Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-benqg900hd.jpg"></div>BenQ lancerer E900HD og G900HD - FlatpanelsDK BenQ lancerer E900HD og G900HD">

BenQ lancerer E900HD og G900HD

18 Aug 2008 | Rasmus Larsen |

BenQ har lanceret to nye 18.5 tommer modeller, E900HD og G900HD. Modellerne er blandt de første på markedet til at benytte paneler i 16:9 formatet i den velkendte Tv opløsning 1366x768.

BenQs to nye skærme er egentligt 18.5 tommer widescreen skærme, men bliver højest sandsynligt solgt som 19 tommer skærme, givet den lille forskel. Det interessante ved de to nye skærme, er, at man for nu for første gang går væk fra computerformatet 16:10 og over til 16:9. Tv og PC konvergerer og tendensen ser også ud til at blive synlig for større paneler i fremtiden.


BenQ G900HD i 16:9 format


BenQ E900HD kommer i et glossy sort finish og G900HD leveres i sølv og sort. Begge har en 16:9 format-opløsning på 1366x768, en responstid på 5 ms og et dynamisk kontrastforhold på 10000:1 (1000:1 statisk). Herudover oplyses der en brightness på 300 cd/m2 og betragtningsvinkler på 170/170.

Begge skærme bygger – naturligvis – på de prisbillige TN paneler, der kendetegnes ved den lave produktionspris, hurtige responstid og begrænset farvegengivelse.


BenQ G900HD i 16:9 format


BenQ har i øvrigt bestræbt at sænke strømforbruget, og de nye skærme forbruger omkring 25 % mindre end tilsvarende skærme. Samtidig har man reduceret kviksølvindholdet med 50 %.

Skærmene tilsluttes med enten analog D-SUB (VGA) eller digital DVI forbindelse. DVI forbindelsen understøtter desuden HDCP kopibeskyttelsen, så der kan ses kopibeskyttede Blu-Ray film på skærmen. E900HD har herudover også en indbygget hovedtelefonudgang og integrerede højttalere.

BenQ E900HD og G900HD bliver tilgængelige senere i august. De vejledende priser er ikke oplyst.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |