Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTDC TV lancerer tv-apps på deres boks - HBO kan nu tilkøbes - FlatpanelsDK

TDC TV lancerer tv-apps på deres boks - HBO kan nu tilkøbes

02 Dec 2015 | Rasmus Larsen |

TDC fortæller i dag, at de åbner for streamingtjenester på deres tv-boks via apps og en ny, forbedret brugerflade. Fra denne uge kan man tilkøbe HBO Nordic og senere følger Netflix.

HBO på TDC TV-boksen

TDC rullede for første gang ”apps” ud på deres tv-boks i 2011. Dengang var det basale funktioner såsom vejret, radio og billeder. Denne gang er der tale om mere omfattende apps, som vi kender dem fra andre produkter.

Fra denne uge vil man kunne købe adgang til HBO Nordic direkte på TDC TV-boksen. Dermed får man mulighed for at abonnere på HBO Nordic og se de populære tv-serier direkte på tv-skærmen. HBO har fået sin egen sektion i brugerfladen, men det er ikke en separat app. Det er i stedet integreret i TDC's overordnede tv-udbud.

TDC TV


- ”Vi ser det som vores opgave at udbrede brugen af streaming og gøre det innovative tv tilgængeligt for alle. Derfor har vi designet en mere intuitiv brugerflade og en række nye tv apps, som skal gøre det lettere for vores kunder at få mere ud af deres tv - uanset om det er tale om et smart tv eller ej,” fortæller Frederik Sjørslev Søgaard, der er direktør i TDC Privat.

TDC tror på, at der er et stort potentiale i at tilbyde streamingtjenester direkte på deres tv-bokse, selvom danskerne i stor stil køber Smart TV. De fremhæver undersøgelser, som viser, at der står Smart TV i mere end 40 procent af de danske hjem, men op imod halvdelen slet ikke er tilsluttet internettet. I en undersøgelse fra YouGov peger hver tredje dansker på, at de har elektronik, som de ikke ved hvordan fungerer, og halvdelen af disse danskere peger på Smart TV’et, som et af de elektronikprodukter.

TDC tror på, at de ved at samle tv-kanaler, streamingtjenester, apps og deres andre funktioner, såsom start forfra, pause-funktionalitet, arkiv og filmleje, kan tilbyde en komplet underholdningspalette, som er nem at bruge. I denne uge introduceres også en ny brugerflade.

Der lanceres samtidig ”en række nye tv apps”, herunder TDC Play Musick, Jyllands-Posten og Berlingske.

For at bruge mulighederne skal du have et tv-abonnement hos TDC TV og samtidig have deres boks i hvert af de rum, hvor du vil se apps og streamingtjenester. Du skal herudover tegne et tilkøbs-abonnement på HBO Nordic til 69 kroner per måned - 10 kroner billigere end hos HBO selv. De første tre måneder koster pt. kun 1 krone. Læs mere på tdc.dk.

Netflix er også på vej til TDC’s tv-boks, men der er endnu ikke sat dato på.

Danskernes brug af smart tv

40 procent af alle danske hjem adgang til et smart tv. For to år siden var tallet 24 procent.
Hver tredje dansker har elektronik i hjemmet, som de ikke ved, hvordan fungerer. Mere end halvdelen af dem angiver, at det specielt er deres smart tv’s funktioner, de ikke har helt styr på.
Danskerne går på nettet via deres smart tv i fem minutter om dagen
Streaming udgør 17 procent af den samlede tv-sening i Danmark.
I 2014 blev der solgt 500.000 fjernsyn i Danmark, hvoraf 334.000 var et smart tv
TDC TV har 267.000 kunder der modtager tv gennem en digital modtagerboks.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |