Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell 27" U2713HM officiel, har AH-IPS panel - FlatpanelsDK

Dell 27" U2713HM officiel, har AH-IPS panel

08 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

For et par dage siden kunne FlatpanelsDK berette, at detaljer omkring en ny 27-tommer Dell U2713HM var blevet lækket. I dag har Dell officielt afsløret U2713HM med et AH-IPS-panel og en opløsning på 2560x1440 pixels.

Opdatering: Skærmen er nu tilgængelig i Danmark via www.dell.dk.

Dell U2713HM officiel

Dell har officielt præsenteret deres nye 27-tommer UltraShar-skærm, som døbes U2713HM. Skærmen bygger på et AH-IPS panel med LED-bagbelysning, 2560x1400 pixelopløsning, 8 ms (g2g) responstid og et kontrastforhold på 1000:1. Skærmen siges at være betydeligt mere energivenlig end tidligere IPS-skærme fra Dell uden LED-belysning.

Dell U2713HM
Dells 27-tommer U2713HM er officielt præsenteret


Dell U2713HM er farvekalibreret fra fabrikken og har en sRGB-profil, der er rettet mod fotografer og grafikere, som arbejder med sRGB-udstyr. Skærmen kan tilsluttes til en PC via DVI, HDMI, DisplayPort eller D-SUB (VGA)-stiktyperne. Designet er stort uændret, men har sølvfarvede elementer på foden og på siderne. Bemærk også de indbyggede USB-porte på siden af skærmen. Der er i alt 4 USB-indgange, der kan bruges til at tilslutte eksempelvis kamera, tastatur og mus.

Dell U2713HM
Dells 27-tommer U2713HM er officielt præsenteret


Panelet har en mat overflade og er behandlet, så der ikke opstår refleksioner. Foden tilbyder desuden justering i højden, og skærmen kan drejes, tiltes og sætte i 90-graders pivot-tilstand.

Dell U2713HM
Dells 27-tommer U2713HM er officielt præsenteret


Dell U2713HM er endnu ikke tilgængelig i Europa eller Danmark, men er beskrevet på den australske hjemmeside. I Australien koster skærmen 799 AUD. Vi kender stadig ikke den danske pris og lanceringsdato, men hold øje med www.dell.dk for mere information. Vi følger op når vi ved mere.

Opdatering: Skærmen er nu tilgængelig i Danmark via www.dell.dk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |