Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreamingtjenesten "Danmark på film" skal vise historiske film - FlatpanelsDK

Streamingtjenesten "Danmark på film" skal vise historiske film

27 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

Det Danske Filminstitut lancerer på torsdag d. 29. oktober en gratis, interaktiv streamingtjeneste kaldet ”Danmark på film”. Her kan man se historiske, danske film og optagelser fra 1905 til 1965.

Danmark på film

Det Danske Filminstitut præsenterer en ny slags streamingtjeneste. Her skal der hverken vises moderne film eller tv-serier, men i stedet den danske kulturarv fra 1900-tallet. Filmene og optagelserne er blevet digitaliseret og kan fra på torsdag ses gratis.

- "Film på sociale medier og YouTube er en guldgrube af viden om moderne liv, som vores efterkommere vil se på med undren og nostalgi. Men danskerne filmede stort og småt længe før internettet. I Filmarkivet gemmer der sig et væld af dokumentaroptagelser, og nu bliver en del af dem frit tilgængelige. Vi har ambitioner om at digitalisere mange flere historiske optagelser i fremtiden. Med ”Danmark på film” inviterer vi brugerne til at opleve, dele og fortælle Danmarkshistorie sammen med os." siger Henrik Bo Nielsen, adm. direktør for Det Danske Filminstitut.

Dronning Margrethe II som Ung - 1955


Fra start vil der være 270 film (bl.a. Dronning Margrethe II som Ung, som ses på billedet herover) og 550 filmklip, som kan lokaliseres ud fra et danmarkskort. Der tilføjes senere flere film og optagelser i takt med at de bliver digitaliseret.

Filminstituttet inviterer også brugerne til at tage del i historiefortællingen. Man kan bidrage med egne fortællinger og viden og i ”Detektivhjørnet” kan man hjælpe med at identificere klip. Mange af menneskerne i klippene er endnu ukendte og Filminstituttet håber således på, at danskerne kollektivt kan tilføje viden til historieskrivningen.

Alle klip er i øvrigt rettighedsfrie, så man er velkommen til at bruge dem i ikke-kommerciel sammenhæng, eller at klippe dem sammen.

Tjenesten vil fra på torsdag være online på www.danmarkpaafilm.dk. Du kan se med fra PC, tablet og telefon.


- Kilde: DFI

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |