Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af jakobdam
#42710
Hej, er der nogen herinde der lige hurtigt kan remse Sonys LCD lineup op, i rækkefølge (eks. dårligst => bedst, eller billigst => dyrest)?

Jeg ved at x3500 p.t. er topserien, men hvordan V-serien, W-serien, S-serien, D-serien og T-serien ligger placeret i forhold til hinanden, kan jeg ikke lige gennemskue...

:)

Jeg er på udkig efter fjernsyn i 42" - 46" klassen; helst Sony pga. samspillet med mine andre enheder... men ja, jeg har også afgjort overvejet noget plasma, såsom Panasonic 42PX80, men risikoen for burn-in (selvom den er langt ringere i dag end for eks. 4-5 år siden) tiltaler mig ikke (pga. mine tv-vaner)... (og ja, jeg kender også til de præventioner omkring bevægeligt billede osv., som de har implementeret nu om dage).

Edit: Nåja, og så er Sony FED og Canon SED jo også lige om hjørnet... Sony begynder at producere de først 26" enheder der ryger ud til bl.a. hospitalerne sidst på året, eller i starten af 2009...
Brugeravatar
Af jakobdam
#42716
Ah, det ser ud til at 2008 lineup'et hedder (fra højeste til laveste):

Z-serie
XBR-serie
W-serie
V-serie
N-serie
M-serie

De nye V-modeller ser ud til at erstatte tidligere S-modeller.

Hvor D- og T-modeller så hører til, ved jeg ikke. De er måske bare udgået helt?
Brugeravatar
Af jakobdam
#42717
Nåda, det ser ud til at XBR-serien er forbeholdt det amerikanske marked. Herhjemme har vi X-serien (eks. X3500-serien, der nok snart afløses af X4000-serien).

Edit: Nå, der er annonceret en X4500-model nu :)
Senest rettet af jakobdam 14. aug 2008, 10:34, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#42718
XBR serien findes ikke i Europa. Det er udelukkende en amerikansk model, hvor XBR betegnelsen stammer helt tilbage fra billedrørenes tid. Den er ikke helt ens med den europæiske, svarer dog nogenlunde til den vi herhjemme kalder X serien.

Jeg vil mene den europæiske line-up nogenlunde ser sådan her ud:

X-serien
E-serien (teknisk fuldstændig identisk med W)
W-serien
V-serien
D-serien

Og så ligger nogle af alle de der T, S, P, U og hvad de ellers kaldes og roder rundt nede i bunden.

Z serien kan jeg ikke rigtig finde ud af om er en pendant til X eller om den rent faktisk også byder på noget nyt. Der er jo både en ny X og W serie på vej, som vises her på IFA.
Brugeravatar
Af jakobdam
#42719
Takker for udredningen :)

Ja, jeg har også fundet frem til at det for mit vedkommende vil stå mellem W-serien og X-serien.

Umiddelbart kunne det jo måske være at nogen butikker er begyndt at sælge billigt ud af X-serien, nu hvor X4500'erne er annonceret og "snart" vil komme i butikkerne (de er at finde på Sony.dk nu).

W-serien ser faktisk ud til at byde på MEGET mere end V-serien. Men kun i Europa!

I USA hedder W4000-serien, nemlig W4100 --- og de er noget mere skrabede end de europæiske udgaver. Eks. 8bit panel og input og CCFL-belysning, imod de europæiske udgavers 10bit panel og input og WCG-CCFL-belysning. Derudover bedre kontrast på de europæiske.

Tricky play de laver... rimeligt forvirrende når man vil google skærmene... :)
Af TYBO
#42721
Ren spec mæssig ja...men...jeg har set W og V ved siden af hinanden i 46" og i HD og DAMN V var langt bedre end W.

Hvis I kan så tjek det lokale Sony center
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42722
Samme farveindstillinger og billedfeatures slået til?
Brugeravatar
Af jakobdam
#42747
Jeg har nu set alle skærmene an ude i hhv. Bilka, ElGiganten, Sony Center, Fona og Merlin.

Udover Sony'erne, har jeg set på Panasonic 42PZ80 og 42PX80, Pioneer x08-serien (uuuh orgasme!)...

Den europæiske Sony W-serie vil man i butikkerne oftest finde under navne såsom W4210 og W4220; de er det samme som W4000.

Den amerikanske W4100 skiller sig ud ved at have 120 Hz MotionFlow; en feature vi i Europa kun finder i X-serien.


I praksis var det ikke overraskende at plasma'erne banker LCD'erne af banen når det gælder kontrast. Jeg vidste godt at 46"-segmentet er en gråzone, hvor plasma'erne ofte vinder ret overbevisende over 42" LCD'erne. Men selv Panasonic 42PZ80 synes jeg ikke helt levede op til forventningerne; heller ikke en helt fair sammenligning, for dens pris på ca. 12.000 kroner blev stævnet op imod 16.000-kroners skærme i LCD-genren.

Går vi prisklassen op og kigger Sony X-serien imod Pioneer x08-serien, så er det en tie; og vel egentligt op til præference. Jeg er grafiker til hverdag, og arbejder meget med fotos også (CVR-registreret som fotograf, underviser osv.) - og ud fra mit synspunkt ville jeg ikke tøve med at vælge Pioneer. Især den omtalte og roste 508'er er en fryd for øjnene! Faktisk ser deres model under (er det 5018 den hedder?) heller ikke værst ud.

Jeg brugte noget tid på at sikre mig at alle de skærme jeg så på, benyttede deres egen DVB-T tuner, og dermed ikke var udsat for kvalitetsforvrængning af et splittet signal. Derudover brugte jeg noget tid på at rode med indstillingerne (kontrast, lysstyrke, farver). Og ja, min kæreste var ved at gå i spåner - det tager jo tid at gøre hvert sted :)

V-serien ligger altså synligt under for W-serien. Mindre pernipne folk vil nok ikke betragte forskellen som specielt synlig, men der er også kun 1.000 kroners forskel mellem 46" V-serien og 46" W-serien.

W-serien byder på bredere color gamut, og det ses bedst ved Blu-Ray-afspilning, hvor farverne får (marginalt) mere dybde og pænere graduering. Kun lige akkurat synligt.

Praktisk set giver W-serien også picture frame mode (tv'et kan fungere som en digital ramme), HD-tuner med MPEG4 og H264-understøttelse, USB 2.0-indgang (til eks. billeder), og på lydsiden Dolby Digital Plus - hvilket vel egentligt er ligegyldigt hvis man kører lyden over sit anlæg. Men det er nu også en del mere at få for 1.000 kroner mere.

X3500'erne var som forventet en klasse over, og det ses. Mere end forskellen mellem V og W; men man betaler også for at få denne kvalitet. Jeg var ikke helt villig nok til at skalere så kraftigt op i pris (alene 40-tommeren kostede omkring 20.000 kroner, selvom den på nettet står til ca. 15.000).


4500-serierne er jo så på trapperne, men desværre har den ikke endnu ramt butikkerne. Specs kan ses på Sony.com, og X-serien ser som sædvanligt rigtigt hot ud. Interessant nok får W4500 også 100Hz MotionFlow (eller 120Hz i staterne). Derudover netværk så den kan tilgå film og billeder fra pc'en. Jo, den ville have været værd at vente på - men mit dilemma er at jeg gerne skulle finde et TV til på mandag, hvor jeg flytter (uden mit hengangne Sony 40V3000).



I sidste ende valgte jeg en Sony 46", KDL-46W4220 aka 46W4000. Prisen fik jeg ned på 15.000, eller 16.500 inkl. forsikring og levering til døren. Det er over netprisen - men jeg kan nu godt lide at kunne dunke en fysisk butik oven i hovedet hvis noget går galt, og det betaler jeg gerne de 1.500 mere for, som jeg har gjort i forhold til netprisen.


Jeg er ikke specielt meget Sony-biased (selvom det måske kan virke sådan); det skal nævnes at jeg også havde en seriøs flirt i gang med nogle Samsung og Sharp modeller; især Sharp var jeg dybt fristet af. Deres ASV-paneler er ultrafede, hvilket vel egentligt også bekræftes af Pioneers valg af Sharp som LCD-panel leverandør.

Samsung var jeg skuffet over, i forhold til de andre - ja, det er deres S-PVA paneler der sidder i Sony også, men jeg mistænker Sonys BRAVIA-engines for at være en del bedre end Samsungs DNI-engine.

Åh ja, og Philips leverede jo egentligt også varen ganske godt. På computerskærmssiden er jeg stor S-IPS fan, men sortniveauet for TV betyder meget mere (for mig) end i computerskærme. Derfor; ingen Philips (eller LG) til mig på TV-fronten. Her klarer S-PVA sig overvældende godt, og inverse ghosting har jeg ikke set på Sony nogensinde anyways. De må bruge nogle dyre overdrive-engines, for selv Dell-skærme med S-PVA til PC har en ret tydelig inverse ghosting.
Af flemmings
#42782
Dette er listepriserne i UK. Koster normalt mere herhjemme.
Originally Posted by http://www.prad.de/en/news/shownews_tv1813.html
Sony BRAVIA KDL-55X4500
Recommended retail price: 6,300.00 Euro (£5025)
Available from: End October 2008

Sony BRAVIA KDL-46X45000
Recommended retail price: 4,500.00 Euro (£3590)
Available from: End October 2008

Sony BRAVIA KDL-52W4500
Recommended retail price: 2,799.00 Euro (£2235)
Available from: End September 2008

Sony BRAVIA KDL-46W4500
Recommended retail price: 2,299.00 Euro (£1835)
Available from: End September 2008

Sony BRAVIA KDL-40W4500
Recommended retail price: 1,699.00 Euro (£1355)
Available from: End September 2008
Brugeravatar
Af azrael
#42801
Rasmus Larsen skrev:Jeg vil mene den europæiske line-up nogenlunde ser sådan her ud:

X-serien
E-serien (teknisk fuldstændig identisk med W)
W-serien
V-serien
D-serien

Og så ligger nogle af alle de der T, S, P, U og hvad de ellers kaldes og roder rundt nede i bunden.
Jeg tror, at du skal bytte om på D og V, da D-serien (i al fald ifm. med D3000-serien) var en tak bedre end V-serien. Nu har de jo fjernet MotionFlow fra D-serien, så det er ikke helt så nemt at rangere de to serier (lidt ligesom P og T).

Under V-serien ligger S-serien, og helt i bunden ligger U-serien (sjovt nok også typisk dem man ser som "slagtilbud" i Bilka etc.). Hvordan P- og T-serien helt præcist ligger har altid undret mig, men jeg *tror*, at T-serien ligger over P-serien, som dermed altså ligger næstlavest.

EDIT: Interessant. Af ren nysgerrighed kiggede jeg lige forbi sony.dk og der vises (i deres nye layout) serierne i følgende orden: X, E, W, V, D, T, S, P og U. Sommetider tror jeg, at selv Sony ikke helt har styr på det, idet f.eks. D3000-serien, som tidligere skrevet, er bedre end V3000-serien. I det mindste fik jeg "bundplaceringerne" korrekt... :p
Brugeravatar
Af Tech2007
#42810
Det bliver spændende at se, hvad Sony's nye top-model X4500 kan præsterer. :)
Af Mikel
#42930
Hej

Er der nogen der kan fortælle mig, om en af de pågældende sony modeller både har dvb-c og en mpeg-4 tuner?

pft
Mikkel
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42931
Lidt fodarbejde er ikke af vejen. Du kan se på Sonys hjemmeside, hvilke tunere der er i de forskellige TV:
http://www.sony.dk/product/tvp-32-40-sony-bravia-tv

Så vidt jeg kan se, så behøver du ikke engang se på TVene enkeltvist, da MPEG4 og kabeltuner egenskaber er nævnt i den beskrivende tekst.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#42933
azrael skrev: Jeg tror, at du skal bytte om på D og V, da D-serien (i al fald ifm. med D3000-serien) var en tak bedre end V-serien. Nu har de jo fjernet MotionFlow fra D-serien, så det er ikke helt så nemt at rangere de to serier (lidt ligesom P og T).
Jeg tror egentligt det var sådan, at D3000 og V3000 var på markedet, men det virker som om, at rangeringen er omvendt efter D3500 og V4000 kom ud.
Derudover så er jeg lidt i tvivl om Sony egentlig kommer med flere D serier. Den er ikke lige rigtig berettiget mere, nu hvor den er blevet Full HD og har fået fjernet Motionflow. Men hvem ved :)