Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dastey
#372782
I forbindelse med Black kampagnerne har jeg besluttet at det er på tide at opgradere mit LG B7 55" TV.

Ud fra de nuværende tilbud har jeg kig på 3x 65" OLED TV, men jeg er usikker på hvad der giver bedst værdi for pengene.

De 3 jeg har kig på er
- LG C4
- LG C5
- Phillips OLED810

Vedr. C4 vs C5 er jeg i tvivl om det er de 2.000 kr. værd at gå fra 2024 til 2025 modellen. Og derudover er jeg i tvivl om Phillips er et bedre valg.
Ud fra testene her på siden ser det ud til der ikke er super meget forskel.

Til yderligere information kan jeg oplyse følgende:
- Jeg bruger en Google TV Streamer 4K boks og har derfor ikke nogen intentioner om at bruge TV'ets eget system
- Jeg har et stort vinduesparti der skinner ind på TV'et. Det tænker jeg er umuligt at undgå fuldstændigt, men hvis et af TV'erne håndterer det bedre vil det være et plus.

Jeg håber jeg kan få lidt hjælp. Mange tak :-)
Af G80
#372785
Det kommer jo an på hvilke priser du har fundet :)
ang. det med at det "skinner" ind på TV'et, det skal det helst ikke gøre. TV er ligesom vampyrer de kan ikke tåle sol.
Men hvis du ikke har problemer med dit nuværende TV kan jeg jo bare oplyse dig om at disse 2024 og 2025 modeller kan stråle lidt mere.

Men hvorfor vil du opgradere er der et problem eller kribler det bare i aftrækkerfingeren?
#372788
G80 skrev: 17 nov 2025, 19:34 Det kommer jo an på hvilke priser du har fundet :)
ang. det med at det "skinner" ind på TV'et, det skal det helst ikke gøre. TV er ligesom vampyrer de kan ikke tåle sol.
Men hvis du ikke har problemer med dit nuværende TV kan jeg jo bare oplyse dig om at disse 2024 og 2025 modeller kan stråle lidt mere.

Men hvorfor vil du opgradere er der et problem eller kribler det bare i aftrækkerfingeren?
Priserne er dem der står i Black Friday oversigten her på siden.

Så 12.000 kr. for C5 og 810 og 10.000 kr. for C4.

Årsagen til jeg vil opgradere er for at få noget større. Så 55" > 65"

Og så vil jeg selvfølgelig ikke gå ned i kvalitet :D
Af G80
#372789
Har du overvejet 77" nu hvor du gerne vil have større og at du har overbevist dig selv om at bruge 12.000 og så måske lidt mere.
Hvis det havde været mig og jeg havde været bare i det mindste en smule tilfreds med det jeg havde nu, så ville jeg enten lade være med at købe nyt og vente til senere i det nye år til man kan få 77" til 10.000 kr eller billigere eller hvis det gør meget ondt i aftræksfingeren nu så opgradere til 77" nu når man alligevel er ved at trække de 12 op.
Men ellers havde jeg bare købt det billigste af de 3 hvis du tænker at jeg skal blande mig udenom :)
Men hør nogen andre også, der er sgu nogen gange jeg ikke selv ved hvad jeg skriver.
#372805
Alle tre modeller er anmeldt her på Flatpanels - hvor konklusionen bl.a. er, at LG C5 nærmest er identisk med LG C4.
Så der ser det ikke ud til, at prisforskellen på p.t. 1.357 kr. ekstra giver mening.
Men læs selv anmeldelsen af C5 (i hvert fald konklusionen i sidste afsnit).
https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1760958142

Philips 810 scorer en anelse højere karakter end LG C5, dog først og fremmest på en bedre brugeroplevelse, herunder lyd og interface (Google Tv). Desuden får du Ambilight som for nogle også har en høj værdi. TVet koster p.t. 982 kr. mere end LG C4.
https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1757660842

Mht vinduet så er et gardin den bedste løsning uanset TV
#372820
Dastey skrev: 17 nov 2025, 20:55 77" bliver uden tvivl for stort, så det er helt klart 65" jeg vil gå efter
Baseret på hvilket grundlag?
Pladsen, det æstetiske eller fordi du tror, det bliver for stort?
Jeg har flere gange rådet folk til 77", hvor de så ikke tog mit råd til sig, men når det så først var kommet op på væggen, måtte de alligevel krybe til korset og give mig ret, og igennem besværet med at bytte skærmen til et nummer større.
Min bror har ét med en afstand på 4-5 meter, hvor det lige kan gå an, men personligt synes jeg 2 meter er en ret perfekt afstand fra et 77", blot så du har noget at gå efter...

Hvis prisforskellen er som skrevet, ville jeg klart vælge den nyeste C5, som lige er en tand bedre.
Var forskellen over 2500 kr., ville jeg nok have mere svært ved at vælge, men så er der jo også Philipsen.
Der er ingen, der har sagt, det skulle være nemt! :)
#372851
Beckham skrev: 19 nov 2025, 19:30 2 meter fra en 77"? Så skal materialet godt nok være i top top kvalitet. Har selv en 77" og f.eks. landskamp ser altså ikke prangende ud hvis du går så tæt på.
Så er det dit kildemateriale og ikke TVet, det er galt med!
Det er vel de færreste, der køber et nyt 4K-TV, og forventer at Friends ser forbløffende ud?

Sidder du længere væk, udnytter du slet ikke TVet opløsning og kunne nøjes med et TV med full HD, men de er jo ikke længere til at opdrive...
Af G80
#372852
Normalt når man snakker størrelse på TV og min. eller optimal afstand til dette, er det jo heller ikke opløsningen på kildematerialet der tages hensyn til, men udelukkende om TV'et er indenfor et behageligt synsvinkel, hvilket også er det som mange er bekymret for når de tror at TV'et bliver for stort pga manglende erfaring.
Og som supergris siger så kan man behageligt sidde 2 m fra et 77" TV og vil ikke virke for "stort". og nu skriver trådstarter at han sidder 3 m fra. Jeg vil dog selv foretrække at sidde mere end 2m afstand fordi man kan, hvilket jeg også ville hvis det havde været 50", medmindre man ikke har mere plads.
Så det med kildematerialets opløsning er selvfølgelig en relevant anden snak, men synes lidt i dette tilfælde er en afsporing af pointen.
Den landskamp vil jo kun se lidt bedre ud på 65" tv end 77" fra samme afstand men vil ikke være afgørende for om det ser knald godt ud. Der skal den landskamp nok skrue lidt op for billedekvaliteten eller også skal man købe et 42" TV og sidde 3 m fra det.
Men hvis trådstarter ikke vil have 77" så vil han vel ikke det, men skal da bare lige have den information med at 77" TV kan være indenfor behagelig synsvinkel fra 2 m afstand hvis det er årsagen til ikke at gå med 77". Fra 3 meters afstand kan han endda gå endnu større.
Jeg vil tro at indenfor 3-6 år når man begynde at tænke man godt kunne tænke sig noget nyt at trådstarter synes at 65" virker for småt. Det er det der plejer at ske med TV. Hvilket er årsagen til at den gennemsnitlige TV størrelse vokser i hjemmene og pga lavere priser selvfølgelig. Men det er jo også en fin måde at gøre det på via egen erfaring.
Men det er ikke for at presse. Vi snakker bare her og man skal selvfølgelig købe det man føler for.
#372858
Tak for de super fine observationer. Det er sikkert fordi jeg er vant til at sidde ved et 55" på denne afstand og et 77" er vel godt 40% større. Det virker som meget.
Men det kan da være jeg lige skal tage et kig på den større model når jeg alligevel er ude i Power.

Jeg bruger så til gengæld ikke TVet til sport (udover formel 1), udelukkende serier og film, så landskampen har ingen indflydelse på min beslutning :D
#372894
Supergris skrev: 20 nov 2025, 03:57
Beckham skrev: 19 nov 2025, 19:30 2 meter fra en 77"? Så skal materialet godt nok være i top top kvalitet. Har selv en 77" og f.eks. landskamp ser altså ikke prangende ud hvis du går så tæt på.
Så er det dit kildemateriale og ikke TVet, det er galt med!
Det er vel de færreste, der køber et nyt 4K-TV, og forventer at Friends ser forbløffende ud?

Sidder du længere væk, udnytter du slet ikke TVet opløsning og kunne nøjes med et TV med full HD, men de er jo ikke længere til at opdrive...
Jamen det er da lige præcis kildematerialet det er galt med. Er jo også det jeg skriver?..:-)

Når det er sagt, så tror jeg alligevel det er de færreste som køber et stort tv for at udnytte opløsningen. Vil tro det er primært for at få lidt "Mini biograf" følelse.
#372903
Andet har jeg heller aldrig påstået, men hvis du søger en biograf-stemning, skal du heller ikke sidde meget længere væk end 2 meter fra 77", ellers hedder det 100" og derover.

77" på 2 meters afstand svarer nogenlunde til mit 112" projektorbillede, hvor jeg sidder små 4 meter fra...