Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#26608
Hej

Jeg har prøvet at finde ud af hvilket kabel jeg skal bruge til at tilslutte min laptop (Dell Latitude D820) til et pana 42px70.

Ifølge
http://www.nvidia.com/object/quadro_nvs_notebook_techspecs.html
så kan grafikkortet (NVidia Quadro NVS 120M) tilsluttes med VGA, DVI, LVDS, HDTV og HDMI.

Problemet er så at der kun er VGA udgang fra selve laptop'en!?

Ved at man via en dell dockingstation kan tilslutte laptop'en en ekstern monitor via DVI-D, så grafikkortet kan vel godt levere digitalt signal. Der er bare ikke mulighed for dette uden en dockingstation!?

For det første; vil det have nogen fordel at køre signalet digitalt eller vil det være ligeså godt med et VGA-kabel?,
og for det andet; vil der overhovedet være nogen idé i at omforme VGA-signalet fra laptop'en til DVI-D og videre til HDMI?

På forhånd tak for hjælpen!
Af bang_22
#26755
Er der ingen der kan hjælpe mig med om jeg skal holde mig til et VGA-kabel eller om det har nogle fordele at købe en adapter fra VGA til DVI/HDMI?

Hvis jeg skal bruge VGA, er det så nødvendigt at investere i en højere kvalitet af VGA-kabler? Jeg regner ikke med at skulle bruge mere end et par meter kabel.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26774
1. Oftest er den noget at hente via DVI, men til et TV så er et VGA signal ofte også OK. Vent med at købe dock'en til du ved om VGA står pænt.

2. Du kan slet ikke konvertere VGA til DVI. En DVI-VGA adapter virker kun fordi der i DVI-I stik i dit grafikkort både er analoge ben og digitale ben og adapteren rør kun ved de analoge når du sætter den i et grafikkort. Der er ikke nogen konvertering af digitale signaler forbundet med denne simple proces så derfor virker det ikke omvendt.
Brugeravatar
Af azrael
#26792
Jeg har lige kigget på manualerne til modellen over hos Dell og det er VGA "all the way".
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26826
Ja, så er valget jo let. Var det deres docking-station du kiggede på? De Dells jeg har haft har nu altid haft DVI i docken. Jeg mener at min far har en D840 og i min hukommelse så er det en alm. størrelse bærbar, der burde kunne sluttes til deres mere omfangsrige dockingstationer.

Men en dock er ret dyr, så billedet skal være noget ringe før jeg ville overveje at købe sådan en blot fordi jeg ellers skulle bruge VGA tilslutning på mit TV...
Brugeravatar
Af azrael
#26836
Jeg bliver nødt til at revidere min tidligere skråsikre udtalelse... :p

Åbenbart er det muligt at koble denne D-Dock til maskinen, og så er der mulighed for DVI ud (blandt meget andet). Synes dog, at prisen på kr. 1845 er ganske pebret, og så skulle det endda være på tilbud... :)

Jeg er ked af, at jeg ikke i første omgang bemærkede, at man kunne slutte denne dock til, og derfor var med til at sprede forkerte oplysninger.
Af bang_22
#26897
Tak for svarene!

Holder mig nok bare til VGA i første omgang.

Kan jeg med fordel købe et VGA-kabel af højere kvalitet til de par meter jeg skal bruge? Eller er det udemærket med et standard VGA-kabel?