Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonComputex 2006 messe - FlatpanelsDK

Computex 2006 messe

22 Jun 2006 | Rasmus Larsen |

Computex messen, som blev afholdt i Taipei er afsluttet for kort tid siden, og for at følge lidt op på flere af de spændende ting der blev vist på messen, har vi taget et kig på pressemeddelelserne fra producenterne.

Computex messen er meget IT relateret og specielt med henblik på computerkomponenter. Deltagelsen har ikke været så massiv, som ønsket, og specielt producenter af skærme og Tv har manglet. På trods af det viste enkelte dog spændende ting frem og vi har kigget nærmere på Chi Mei og BenQs produkter.

LCD panelproducenten Chi Mei Optoelectronics (CMO) var som nævnt repræsenteret og viste nogle af deres nye paneler frem, blandt andet deres kommende 22 tommer TN panel og et gigantisk touch-screen panel.


22 tommer segmentet er helt nyt for LCD monitors. Indtil nu har man kun haft 21 og 23 tommer paneler, og 22 tommer panelerne skal således være et panel, der henvender sig fortrinsvis til brugere der ønsker samme opløsning, som på 20 og 21 tommer widescreen, men til en billig pris.
Vi har tidligere omtalt 22 tommer panelerne i denne nyhed:
Flere 22 tommer paneler på vej

22 tommer panelet fra CMO vil som nævnt have en widescreen opløsning på 1680x1050. Specifikationslisten ser sådan ud:
Opløsning: 1680x1050
Brightness: 350 cd/m2
Kontrastforhold: 700:1
Responstid: 5 ms

ViewSonic har blandt andet været en af de første til at annoncere, at de kommer med en 22 tommer skærm. Det er dog endnu usikkert om den også lander i Danmark.

CMO viste også et 47 tommer stor touch-screen panel frem på Computex messen.


Her på billedet er det vist med en farvepalet, så man kan hygge sig med at tegne på skærmen. Skærmen udmærker sig blandt andet ved en opløsning på 1920x1080.

Skærmen henvender sig fortrinsvis til skiltning, men vil højest sandsynligt også egne sig til en række andre applikationer.

På messen viste CMO ydermere et 27 tommer stort LED baseret LCD-TV panel, hvor man fokuserede på, at det kunne gengive flere farver end nuværende LCD-TV paneler kan gengive. Panelet havde desuden en brightness på 450 cd/m2.


Hvis du ikke allerede har læst om LED teknologien i forbindelse med LCD paneler, kan du læse mere her, hvor der også linkes til relaterede nyheder: Teknologi - LEDs

Skærme baseret på LED baggrundsbelysninger forventes at komme på markedet i slutningen af 2006.

BenQ havde også en spændende skærm på programmet, nemlig modellen 24 tommer FP241W. Den udmærker sig først og fremmest ved at være blandt de første skærme med en HDMI indgang, og det gør den naturligvis unik i sig selv.
BenQ påpeger, at HDMI indgangen blandt andet kan modtage 1080p signaler – og naturligvis også lyd.


BenQ prøver derved at få apparater til at smelte mere sammen. Det er f.eks. muligt at tilslutte en DVD afspiller eller en af de kommende HD-DVD og Blu-Ray afspillere til skærmen. Det vides endnu ikke om skærmen kommer til Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |