Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple iPhone 4G med IPS panel – ligesom iPad - FlatpanelsDK

Apple iPhone 4G med IPS panel – ligesom iPad

18 May 2010 | Rasmus Larsen |

Her på FlatpanelsDK er vi ikke så interesseret i selve enheden iPhone 4G, men skærmpanelet i telefonen vækker vores interesse. iPhone 4G vil indeholde et IPS panel ifølge Digitimes, ligesom iPad, hvilket er meget interessant. Men hvad betyder det egentlig? 

iPhone 4 er nu officielt præsenteret. Vi tager et kig på skærmen her: iPhone 4: IPS, 960x640, 3,5”, Retina Display & touch

iPhone med IPS panel

Da Apple annoncerede iPad bebudede de også, at den ville have et IPS panel. IPS står for in plane switching og betragtes generelt som en af de bedste LCD panelteknologier i dag.

iPhone 3GS
iPhone 3GS

Nu skal den kommende iPhone 4G efter sigende have et IPS panel beretter Digitimes og citerer Foxconn. Foxconn er fabrikanten af iPhone. IPS panelet har meget brede betragtningsvinkler, og skal desuden have en opløsning på 960x640 pixels. Panelet vil også omfatte en såkaldt FFS (fringe-filed switching) teknologi, der er en ændring i IPS strukturen, som gør panelet i stand til at gengive endnu bedre betragtningsvinkler, samt bedre læse-egenskaber. Panelet er desuden 33% tyndere, hvilket giver mere plads til batteriet. Og så er multi-touch naturligvis integreret. Nogle af de nyere Android baserede telefoner har en opløsning på 854x480 pixels. Hvis IPS kan blive en trend i håndholdte enheder, så kan vi forhåbentlig også se frem til flere PC skærme uden de billige TN panel. Den nuværende iPhone 3GS - og tidligere Apple iPhones – bygger på et TN (twisted nematic) panel, ligesom de fleste PC skærme i dag. TN betragtes som den panelteknologi med dårligst billedkvalitet, pga. reduceret farvemængde og meget snævre betragtningsvinkler (prøv at betragt din nuværende 3GS, 3G, iPod Touch etc fra forskellige vinkler).

iPhone 3GS betragtningsvinkler
iPhone 3GS betragtningsvinkler

Det gik ellers tidligere rygter om, at iPhone 4G skulle have et OLED panel, men dette synes pt. meget usandsynligt. Vi kiggede senest på IPS panelteknologien i vores iPad artikel her. Apple iPhone 4G (iPhone HD) forventes at blive afsløret den 7. juni 2010, i forbindelse med Apples Worldwide Developers Conference. Foxcomm forventer at producere 24 millioner iPhone 4G i 2010. Kilde: Digitimes

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |