Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sircajun
#42901
Hej med jer.

Jeg står i den situation at konen laver lidt om på stuens arrangement og udseende så hvad er mere hensigtsmæssigt end at skifte det gamle 26" skrummel af et billedrørs-TV ud.

Det er her I kommer ind.

Dette skal det kunne:

1. Vi sidder 5m fra skærmen, der er vinduer modsat/foran skærmen.
2. Prisklasse 8000-13.000,-
3. Det eneste jeg har læst mig til OG forstået er: 100Hz, der selv kan gå i 96Hz ved Bluray ( som jeg så IKKE ved hvad er, men hvis det er fremtiden anskaffes den jo nok senere.)
4. TV kører mest fjernsyn fra parabolmodtager, kabelnet i løbet af 2009.
og en gang imellem en DVD film.

Håber vil krænge jeres hjerter ud og komme med jeres bud og MEGET gerne en forklaring på hvorfor dette bud skulle passe godt til ovenstående.


På forhånd tak

SørenG
Af Fjendbo
#42909
Har hlr ikk den store viden, men Panasonic ligger i spidsen angående billedkvalitet, så jeg ville mene, at det er værd at kigge på dette 46" TV fra deres Z80 serie .. 40" ka' måske oss gøre det, men 5 meter er alligevel et okay stykke fra tv'et ..

http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... &Soegeord=
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42916
I den afstand vil du ikke få brug for fuld HD, så du kan med fordel se på Panasonic 42PX80 der kan fås til mindre end hvad dit budget tillader. Vi har en anmeldelse af skærmen her på siden, som du bør læse. Den har vores varmeste anbefalinger.
Af Sircajun
#42919
Ok, dvs. 42" er størrelsen til de 5 meters siddeafstand?
Lad os sige at valget bliver 42" hvor tæt skal man så på før at Full HD er nødvendigt?

Jeg vil tjekke den Panasonic mere ud.
Af Supergris
#42920
Ved ikke hvorfor de skriver 40 " - 42 ".
En 50 " vil du blive SÅ meget gladere for, hvis du har pladsen!!!
Der er flere at vælge imellem, men til prisen lige nu, er der intet der slår Elgigantens tilbud på deres onlinesalg med en Hitachi 50 " til 8000. Det er en god skærm og du vil IKKE blive skuffet. Hvis du går op i design, er der jo LG 50PG6000, der er virkelig lækker til omkring 11.500 kr.
Synes begge er gode alternativer til Panasonic, men størrelsen skal IKKE være mindre end dette, hvis du gerne vil have filmoplevelsen!!!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42922
Det er alt sammen meget godt, men det har jo vist sig at PG6000 alligevel ikke har x24 Hz afspilning af HD materiale (på trods af at det står i specifikationerne), så ingen af de skærme der nævnes i 50" størrelsen dur til BluRay hvis x24 Hz er et krav.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#42939
Jeg kan ikke huske de helt specifikke forskelle, men PX8 er blot en skrabet model af PX80, men på mange områder minder de om hinanden. Så med mindre der er en eller anden ret markant forskel, som jeg overser, så kan du bruge vores anmeldelse af 42PX80, som en god retningslinje.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42942
Tag en søgning på disse eksakte termer her i forum: "PX8 and PX80" for at få vist andre tråde om de to skærme.
Brugeravatar
Af jakobdam
#42946
Sircajun skrev: 1. Vi sidder 5m fra skærmen, der er vinduer modsat/foran skærmen.
Jeg håber at I har nogle gode persienner eller lignende, for ingen fjernsyn kan absorbere direkte sollys på fornuftig vis.

Angående siddeafstanden så minder den lidt om min (jeg sidder lige over 4,5m væk) og jeg har valgt 46". Mindre kunne nok også gøre det, men ihvertfald ikke under 40-42".

50" vil også fungere udmærket, men så stiger vi voldsomt i pris.

2. Prisklasse 8000-13.000,-
Kigger vi på Panasonic plasma'erne, som nogen har nævnt, så vil jeg kraftigt anbefale dig PZ80 fremfor PX80. PZ80'erne er lidt dyrere, men kvalitetsmæssigt synes jeg forskellen er ret stor mellem de to - PX80 er udmærket (det jeg vil kalde "ret ok") mens PZ80 er godt (det jeg vil kalde "ok godt")... :D Lige lidt nordjyske termer herfra... ^_^

Panasonic 42PZ80 koster 10.000 på nettet, eller 12.000 hos Merlin. Jeg mener at ElGiganten også tager omkring 10.000-11.000 for den lige nu. Den kan også fås i større størrelser.

Derudover er der Sony KDL-46V4000 og den nye 46V4500 som jeg så i Sony center. Begge er ganske gode; jeg valgte personligt KDL-46W4000 til ca. 15.000 kroner. Den har jeg skrevet lidt om her:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=7798

Som sagt tror jeg nu også du vil blive glad for medlemmet af V-serien, som jo så vil gå ift. budgettet.

3. Det eneste jeg har læst mig til OG forstået er: 100Hz, der selv kan gå i 96Hz ved Bluray ( som jeg så IKKE ved hvad er, men hvis det er fremtiden anskaffes den jo nok senere.)
Pas lidt på her; det er lidt kærlighed eller had. Nogen kan ikke lide 100 Hz, netop fordi det kommer til at se FOR flydende ud i deres øjne; lidt hjemme-video agtigt. Jeg er dels enig; jeg ville også have svært ved at vænne mig til det.

Jeg kender en med et Sony KDL-40X3500 som har slået den over i 50 Hz, for ganske enkelt at undgå at det hele flyder så meget. Omvendt er der også mange der ELSKER at det ser så flydende ud.

Men prøv at se det i funktion og bedøm om det er en feature du vil betale mere for.

Her skal siges, at kommende Sony KDL-xxW4500-serie bliver 100 Hz.

Det skal også siges, at Samsung lige nu har en række billige 100 Hz TV. Featuren ser her for mig ud til at være noget for dyrt købt her; se evt. deres kvalitet og sammenlign med Sony V-serien i samme prisklasse. V-serien mangler 100 Hz, men viser til gengæld et ordenligt flot billede til sammenligning. Samme gælder Panasonic PZ'erne.

Mht. Blu-Ray, så er dette et højkvalitets format, som ser ud til at have vundet over konkurrenten HD-DVD. Blu-Ray bliver dermed næstegenerationsmediet.

Hvis vi siger at VHS/S-VHS var godt til små CRT-fjernsyn (under 25"), og at DVD er godt til større CRT-fjernsyn (28-32") samt fladskærmsfjernsyn op til og med 32", så er Blu-Ray det man vil foretrække over 37". Sådan groft sagt. Blu-Ray giver langt højere opløsning ift. DVD, og der er også andre visuelle og lydmæssige fordele.

Mest kendte afspiller er nok Sony Playstation 3 (pris ca. 3.200), og ellers er der dedikerede Blu-Ray afspillere fra omkring 2.500 kroner.

4. TV kører mest fjernsyn fra parabolmodtager, kabelnet i løbet af 2009.
og en gang imellem en DVD film.
Både via satellit og kabelnet kan du modtage HD-signal; dvs. udnytte et TV der er i stand til at vise høj opløsning. Vi snakker her enten 1366x768 pixels, eller 1920x1080 pixels. De TV jeg har anbefalet her, kører alle i den høje "FullHD"-opløsning, dvs. 1920x1080 pixels.

Som Yakken så påpeger, er det ikke sikkert du vil kunne se fordel med fullHD fremfor "HD Ready" med den afstand du sidder på; det kommer meget an på om du vælger en 40" eller 46". Jo større TV, desto mere vil du kunne se en forskel.
Af Supergris
#42956
Køb et af de tv, jeg har beskrevet. Du bliver IKKE skuffet. Det er som om at folk herinde KUN enter er til Panasonic plasma eller Sony lcd...
Der er altså andre alternativer og med hensyn til størrelse er jeg ret så sikker på, du bliver MEGET glad for en 50 "!!!
Med hensyn til Blue Ray afspilning har jeg ikke prøvet nogle af dem. I specifikationerne for LG står der, at den kan håndtere signalet, og jeg ved at i indstillingerne kan der vælges en funktion, der hedder " Film-mode ". Måske dette er løsningen på " problemet ".
Jeg tror nu ikke problemet er så udbredt og til et fjernsyn omkring 10000 kr. i 50 " er det bagateller... Det er så bare min mening...
Ved iøvrigt ikke hvorfor jakobdam skriver, at 50 " stiger voldsomt i pris, når begge de tv, jeg forslår, er billigere end de fleste andre forslag???
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42957
LG skærmen kan ikke afspille i x24 Hz. Rasmus har netop haft 42PG6000 hjemme og den var ikke i stand til andet end at modtage 1080p24, men derefter blev det ikke afspillet ved 96 eller 72 Hz.
Af Sircajun
#43240
Efter at have læst jeres svar og selv har været en del rundt på nettet er jeg kommet frem til følgende:

http://www.samsung.com/dk/consumer/deta ... A656A1CXXE

OG:


http://www.samsung.com/dk/consumer/deta ... -X810R/XEE

Sidste er fordi jeg gerne vil undgå højtalere bag og store generende højttalere foran.


Lad mig endelig høre om I kender til andre og bedre mærker i samme klasse og prisklasse.


SørenG