Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisenses globale 2023 TV-modeller: Flere miniLED LCD TV - FlatpanelsDK

Hisenses globale 2023 TV-modeller: Flere miniLED LCD TV

20 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Hisense samkører modelprogrammer, så europæiske TV bliver mere lig de amerikanske. Der er dog stadig én stor forskel: TV-platformen. I 2023 kommer flere miniLED LCD TV.

MiniLEDs glans falmede en del under CES 2023 med MLA-baseret WOLED og mere lysstærk QD-OLED, men Hisense ser stadig potentiale i klassisk LCD-teknologi. De europæiske modeller skulle i år få VA LCD-paneler ligesom de amerikanske.

Flagskibet bliver UX-serien – også kaldet 'ULED X' – af LCD TV med miniLED-bagbelysning. Der kommer en 110-tommer med 8K-opløsning og over 5000 zoner samt en 85-tommer med 4K og 2500 zoner.

- "Vores ingeniører fik til opgave at lave det bedste LED TV på markedet, og de leverede med ULED X," sagde David Gold, chef for Hisense USA. "Men hos Hisense søger vi ikke kun at innovere, vi søger også at gøre teknologi bredt tilgængelig. UX sikrer, at stor teknologi ikke kun er en påstand – det er en realitet for forbrugerne."


Hisense UX

110-tommer Hisense UX 8K LCD TV

Hisense U8K, U7K og U6K

De mere folkelige modeller bliver U8K, U7K og U6K, som står til at komme til Danmark senere på året. Der er her tale om 4K LCD TV med miniLED. U8K, som kommer i 55 til 85 tommer, har dobbelt op på zoner ift. sidste års 8-serie, HDMI 2.1, 144Hz, IMAX Enhanced, Filmmaker Mode, Dolby Vision IQ, HDR10+ og WiFi 6E. Hisense hævder, at den kan nå op til 1500 nits lysstyrke til HDR-brug, men vi forholder os skeptiske. U7K-serien har stadig miniLED og mange af de samme funktioner såsom HDMI 2.1, Dolby Vision IQ, HDR10+, IMAX Enhanced og Filmmaker Mode. Den vil også være tilgængelig i 55 til 85 tommer. U6K bliver den billigste LCD-model med miniLED. MiniLED i sig selv giver ikke en billedforbedring, men Hisense siger, at der stadig er et vist antal zoner. Her skiftes til 50Hz panel og HDMI 2.0 porte. U6K bliver tilgængelig i 50 til 85 tommer.

Hisense 2023 TV

Hisense U8K, U7K og U6K kommer til både Nordamerika og Europa

Google TV i USA, Vidaa i Europa

Der hvor lighederne stopper imellem de amerikanske og europæiske er TV-platformen. I USA begyndte Hisense sidste år at overgå til Google TV, som har næsten alle apps, men europæere må stadig tage til takke med Hisenses egen Vidaa-platform. I Danmark mangler Vidaa adskillige relevante apps. Hisense har igen i år præsenteret 'Laser TV', men vær opmærksom på, at der er tale om projektorer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |