[Otto J]

Der har været meget snak på det seneste om FlatPanel's anmeldelser, primært på grund af kritik af en producent der ofte roses andre steder. Jeg kunne godt tænke mig at brede diskussionen lidt ud, og tage en mere bred debat om hvad formålet med en anmeldelse egentlig er, hvem bør den rettes mod, og hvor "hårdtslående" kan en anmelder tillade sig at være? Jeg vil fremføre mine argumenter, men vil meget gerne høre andres mening til disse emner. Jeg vil også gerne starte med at sige at dette er en bred debat, og IKKE en kritik af anmeldelserne her på sitet, som jeg tværtimod mener er de mest seriøse der findes her i landet, og i udlandet kun overgået af relativt få anmeldere - men det skal ikke stoppe folk i at forbedre sig løbende.

Først, formålet. Helt overordnet, så er en anmeldelses primære formål efter min mening at hjælpe forbrugerne til at finde ud af hvad de skal købe. Mange bruger dem givetvis som underholdning, interessant hygge-læsning, eller decideret research (hvis man f.eks. er sælger er det vigtigt at følge med i markedets udvikling). Men det helt overordnede formål er som jeg ser det, at hjælpe forbrugerne igennem en jungle af producenter der alle står og råber at netop deres produkt er bedst.

Det indebærer efter min mening at anmelderne omvendt også fungerer som et form for talerør for forbrugerne overfor producenterne. Hvis (når) producenterne laver tiltag der gavner producenterne selv og ikke forbrugerne, så mener jeg at en anmelder bør antage en kritisk holdning til dette. Både i forhold til specifikke modeller, men også i forhold til generelle markeds-udviklinger.

Jeg føler desværre at alt for mange anmeldere lader sig dupere af producenternes hype, og derfor bare bliver producenternes forlængede arm i arbejdet på at pushe de sidste nye teknologier ud til forbrugerne, hvadenten forbrugerne har brug for dem eller ej. Jeg ved ikke hvor mange der har set programmet "Penn & Teller's Bullshit", men der mangler nogen der fra lidt officielt hold tør råbe "Bullshit!", når en producent f.eks. markedsfører "rammeløst design" på et tv med en 4 cm ramme - bare for at tage fat i noget der vist ikke kan kaldes subjektivt. Og her MENER jeg "råbe", og ikke bare trække lidt på smilebåndet og hygge sig lidt med at man selv er klog nok til at gennemskue det, og småklukke lidt af de "tosser" der falder for den.

Og det er hér målgruppen kommer ind i billedet. Hvem er målgruppen for en anmeldelse? Det er givetvis ret forskelligt alt efter hvem der skriver anmeldelsen - der er langt fra Ekstra Bladets målgruppe, til læsere af Widescreen Review, og det skal anmeldelsen naturligvis afspejle. Men betyder dét at Ekstra Bladets anmeldelser skal være mindre kritiske? Det synes jeg overhovedet ikke, men de skal måske være kritiske på en anden måde. En helt konkret ting, hvor Flatpanels er langt foran de fleste andre, men hvor anmeldere generelt burde tage sig sammen, er kritik af et tv's standard-indstillinger. Er det i orden at rose et tv der har elendige standard-indstillinger, men som kan kalibreres til et godt billede? Måske, hvis det antages at målgruppen rent faktisk får udført en kalibrering, eller i FP's tilfælde i det mindste rent faktisk læser hele anmeldelsen og gør som beskrevet mht. anbefalede indstillinger - og ikke bare læser konklusionen. Men hvis målgruppen er "almindelige mennesker", er det så i orden at en anmelder er mindre kritisk? Skal han ikke _netop_ sable et tv ned for at have elendige standard-indstillinger, eftersom det er dét 70-80% (hvis ikke mere) af forbrugerne rent faktisk kører med - fuldstændigt uafhængigt af om det kan lade sig gøre at kalibrere sig til noget godt?

Jeg tror mange anmeldere, og nu generaliserer jeg groft, er blevet lullet lidt i søvn af at de forbrugere de har en direkte kontakt med, f.eks. på internet-fora, generelt er de interesserede, oplyste forbrugere, der godt kan forstå at de i det mindste lige skal sætte deres tv på "film" og ikke "dynamisk". Men disse forbrugere er jo dybest set også dem der har MINDST behov for at læse anmeldelsen. Dem der har seriøst brug for anmeldelser til at hjælpe til at købe det rigtige, er jo de forbrugere der er fuldstændigt "clueless". Hvad nytter det at disse forbrugere kan læse at ét eller andet tv bare er evigt fantastisk, hvis dén ros rent faktisk forudsætter at man ved en masse om tv for at man overhovedet kan opnå et bare nogenlunde fornuftigt resultat? Hvis dét billede som 80% af forbrugerne rent faktisk ser, er som tv'et ser ud i standard-indstillingerne, er det så ikke dét en anmelder skal bedømme tv'et ud fra, som udgangspunkt? Oftest anmeldes tv'et ud fra en kalibreret indstilling, og så nævner man i heldigste fald som en fodnote at standard-indstillingerne ikke er så gode, så dem skal man ikke bruge. Burde det ikke nærmest være omvendt, tv'et bedømmes ud fra standard-indstillinger, og så kan man nævne i en fodnote hvor godt det kan blive hvis man kalibrerer det?

Man burde jo antage at dén indstilling et tv leveres med, er dén indstilling producenten gerne vil præsentere forbrugerne for. Hvorfor accepterer vi bare som en generel selvfølge at det er helt i orden at tv leveres med fuldstændigt fucked up ubrugelige indstillinger, som man "bare lige" skal ændre på før man kan bruge tv'et? Jeg, der bl.a. lever af at kalibrere tv, må ofte forsvare konceptet i kalibrering ud fra netop dén tankegang: Jamen, burde producenterne ikke indstille dem ordentligt fra starten? JO, det burde de, det er dybest set for dårligt at der er et marked for kalibrering. Nu ER det bare sådan, så det agerer jeg efter, men i bund og grund burde kalibrering være komplet unødvendigt for den almindelige befolkning.

Og dér mener jeg at en meget stor del af årsagen til dét, er at forbrugerne, og dermed forbrugernes talerør anmelderne, har givet producenterne lov til det. Anmeldelser af TV har som regel konklusioner der giver mindelser om den gamle Ørsted karakterskala, hvor man kunne få karakterer som "udmærket godt", "meget godt", og "temmelig godt", hvor "temmelig godt" i virkeligheden slet ikke var særligt godt. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor elendigt et tv egentlig skal være, for at få tommelfingeren ned fra en anmelder. Der findes tv i 20.000,-s klassen, der i dén indstilling størstedelen af køberne rent faktisk tror de bør benytte (naturligt nok, eftersom den leveres med dén indstilling), leverer en billedkvalitet der er decideret komisk. Jeg har, UDEN AT OVERDRIVE, set blu-ray billeder på ret dyre tv, der har været _ringere_ end analoge antennesignaler på markedets bedste tv. Og omvendt, så har jeg hørt kunder sige "wow, er DR begyndt at sende HD?", fordi de for første gang så et ordentligt billede fra - et analogt antennesignal. Det kan da ikke passe at en billedindstilling der smadrer selv top-kvalitets kilder i dén grad, ikke skal kritiseres, og dét i ret hårde vendinger?

Så er der nogle der mener at hvis man skriver anmeldelser rettet mod "almindelige forbrugere", så skal man være mindre kræsen, fordi mange forbrugere nærmest er tilfredse med hvadsomhelst. Det er altså for tamt, hvad skal man så bruge anmeldelsen til fra starten?

[Rasmus Larsen]

Meget interessant debat, Otto.
Jeg vil snarest sætte mig ned og give mit syn på sagerne, men endnu mere interessant synes jeg naturligvis det er at få vores mange brugeres holdninger frem.

[cybamerc]

Det er en interessant problemstilling. Jeg har ikke læst alle Flatpanels' anmeldelser i Ekstra Bladet; men det er mit indtryk, at produkterne bedømmes på samme måde som her på siden, selvom formen er en anden. Det er måske ikke helt hensigtsmæssigt, da EB-anmeldelserne er temmelig overfladiske af logiske årsager. På den anden side ville det også være ærgeligt at skulle anbefale et mindre godt tv, blot fordi standardindstillingerne er mindst ringe.

Måske man i EB-anmeldelserne skulle give en karakter for standardindstillinger og kalibrede indstillinger for at skære det helt ud i pap?

Derudover så er det jo ingen hemmelighed, at man her på siden primært vurderer billedkvalitet og alt andet ikke vurderes så højt (medmindre vi taler B&O ). Det kan man jo argumentere for og imod. Det har den konsekvens, at Flatpanels accepterer en masse tåbeligheder fra producenternes side, fordi målgruppen er folk, der ikke har noget imod at rode med udstyret for at opnå den bedst mulige billedkvalitet. Billedkvalitet har jo så også den fordel, at det kan vurderes forholdsvis objektivt, hvor ting som til dels lyd men især design og brugervenlighed er mere subjektive.

I takt med at der bliver proppet flere og flere ting ind i tv'et, og at folk generelt er villige til at betale mere for et tv for også at få et pænt design, så er det måske tid til at tage anmeldelseskriterierne op til overvejelse. Det giver jo strengt taget ikke meget mening at anmelde et tv med internetadgang og multimediefunktionalitet, flot design og god lyd, som var det en monitor. Men den diskusion har man jo tidligere haft ifm. bl.a. B&O-anmeldelserne.

[Kratz]

Bestemt et interessant debat emne!
Jeg er lidt i tvivl om diskussionen er lagt op til Flatpanels alene, eller anmeldere generelt? Rasmus og slæng kan jo af gode grunde ikke stilles til ansvar for hvad andre anmeldere skriver og gør
Flatpanels har efterhånden rigtigt mange brugere, og heldigvis for det, for det er en af de mest seriøse sites tilgængeligt. Hvis her og fru Danmark var den primære målgruppe (og det ville da bestemt være fint hvis det kunne blive sådan), så er jeg enig i, at et TV's standard indstillinger burde være den primære parameter et TV vurderes efter. Alligevel er det mit indtryk, at hovedparten af de besøgende er folk som er lidt 'halvnørdede', ment udelukkende positivt
Det er folk som gerne vil have lidt tekniske termer og vendinger, og som regner med at skulle rode lidt med indstillingerne for at få det bedste ud af et TV. Jeg er enig med cybamerc i, at man med fordel kunne splitte dette op i to emner, og vurdere hver ting separat.
Men ud fra denne device mener jeg vigtigste kriterie her på siden må være, at et TV forholdsvis simpelt kan indstilles til et fornuftigt billede uden en decideret kalibrering. Og det er lige præcis hvad anmeldelserne giver, simple råd til indstillinger der giver et godt billede.
Og hvad er så et godt billede? Også noget som man bliver nød til at holde sig klart. For mange af os, er et godt billede et som er så tro mod kilden som det nu kan lade sig gøre. Andre foretrækker et fuldstændigt modificeret billede hvor enhver kant er rettet ud (måske en grund til Philips ofte bliver foretrukket?). Jeg foretrækker som sagt det første, og dette mener jeg også er forudsætningen her på siden.

Med hensyn til at forholde sig kritisk til et givent produkt under en anmeldelse og virkelig give den grovfilen hvis ikke produktet performer er jeg for så vidt enig. Det er en anmelders fineste opgave at vejlede forbrugeren i junglen af produkter. Det er dog samtidig mindst lige så vigtigt at fremstå objektiv, og det er en balancegang som jeg mener er sværere at følge end man lige umidelbart skulle tro. Men det er jeg sikker på Rasmus kan snakke med om
Jeg synes ofte Rasmus får en meget hård medfart - fuldstændigt uberettiget - for at give nogle produkter en lidt hård medfart, på trods af meget diplomatiske vendinger. Fra andre sider skal han så høre for ikke at skære nok igennem. Det er ikke nemt at være anmelder...
I lange perioder havde Rasmus ry for ikke at kunne lide Samsung. Den debat er da i det mindste forstummet noget efter Rasmus anmeldelse af B850. En anmeldelse som viser, at Flatpanels går op i god billedkvalitet snarere end bestemte producenter.

[Otto J]

Bestemt et interessant debat emne!
Jeg er lidt i tvivl om diskussionen er lagt op til Flatpanels alene, eller anmeldere generelt? Rasmus og slæng kan jo af gode grunde ikke stilles til ansvar for hvad andre anmeldere skriver og gør

Det er ment som en generel debat. Det er naturligvis interessant at debattere flatpanels specifikt når nu debatten ligger her, hvilket den gør fordi dette site er det mest aktive mht. anmeldelser, men jeg tænker faktisk også på udenlandske anmeldelser. Det er klart at der er grænser for hvor meget man kan gøre ved det hvis udenlandske anmeldelser har en forkert linie, men lidt fokus på det skader nok ikke. Jeg er enig i at Flatpanels' brugere er mere teknisk orienterede end andre, og derfor også kan tillade sig at lægge mere vægt på den maksimale billedkvalitet der kan opnås, frem for standard-indstillingerne, også fordi indstillingerne der er benyttet ved testen bliver lagt frem.

[Kratz]

Nu kommer jeg til at spamme lidt, for jeg kan ikke forstå hvor folk bliver af?
Jeg var overbevist om denne tråd ville blive oversvømmet med indlæg i løbet af kort tid. Det her er da et oplagt emne som burde ligge mange på sinde. Så kan vi snart få folk på banen 8)

[Fredtoft]

Jeg er helt enig i at det er et meget spændende emne, og jeg har efterhånden samlet 2 A4 ark med bulletpoints til et eller flere blogindlæg om præcist dette emne, som forhåbentlig vil materialisere sig en gang i januar efter CES.

Mit umiddelbare udgangspunkt er at anmeldelser og tests skal have en målgruppe. Det betyder i første omgang, at man må gøre sig nogle overvejelser om hvem man retter sine anmeldelser imod, og enten gør dem specifikke mod et konkret segment, eller indarbejder en struktur som gør anmeldelsen brugbar for flere målgrupper. Herfra mener jeg at man bør betragte problemstillingen ud fra målgruppens behov, og sørge for at møde disse bedst muligt. Det kan lyde som en selvfølgelighed, men jeg kan til tid og evighed undre mig over hvor mange anmeldelser som ser ud til at være lavet uden at have nogle brugere i tankerne.

En vigtig pointe i den relation er at man rent faktisk fokuserer på at få videregivet noget information, og ikke bare skrive noget fordi man har en skabelon som siger at man skal. En af mine personlige yndlingsaversioner er klassiske amerikanske anmeldelser hvor de bruger en tredjedel af pladsen på at beskrive hvilket kilemateriale de har set på. Den slags er naturligvis fint, hvis man har særlige referencescener som viser noget generelt om dispalyets kvalitet, men alt for ofte fremsatår det for mig blot som ordgejl for at fylde plads. Tilsvarende gør sig i øvrigt gældende for Hi-Fi anmeldelser.

Når man har gjort sig sin målgruppe klar, må første job være at lægge sig fast på hvad det egentlig erman vil teste og vurdere. Det er i praksis umuligt at teste ALT på en fladskærm til bunds, og den person som kan teste til bunds i colorimetri, er ikke nødvendigvis den samme som har kompetencer til at teste Widgets, DLNA, streamingformater, og usability i menuer og remote. Det er altså vigtigt at gøre klart for målgruppen hvad det er man vurderer og konkluderer på baggrund af.

Netop indstillingsmulighedernes indflydelse på vurderingen er et af de områder jeg synes der gøres ALT for lidt ud af. Det er ikke noget let problem at løse hvordan man vurderer et TV, som har en mængde indstillingsmuligheder som kan ændre vurderingen fra fantastisk til fordærdelig. Min egen personlige tilgang er at man bør prosabeskrive forskellene og konsekvenserne af forskellige indstillinger, og herefter give en samlet vurdering af skærmen i en eller eventuelt flere modes. Med andre ord er det fint at angive spændet skærmen rækker over afhængig af indstillinger, men det skal være helt klart, gennemskueligt og ens fra anmeldelse til anmeldelse hvilken indstilling den endelige vurdering sker i.

Uanset min egen interesse i kalibrering og mest mulig korrekt gengivelse, mener jeg faktisk at det er en svaghed at vurdere et TV på baggrund af kalibrerede indstillinger. Det er fint til Widescreen Review og lignende, hvor man kan antage at detmeste gear vil blive professionelt installeret, men for almindelige fladskærme er det bare ikke tilfældet. Jeg mener dog heller ikke at man blot skal vurdere på baggrund af standardindstillingen, fordi det er den skærmen leveres med. Her må vi godt forsøge at påvirke i positiv retning. Det betyder i min forstand, at man finder den bedste standardindstilling (typisk Movie, Cinema etc.) og angiver tydeligt i anmeldelsen at det er denman har brugt. På den måde ved læseren lige præcist hvilken kvalitet han/hun kan forvente at få ud fra anmeldelsen.
Det giver også en mere realistisk vurdering i forhold til hvad man betaler for. Det er sværere at argumentere for at købe en Pana V10 model, hvis man i anmeldelserne sammenligner den med en kalibreret G15 eller B855. For den almindelig bruger vil THX-mode på V10 rent faktisk være en merpris værd, men den ser man ikke hvis man kun bedømmer på kalibrerede skærme. Skal man vurdere på en yderligere indstillingsmulighed, så vil en korrekt kalibreret gengivelse dog være mit valg nummer to.

Jeg mener i øvrigt at det må være ideelt at have en del af baggrunden for anmeldelserne beskrevet i tillæg eller fodnoter. Hvis man er nødt til at kvalificere og forklare alle mere tekniske del af sine anmeldelser, så bliver det simpelthen for tung læsning. I den ideelle verden, har man fuld tiltro til at anmelderen har 100% styr på hvad han skriver om, og at det udstyr som bruges til at måle med er af referencestandard. Hvis man har beskrevet sin metodik tydeligt en gang for alle behøver man ikke fra gang til gang dokumentere at man rent faktisk ved hvad man laver, men kan nøjes med at beskrive hvad man finder ud af i løbet af sin test. CNET og Home Theater har fx. beskrevet præcist hvilket testudstyr de benytter, hvilket gør det meget lettere at forholde sig til deres målinger. Tilsvarende ville det være relevant at vide om skærmene bliver testet i mørklagte lokaler, eller med almindelig beslysning, hvilke testmateriale der benyttes etc.

Hver gang man støder på tydeligt mangler i anmeldelser trækker det for mig meget ned i den generelle troværdighed at resultatet. Uanset Rasmus' store arbejde med grundige anmeldelser kan jeg personligt ikke lade være med at grine når jeg ser et CIE digram i hver enkelt anmeldelse, som hver gang ser helt ens ud, og ved at det er lavet med en måler som er notorisk ude af strand til at måle gamut. Tilsvarende når man ser folk som vurderer farvedekodning men tydeligvis har forbundet skærmen med HDMI-RGB. Eller skriver at skærmens black-level (afhængig af mærke) skal stå til "high" eller "enhanced". Det ville altså være en fordel at have nogle "artikler" som klart forklarer metodikken i anmeldelsens forskellige dele, så man kan forholde sig til om man finder den troværdig eller ej. Det er jo ikke bare måleudstyrets kvalitet, men i lige så høj grad metodikken bagved som er afgørende. VESA har et 320 siders dokument om standard for måling på fladskærme, og NIST har en 150 siders powerpoint alene om faldgruberne ved at måle på fladskærme. Det er altså ikke bare nok at hive sin Spyder2 op af skoletasken og pege den hen imod skærmen

Generelt er det alt for let at kalde sig anmelder, og der er IMHO MEGET langt imellem dem som kan forholde sig objektivt til de ting de tester, og samtidig har viden og tid nok til at teste tilfredsstillende. Hvor mange test har vi ikke set hvor nogen kommenterer på "sortniveauet" fra en DVD eller Blu-ray afspiller. Af samme årsag kan jeg heller ikke bruge "brugeranmeldelser" til noget.

En af de svære ting, som jeg synes man som anmelder bør tvinge sig selv til, er en rangordning af konkurrerende produkter. 99% af de anmeldelser jeg læser ender med at konkludere at produktet er godt til prisen, eller mere værd end det koster. Det er desværre ret værdigløst i de fleste sammenhænge. Jeg tager kalotten af for Vincent på hdtvtest.co.uk, som vedligeholder sin top-5 over referenceskærme. Det tvinger ham til konsekvent at tage stilling til de enkelte skærmes kvalitet, sammenlignet med hvad han ellers har testet. Det er noget som næsten ingen andre på markedet har tunge klodser nok til at turde. Det er så let at gemme sig bag "jamen de har jo allesammen forskellige fordele og ulemper", men det hjælper bare ikke slutbrugeren meget. Jeg mener det er det britiske magasin Hi-Fi+ som har en tilsvarende funktion ved alle deres anmeldte produkter, at de sammenligner med de mest oplagte konkurrenter.

Argh.. jeg når jo slet ikke til kernen i dette tempo
Der er mange andre overvejelser som jeg mener man skal igennem før man kan lave brugbare anmeldelser på et højt niveau, og jeg er ikke kommet 1/4 igennem min liste. Lad os se om der kommer andre inputs, og ellers må jeg jo nosse mig sammen til at få lavet et indlæg om det om nogle uger.

[Torben Rasmussen]

Desværre er min internetforbindelse røget, så jeg må nøjes med mobilbrowsere og elendige dækningskort. Jeg vil dog meget gerne deltage i denne debat så snart jeg får adgang til et ordenligt tastetur.