Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee lancerer i dag Bland Selv i tv-pakker - FlatpanelsDK

YouSee lancerer i dag Bland Selv i tv-pakker

04 Mar 2014 | Rasmus Larsen |

Fra i dag kan YouSee-kunder selv blande rundt på tv-kanalerne i deres Mellem- eller Fuldpakke. ”Tv med Bland Selv” koster ikke en krone ekstra og findes ikke lignende i Danmark, siger YouSee.

Bland selv hos YouSee

YouSee præsenterede i slutningen af 2013 tv med bland selv og i dag lanceres løsningen. Løsningen gør det muligt at skræddersy sine tv-kanaler indenfor tv-pakkernes grænser.

Det kræves minimum en mellempakke, hvor man kan udskifte 10 tv-kanaler. Hvis man abonnerer på fuldpakken kan man udskifte 34 tv-kanaler. De tv-kanaler som også er en del af grundpakken, kan ikke blandes.

Tv med Bland Selv


- ”Vi er super stolte over at være de første, der gør det muligt for kunderne at blande kanalerne i deres tv-pakker. Det er en nyskabelse i tv-verdenen; ingen andre udbydere herhjemme har noget, der ligner,” siger Mathias Berg, direktør for YouSee.

YouSee fortsætter dermed ruten mod større valgfrihed, som startede for omkring et år siden med ekstrakanaler, hvor man enkeltvis kunne tilføje nye kanaler.

- ”Vi kombinerer simpelthen pakkestrukturens mængderabat med frit valg og får dermed det bedste fra begge verdener. Resultatet er et unikt tilbud til kunderne, hvor det i hvert fald ikke er prisen, der bliver afgørende for, om man vil blande selv eller ej,” siger Mathias Berg og tilføjer: ”så det er en kæmpe landevinding, at dét, vi går live med i dag, inkluderer alle kanaler; her er ingen forbehold, blot valgfrihed på alle hylder”

Læs mere om Tv med Bland Selv på www.yousee.dk. YouSee har pt. 1,2 millioner tv-kunder, hvoraf 300.000 har grundpakke, 200.000 har mellempakke og 600.000 har fuldpakke. 100.000 har særlige tv-pakker.

Fakta om Tv med Bland Selv
  • Tv med Bland Selv betyder, at man frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken. Man kan vælge blandt mere end 100 kanaler i alt.
  • For at gøre det så let som muligt er der oprettet et site på yousee.dk, hvor kunderne selv kan logge ind og vælge hvilke af de over 100 mulige kanaler, de vil have i deres Mellem- eller Fuldpakke.
  • De 25 kanaler, som svarer til Grundpakken, kan ikke udskiftes. De er fortsat ukrypterede og kan ses på alle fjernsyn uden kort.
  • Tv med Bland Selv er krypteret digitalt tv, og derfor skal kunden have en tv-boks eller et programkort og en kortlæser pr. tv-apparat. 20 pct. af kunderne har allerede programkort og kan gå direkte i gang med at blande deres egen tv-pakke. De resterende kunder kan få tilsendt et kort for et engangsbeløb på 100 kr.
  • Man kan skifte kanaler hver måned på yousee.dk.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |