Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBøjelige OLED-TV afsløres på CES 2014 - rygte - FlatpanelsDK

Bøjelige OLED-TV afsløres på CES 2014 - rygte

02 Dec 2013 | Rasmus Larsen |

De to sydkoreanske producenter, Samsung og LG, har planer om at afsløre bøjelige OLED-TV på CES 2014 udstillingen i Las Vegas her til januar, ifølge Korea Times. Krumningsvinklen på skærmene kan styres via fjernbetjeningen.

Bøjelige OLED-TV på CES 2014?

Samsung og LG afslørede kurvede OLED-TV på dette års CES 2013 show, og til januar på CES 2014 kan de meget vel have bøjelige OLED-TV med, ifølge kilder i Korea.

En af kilderne peger på, at krumningsvinklen på tv’et vil kunne styres med fjernbetjeningen på Samsungs OLED-TV. Dermed kan brugeren have et fladt tv i dagligdagen og krumme tv’et i forbindelse med f.eks. konsolspil. Kilden siger også, at Samsungs skærm vil være ”kæmpe” og at den vil være baseret på plastik.

LGs 77-tommer 4K OLED-TV
LG fremviste dette 77” 4K OLED-TV på IFA i september. Næste skridt er bøjelige OLED-TV, ifølge kilder


Personen tilføjer imidlertid:

- “Samsung’s key local component partners obviously including Samsung Display, have already been in the process of supplying the needed parts. I don’t know yet whether the prototype will be displayed in a Samsung booth or only to major clients in closed meetings,”

Det er ikke ualmindeligt, at producenterne har teknologier og prototyper gemt i et skjult rum på de store messer. Hvis konkurrenten beslutter sig for at vise imponerende teknologi eller tilsvarende teknologi, hives prototypen ud på det offentlige messegulv. Det er der eksempler på gennem flere års CES-udstillinger.

LG siges at ville afsløre noget lignende, og en unavngiven LG-chef siger:

- “LG’s new TV chief will meet clients and reporters for the first time as president and will promote something new. We will also unveil a remote bendable OLED TV that hasn’t been seen before,”

Kilderne peger til sidst på, at teknologien stadig er langt fra masseproduktionen og at man stadig er to skridt fra at bruge det i ”mainstream tv-teknologi”. Samsung og LG sælger allerede smartphones med bøjelige OLED-skærme.

FlatpanelsDK er i Las Vegas på CES 2014 til januar.

- Kilde: Korea Times

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |