Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O lancerer 65" BeoVision 12-65 plasma-Tv - FlatpanelsDK

B&O lancerer 65" BeoVision 12-65 plasma-Tv

10 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen præsenterer BeoVision 12-65 – et nyt ultrafladt 65-tommers 3D-fjernsyn med indbygget centerhøjttaler og 7.1 surround sound. Med BeoVision 12 vil Bang & Olufsen vil sætte nye grænser for filmoplevelsen.

B&O BeoVision 12-65

Designet af David Lewis Designers byder BeoVision 12-65 på et helt nyt designudtryk med et udseende så tyndt og let, at det virkelig bringer fornyelse i forhold til de noget tungere, eksisterende plasmakoncepter. Ud over at benytte et ultratyndt NeoPDP-panel med det nyeste og bedste inden for plasmateknologi, skaber to aluminiumsprofiler bøjet indad i en V-form – én i sort og én i naturlig, højglanspoleret aluminium – en optisk illusion, som giver fjernsynet et tyndt, let og særdeles elegant visuelt udtryk, siger B&O.

B&O BeoVision 12-65
Bang & Olufsen BeoVision 12-65

Den egentlige ramme er en meget tynd (næsten folie-agtig) sort aluminiumsplade på kun et par millimeters tykkelse, som giver et indtryk af én uafbrudt glasoverflade uden synlige sammenføjninger.

Dedikeret centerlyd er indbygget

Den integrerede centerhøjttaler er placeret under skærmen og består af fem specialudviklede højttalerenheder dækket af et blødt buet gitter – med et kompliceret, organisk formet hulmønster – i anodiseret aluminium. Selv hulmønstret foran højttalerenhederne er fremstillet i overensstemmelse med bestemte, akustiske specifikationer. Den indbyggede centerhøjttalers frontplade springer en lille smule frem og tilføjer på den måde et par ekstra millimeter i dybden på den nederste del af fjernsynet, uden at letheden i det overordnede design bliver sat over styr.

B&O BeoVision 12-65
Bang & Olufsen BeoVision 12-65

- ”Den indbyggede højttaler fungerer som centerkanal og matcher de kraftfulde BeoLab 5 højttalere i en surround sound-opsætning. Ved hjælp af sofistikeret digital signalbehandling er det lykkedes Bang & Olufsens akustiske ingeniører at løfte centerkanalen, så man oplever det som om, at tale kommer fra et sted midt på skærmen – og ikke fra et sted under fjernsynet. Det giver en mere naturlig lydoplevelse, når man for eksempel ser nyheder eller andre udsendelser med en del tale.” lyder det fra B&O. Eftersom der er en begrænset mængde plads til rådighed for højttalerdesignet, er yderst avancerede og kraftfulde forstærkere en nødvendighed. Derfor bliver Bang & Olufsens ICEpower teknologi anvendt i BeoVision 12, som indeholder 4 x 80 watt ICEpower forstærkere til mellemtonerne og 1 x 40 watt til diskanten. Den særdeles avancerede videomotor, som håndterer al lydbehandling og billedteknologierne, inkluderer som standard et fuldt 7.1 surround sound-modul, som tillader tilslutning af et stort antal højttalere.

B&O BeoVision 12-65
Bang & Olufsen BeoVision 12-65

Plasmateknologi

Fjernsynet anvender den nyeste plasmateknologi, som klarer både 2D og 3D. Panelet er et såkaldt NeoPDP-panel, som indeholder nye fosforer med en kortere reaktionstid, hvilket giver en forbedret 3D-præstation såvel som en markant bedre bevægelsespræstation i en 2D-kiggesituation. BeoVision 12-65 har også Automatic Colour Management, som kompenserer for de aldringstegn, der er karakteristiske for plasmateknologien. I BeoVision 12-65 er robotarmen med kameraet placeret under skærmen, gemt bag højttalerfronten.

B&O BeoVision 12-65
Bang & Olufsen BeoVision 12-65

Fjernsynet tilbyder kun én placeringsmulighed: direkte på væggen. Designet af vægbeslaget er ganske unikt, da det er delvist integreret i bagkabinettet, hvilket betyder, at det stort set ikke tilfører dybde til fjernsynet.

Tilgængelighed

BeoVision 12-65 vil være tilgængelig hos Bang & Olufsen forhandlere i løbet af marts 2012. Vejledende udsalgspris er 137.900 kroner inkl. videomotoren BeoSystem 3. - Bang & Olufsens pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |