men TV’et understøtter naturligvis rumlig lyd i form af Dolby Atmos, men ikke DTS i nogen afskygning, hvilket de færreste streamingtjenester dog bruger, men én af de der gør er Disney+ i form af IMAX Enhanced på visse film. HDMI eARC vil være måden at få sendt DTS-lydspor til et eksternt lydanlæg i stedet. Vi har testet TV’et med en Sonos Arc og Arc Ultra via HDMI eARC og det forløb gnidningsfrit i hele testperioden.Kalibrering
LG har ikke fået luset ud i antallet af tilgængelige farveprofiler, hvilket er forvirrende for nye brugere, og man bør stadig fokusere på enten Filmmaker eller ISF Dark. Jeg vælger ISF Dark til kalibreringen, men man kunne lige så vel vælge Filmmaker, da nøjagtigheden af farverne er den samme. Begge profiler rammer næsten spot on og der skal kun skrues et par trin op for rød og lidt mere ned for blå før man er helt i mål. Har man adgang til Calman kan TV’et autokalibreres helt ind på 3D LUT-niveau, men de færreste vil have adgang til denne type udstyr i hjemmet. Flere butikker tilbyder samme type kalibrering for de der vil hive de sidste procenter ud af TV’et. Skiftet fra 3-lags MLA til LG’s nye 4-lags WOLED-struktur kommer med løfte om højere lysstyrke og dette kan i dén grad bekræftes. Vi målte 1650 nits på LG G4 sidste år (1700 på Panasonic Z95A), og i år er dette tal øget til 2200 nits på G5 i den kalibrerede profil – og endnu højere i Vivid-profilen (som du skal holde dig fra). LG G5 napper dermed tronen, som OLED TV’et med højest HDR-lysstyrke, med margin. I fuldskærm rammer vores 65" model 360 nits, hvilket er 50% højere end G-serien fra sidste år og et imponerende tal i sig selv. På QD-OLED har primærfarverne typisk leveret næsten dobbelt så høj lysstyrke som WOLED med samme lysstyrke af ren hvid, og forholdsmæssigt har de tre primærfarver (RGB) på WOLED leveret cirka hhv. 10%, 30% og 5% af lysstyrken af ren hvid, hvor man på QD-OLED ligger tættere på 22%, 70% og 6%. I den seneste generation er hvid som nævnt rykket til 2200 nits og her måler vi RGB lysstyrker på hhv. 230, 760 og 95 nits, hvilket svarer til hhv. 10%, 35% og 4% af hvid lysstyrke, dvs. ikke en markant forbedring ift. G4. Grafen herunder viser sammenligningen mellem Sony A95K (tidligere QD-OLED-model) mod LG G5 og illustrerer hvordan forholdet mellem hvid og primær- og sekundærfarver er markant forskelligt de to OLED-typer imellem.Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Standard (SDR) Sport (SDR) ISF Dark (SDR) ISF Bright (SDR) Filmmaker Mode (SDR) Cinema (SDR) Game (SDR) Standard (HDR) Vivid (HDR) Standard (HDR) Herunder ses før (Standard-profil) og efter kalibrering (SDR).Lysintensitet på hhv. Sony A95K og LG G5 på absolut skala (venstre) og relativ til hvid (højre).Målinger
Vores "målinger"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret' strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-110 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet.Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.Billedkvalitet
Det skal indledningsvis nævnes, at vi har testet G5 med softwareversion 33.10.80, som retter nogle fejl i HDR-gengivelsen oplevet af andre anmeldere. Den helt store nyhed i G-serien i år er tilføjelsen af den nye 4-lags OLED-struktur, som LG afslørede detaljer omkring tidligere på året. Blandt nyhederne i den nye 4-lags sandwich er både et løft i lysstyrke, en nedgang i effektforbrug og en udvidelse af farverummet. Der er stadig tale om et WOLED-panel, dvs. ud over den røde, grønne og blå subpixel findes der en hvid subpixel, som bruges til at booste højlyset yderligere når der er behov. Ulempen ved denne struktur er imidlertid, at farverne udvaskes i højlyset, da der altid er en vis mængde ren hvid blandet i. Hvis vi tager et kig på det første punkt, lysstyrken, så måler vi på den kalibrerede ISF-profil en peak lysstyrke på hele 2200 nits, hvilket er et spring på imponerende 33%! I Vivid-profilen når man endnu højere og selvom tallet er forholdsvis langt fra de lovede 4000 nits fra pressemeddelelsen, så markerer det en voldsom forøgelse af lysstyrken både relativt og absolut. De 2200 nits opretholdes op til en dækningsgrad (ABL) på 10% hvorefter lysstyrken daler, des mere af skærmarealet der fyldes med hvid. Ved 100% dækning ligger G5 på 360 nits, hvilket ikke helt indfrier løftet om 400 nits fra LG’s side, men er 50% højere end sidste års MLA+ panel i G4. Vivid-profilens lysstyrke på 2700 nits kan kun opretholdes i ganske få sekunder, men de 2200 nits i ISF-profilen holdes stabilt i 2 minutter før skærmen begynder at drosle ned for at skåne panelet mod burn-in. Hvordan den høje lysstyrke vil påvirke skærmens modstandsdygtighed over for fastbrænding må tiden vise, men under testen blev der ikke observeret noget ud over det sædvanlige. Fastbrænding er generelt forbundet med varmeudvikling i hver enkelt pixel, hvilket igen er forbundet med effektforbrug. Derfor kan det måske berolige, at der ikke ses en forøgelse af effektforbruget på trods af den markante forøgelse af lysstyrken. Faktisk ses det stik modsatte, hvilket var LG’s andet løfte. På SDR-indholdet ses en nedgang på godt 20% (målt på en skærm kalibreret til 100 nits, hvilket er beregnet til et meget mørkt rum) og på HDR ser vi det samme målt ift. Panasonic Z95A. Selvom de 2200 nits ikke er i spil ved afvikling af SDR-materiale, så er den generelle forøgelse af lysstyrken det derimod, og evnen til at levere 50% højere lysstyrke på en fuld oplyst skærm, gør G5 til en habil makker i mere oplyste lokaler og eksempelvis til visning af sportsudsendelser i løbet af dagen. Det sidste punkt LG fremhæver er udvidelsen af farverummet, hvilket er ét af de punkter hvor WOLED har ligget en del under den konkurrerende QD-OLED-teknologi fra Samsung, som gør brug af mere rene grundfarver uden hvid blandet i. Hvis vi lige kortvarigt stopper op og ser på farvenøjagtigheden først, så er her tale om et TV, der med temmelig få tweaks rammer referencekvalitet. Selv uden justeringer ligger afvigelserne så tæt på referencen, at man kan argumentere for at man blot skulle lade være med at justere på noget. Ser man herefter på farverummet, så er G5 stadig en smule bedre end G4, men er ikke på højde med QD-OLED-modellerne fra eksempelvis Samsung og Sony, som det ses i forrige afsnit. Især på primærfarverne ses det, at lysstyrken af hhv. Rød, Grøn og Blå ikke kan matche QD-OLED, hvilket også er synligt i virkeligheden. Farverne er ikke lige så mættede som på eksempelvis Sony A95- eller Samsung S95-serierne, som selv ved den halve peak lysstyrke kan præstere samme intensitet på de individuelle farver og cirka den dobbelt relative lysstyrke målt ift. hvid (med undtagelse af den blå primærfarve). Retter vi blikket mod nogle af vores generiske testmønstre, så er der lidt flere skår i glæden, især når man ser på håndteringen af gradienter. Øverst på leaderboardet af gradienthåndtering sidder Sony A95L i øjeblikket, og G5 må nøjes med at skele derop for især på sort-til-hvid-overgange er der banding at spotte i de mørkere regioner. Om det lader sig fikse med en fremtidig software-opdatering vides ikke – LG har ændret på håndteringen med nogle opdateringer undervejs i testperioden. På rigtigt filmindhold er fænomenet ikke så fremtrædende, at det springer i øjnene og i disse streaming-tider vil banding typisk være et problem relateret til kildematerialet og kompression, så det kan ofte være svært at identificere TV’et som synderen, hvis man ikke kender materialet på forhånd. Jeg ville ikke lade dette være en dealbreaker for et køb af skærmen. Aktivering af Smooth Gradation kan hjælpe med at gøre banding i kildematerialet mere jævn, men hold det på den lave setting for ikke at gøre billedet for blødt. Hvor vi generelt hylder at lysstyrken skyder i vejret, så introducerer den høje lysstyrke - som nævnt tidligere - også problemer i de lande, hvor man har tendens til at aktivere undertekster. Det er desværre ikke alle app-udviklere, som har formået at sætte et absolut niveau for lysstyrke i HDR når det kommer til undertekster og derfor vises disse i WebOS oftest ved fuld lysstyrke - dvs. 2200 nits. I en lys scene kan dette være fint nok, men i mørke scener uden højlys vil du få printet underteksterne ind i nethinden via dine vidt åbne pupiller og i et mørkt lokale er det et reelt problem. Mine børn bad ofte om, at vi enten skiftede til at bruge vores Apple TV (hvor man godt kan håndtere undertekster) eller simpelthen at slukke for underteksterne. Det er ikke som sådan et LG-problem, men derimod et problem med de apps man henter til WebOS. Hvorvidt det kan fikses på systemniveau, ligesom på Apple TV, er jeg ikke nok inde i LG’s WebOS til at kunne svare på og det er ikke et problem unikt for LG - det er bare ekstra tydeligt på et TV, som kan producere så høj en lysstyrke. Den sædvanlige svada omhandlende håndtering af bevægelse på OLED gælder også for G5, hvor den ultra-lave responstid i dioderne bevirker at det især i langsomt panorerende lyse scener kan se ud som om indholdet hakker usædvanligt meget. Man kan komme det delvist til livs ved at aktivere LG’s TruMotion, men der introduceres meget hurtigt andre unoder i billedet med disse algoritmer, så anbefalingen herfra er stadig at gå med LG’s "Real Cinematic", som fjerner Judder (mismatch i billedfrekvens), men ikke indsætter ekstra kunstige billeder. Insisterer du på at glatte lidt på billedet, så hold dig til at rykke de-judder op til niveau 1. Læs også: Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film Homogeniteten i de mørke regioner er fornuftig, men der var tendens til noget vertikal banding på det testede eksemplar. Inhomogenitet i panelerne er typisk ret individuelt, men vi har hørt om samme problem i andre sammenhænge, så det kan tænkes at det ikke er et isoleret tilfælde vi har hér.Som anmelder er man naturligvis nødt til at forholde sig til hvordan det medleverede styresystem håndterer indhold og hvordan det generelt er at "leve" med TV’et, men som nævnt er jeg tilhænger af at benytte en ekstern boks til at levere indhold (i mit tilfælde i form af et Apple TV) og det sikrer at man kan se indholdet under samme rammer hver gang, og at TV’et reduceres til en "fremviser". Det giver mig også en hurtig referenceramme, da mit eget Sony AF9 typisk hænger ved siden af og med sin relativt beskedne peak-lysstyrke omkring 700 nits, så er forkellen i HDR-indhold virkelig markant. G5 er ganske enkelt enormt meget mere kompetent til både HDR, men også SDR i en oplyst stue som min egen og koblet med den ubesværede integration med eksterne enheder - både PS5, Apple TV, soundbar mv. - så er det svært ikke at blive begejstret for G5. Opskalering og håndtering af fuld HD-materiale er så god som man måtte ønske sig, og de eneste punkter hvor man kunne ønske sig lidt mere, er håndteringen af bevægelse - hvis man ønsker at aktivere motion smoothing - og gradienter. Både mit eget Sony og vores reference, A95L, er stadig foran i disse discipliner. VRR-frekvensen er rykket op i 165 Hz, hvilket er fint efter dagens standard og ift. TV-skærme er det højeste endnu ved 4K. Vi har ingen mediebokse, der understøtter denne frekvens, men det er testet med en Mac Mini i 165 Hz uden problemer. Det er værd at nævne, at låst 144 Hz ikke understøttes længere. Vores testudstyr kan ikke måle inputlag i VRR, men vores kolleger hos Rtings beretter, at det laveste inutlag ikke opnås i 165 Hz, men derimod ved 120 Hz, hvilket heldigvis også er frekvensen for de fleste spillekonsoller. I 120 Hz VRR når inputlag ned på blot 5 ms, hvor vi måler tættere på de 10 ms i 60 Hz uden VRR. Det er stadig vigtigt at benytte game mode eller ALLM for at få denne lave input lag, da tallet ændrer sig markant i alle øvrige profiler og ikke er anvendeligt til spil. I VRR vil man stadig opleve en smule hævet sortniveau, hvilket pt. kun er et issue i spil. LG tilføjede tidligere HDMI 2.1 funktionen "QMS" (Quick Media Switching), som tillader skift af frekvens uden den irriterende sorte blanke skærm mellem hvert formatskifte. QMS fungerer desværre kun ved frekvensskifte og ikke ved skift mellem SDR og HDR, så man får stadig ikke det fulde udbytte af funktionen. LG står stadig lidt alene med at få denne funktion med i deres TV, men jeg må nok også konstatere, at den i det daglige ikke har det helt vilde impact hos mig, da det nok 50% af tiden er skift mellem SDR og HDR, som giver drop out i billedet.Konklusion
LG G5 markerer et synligt spring i maksimal lysstyrke på OLED og som sædvanligt er denne innovation forbeholdt premium-modellen uden udsigt til hvornår teknologien falder ned i de mindre modeller. Vi har endnu ikke set MLA blive introduceret i C-serien, så hvis du vil gøre dig forhåbning om at få +2000 nits lysstyrke hjem i stuen, så skal du nok forberede dig på, at der skal investeres i TV fra de øverste hylder. WOLED har ikke indhentet QD-OLED på gengivelse af farver, men til gengæld har de indhentet QD-OLED når det kommer til effektforbrug. G5 markerer sig som en sparsommelig model med et vanvittigt lysoverskud, der dog ikke helt kan hamle op med farver eller håndtering af gradienter i eksempelvis Sony A95L-modellen.Annonce:Annonce:G-serien ligner sig selv rent designmæssigt og er tiltænkt vægmontering. Der medfølger ikke en bordstand, men derimod et vægbeslag, der giver mulighed for helt plan vægmontering. LG’s webOS er der ikke opdateret synderligt på og det markerer sig ikke som hverken det mest intuitive eller hurtige styresystem på markedet. Der er en del reklamer proppet ind i interfacet og betjeningen med den lille pegepind på skærmen deler vandene. LG tilbyder 5 års opdatering af deres platform (målt fra TV’ets udgivelsesår). LG er stadig med helt i front når det kommer til understøttelse af HDMI 2.1-funktioner og i år er VRR rykket til 165 Hz (og har forladt 144 Hz). Muligheden for 3D-LUT kalibrering via Calman er endnu et af de punkter, hvor man tilbyder en lille smule mere end konkurrenterne på den tekniske front. Sidder man med et LG G4 TV baseret på MLA-teknologien i dag, så er et boost i 20% på lysstyrken ikke nødvendigvis nok til at retfærdiggøre et skifte – og måske heller ikke synligt nok – men sidder man med en aldrende model, med peak lysstyrke under 1000 nits, så vil rykket til G5 helt sikkert kunne ses. Både på HDR-materiale, men også i det generelle overskud i lyset og muligheden for at skrue så langt op, at Tour de France kan ses i en dagligstue uanset vejrforholdene uden for. For 3 år siden kunne det være svært at argumentere for en G-model over en C-model, men dette års 4-lags OLED-struktur har virkelig rykket ved forskellen ned til de mindre modeller, så det ikke længere primært er designet man får med. Prioriteringen mellem markedets højeste lysstyrke eller relativ lysstyrke mellem hvid og primærfarverne er svær. De mere intense farver på QD-OLED er vanedannende, men WOLED har lige en tand mere blus på lyset generelt. LG’s WOLED lider endvidere ikke af de farvede konturer, som subpixelarrangementet på QD-OLED introducerer. I vores evaluering af referencen lader vi for nu QD-OLED forblive på tronen, men G5 trækker en Top-Anbefaling.Priser og forhandlere:
48"
senere55"65"77"83"97"Fremragende SDR & 4K HDR med 2200 nits
Prækalibrerede billedprofiler
HDMI 2.1 porte & QMS
webOS opdateres i 5 årBanding på grå gradienter
Fuldskærms webOS overbeviser stadig ikke
Hævet sort / flimmer i VRR
DTS fjernet
