Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske biografer må genåbne 8. juni men med restriktioner - FlatpanelsDK

Danske biografer må genåbne 8. juni men med restriktioner

08 May 2020 | Rasmus Larsen |

Biografer og andre kulturelle aktiviteter må genåbne den 8. juni som del af fase 3. Det bliver dog med forsamlinger på maksimalt 30-50 personer - og manglende film på plakaten.

Genåbning af biografer

Den 12. marts lukkede danske biografer dørene pga. udbruddet af coronavirus. Dengang var det med forventning om at holde lukket i 2 uger. I stedet vil biograferne ende med at have været tvunget lukket i mindst 3 måneder. Den 8. juni 2020 indledes fase 3 af genåbningen af Danmark. Det har regeringen udmeldt i dag. I fase 3 må biografer og andre kulturelle aktiviteter slå dørene op igen. Genåbningen er dog betinget af, at antallet af corona-smittede danskere ikke stiger voldsomt efter fase 2 af genåbningen på mandag den 11. maj. Sker der, så melder regeringen sig klar til at trykke på pause. - "Åbningen skal fortsat ske på en kontrolleret og forsvarlig måde. Vi skal udbrede brugen af værnemidler, og mange flere danskere skal testes. Partierne er enige om, at hvis genåbningen fører til, at corona-epidemien blusser op, så kan planen for genåbning fraviges, så vi skruer ned for tempoet i vores plan. Sundhedsvæsenet skal kunne følge med og vi skal passe på hinanden de kommende måneder," siger statsminister Mette Frederiksen. Går genåbningen af fase 2 planmæssigt så bliver det stadig med restriktioner i fase 3, hvor biograferne indgår. Forbuddet mod forsamlinger hæves i så fald fra 10 personer til mellem 30 og 50 personer fra den 8. juni 2020. Det vil altså blive en noget anderledes biografoplevelse.

Københavns Imperial

Manglende film og skepsis

En anden udfordring for biograferne bliver, at flere film er taget af plakaten. Enten fordi de er blevet udsat, frigivet til streaming eller rykket til streaming. Danske biografers succes vil desuden være betinget af de store biografmarkeder. Åbner eksempelvis USA og Kina ikke dørene på samme tidspunkt, så vil der næppe komme nye store film på plakaten. Omvendt har vi set film som Trolls på verdensturné og The High Note blive udsat i Danmark selvom de har fået eller får online-premiere i visse andre lande. Tema: Filmbranchen: Biografer vs. streaming Er der fortilfælde, som vi kan sammenligne med? Kina forsøgte i marts at genåbne en lille andel (4%) af biograferne i landet, men i gennemsnit mødte under 1 person op per forestilling, ifølge mediet Variety. Kina lukkede kort efter alle biografer igen. Ligesom andre regioner har Kina oplevet et massivt ryk mod filmpremierer online. - "If it weren’t for the internet, the whole entertainment sector would have completely collapsed," sagde Christopher Young fra det kinesiske statsejede streaming-firma CIBN til Variety. - Kilde: Regeringen, Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |