Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDu kan nu spille Xbox-spil på Nvidia Shield, Smart TV & andre TV-enheder - FlatpanelsDK

Du kan nu spille Xbox-spil på Nvidia Shield, Smart TV & andre TV-enheder

19 May 2023 | Rasmus Larsen |

Gears 5 er landet på GeForce Now, så du kan streame Xbox-spil til TV-enheder uden en konsol, dog med visse begrænsninger. Flere Xbox-spil kommer snart.

Xbox appen findes kun til nyere Samsung TV, men der findes nu et alternativ som følge af en 10-årig aftale mellem Microsoft og Nvidia, tvunget igennem af Europa-Kommissionen som en betingelse for at godkende Microsofts opkøb af spilstudiet Activision Blizzard.

 Læs også: EU til Microsoft: Activision Blizzard-spil på alle cloud-spiltjenester inkl. i TV


Smart TV, Android TV m.fl.

Xbox PC-spillet Gears 5 findes nu på Nvidias spilstreamingtjeneste, GeForce Now, hvilket betyder, at du kan streame spillet over internettet – ingen konsol påkrævet – til en hvilken som helst TV-enhed med GeForce Now appen. - "Med spil drevet af GeForce GPU-servere i skyen, kan medlemmer få adgang til det bedste fra Xbox Game Studios og Bethesda på næsten enhver enhed, inkl. underdimensionerede PC'er, Mac, iOS og Android mobilenheder, Nvidia Shield TV, understøttede smart TV og mere," annoncerede Nvidia. Det omfatter bl.a. Android TV og Google TV (Chromecast, Sony TV, Philips TV, TCL TV osv.), visse LG webOS TV, visse Samsung Tizen TV og Nvidia Shield-boksen. Du skal også tilslutte en Bluetooth-controller såsom Shield, Xbox, PS4 og PS5 eller Logitech.

Gears 5 GeForce Now

Gears 5 findes nu på GeForce Now

Begrænsninger i starten

EU har gjort det klart, at tilgængeligheden af Xbox-spil, som forbrugeren har købt, ikke må begrænses til nogen specifik type enhed eller udvalgte spilplatforme. Der gælder dog andre restriktioner – i hvert fald i starten. Xbox PC-spillet skal pt. være købt fra Steam eller Epic Games Store. Understøttelse af spil fra Microsoft Store følger i de kommende måneder, siger Microsoft. Intet blev nævnt om understøttelse af spil i PC Game Pass. Xbox-spil lander også på andre cloud-spiltjenester i nærmeste fremtid.

Flere spil følger

Foruden Gears 5 vil tre yderligere Xbox PC-spil blive føjet til GeForce Now i næste uge, torsdag den 25. maj. - "Vi er begejstrede for at meddele, at fra og med i dag kan medlemmer hos Nvidia GeForce Now cloud-gaming i Storbritannien, USA, EU og rundt om i verden streame Gears 5, og den 25. vil man kunne nyde fan-favoritterne Deathloop, Grounded og Pentiment. Dette er kun begyndelsen af vores fremadtænkende 10-årige partnerskab med Nvidia om at gøre PC-spil fra Xbox Game Studios og Bethesda tilgængelige for deres GeForce Now-medlemmer," lød det fra Microsoft. Samarbejdet vil i fremtiden også omfatte Activision Blizzard-spil, såfremt aftalen bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i Europa og USA. GeForce Now understøtter spilstreaming i op til 4K 60fps på Nvidia Shield, nyere LG TV og nyere Samsung TV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |