Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTrådløst HDTV med FlyWire fra Belkin - FlatpanelsDK

Trådløst HDTV med FlyWire fra Belkin

07 Aug 2008 | Rasmus Larsen |

Belkin er trådt ind på markedet for HDTV og med deres nye FlyWire boks giver de mulighed for at distribuere HD rundt mellem husets apparater – vel og mærke trådløst.

Det er den nye boks kaldet FlyWire, som Belkin netop har annonceret, der tillader trådløs kommunikation mellem hjemmets enheder. Det er således muligt at sende HDTV fra Blu-Ray afspillere, videokonsoller såsom PlayStation 3 eller Xbox 360 eller set-top bokse direkte ind på dit Tv eller din projektor uden brug af besværlige kabler.

Belkin FlyWire
Belkin FlyWire


Boksen lover, at boksen kan levere Full HD (1080p) i en stor rækkevidde, så selv hjemmets fjerntliggende rum kan nyde godt af boksen. Signalet når også gennem mure og kabinetter. Det giver brugeren mulighed for at skjule de mange bokse, der efterhånden kræves i det moderne hjem.

Belkin FlyWire
Belkin FlyWire


FlyWire boksen operer på det man kalder 5 Ghz båndet, hvilket er med til at give en stabil og meget hurtig forbindelse. Belkin uddyber og siger, at både spil og film sendes i ukomprimeret format uden forsinkelse på signalet undervejs. Boksen benytter desuden WHDI standarden, som i øjeblikket betragtes som fremtidens standard for trådløst HDTV.

I praksis fungerer boksen således: Du tilslutter dine enheder; f.eks. en Blu-Ray afspiller til boksen. Boksen kan håndtere 6 forskellige inputs, heraf tre HDMI kilder. En modtager placeres i din fladskærm eller projektors stik-indgang, og nu kan boksen sende trådløst til Tv’et.

Belkin FlyWire
Belkin FlyWire


Boksen kan håndtere alle de kendte formater, herunder også 1080p i 24 Hz. Af andre specifikationer nævnes 3 HDMI indgange, 2 komponent indgange og en komposit.

Belkin FlyWire kommer i to varianter kaldet henholdsvis FlyWire og FlyWire R1. Førstnævnte forventes på markedet i slutningen af oktober. R1 modellen forventes først i starten af næste år og er en mere skrabet model. De to bokse har prisskilte på henholdsvis 999,99 US dollars og 699,99 US dollars eller det der svarer til cirka 4800 og 3400 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |