2. sep 2013, 11:03
#190897
Kvaliteten vil typisk ikke være forskellig når vi bare taler om forskellige grafikkort. Så længe der er HDMI-udgang, så kan du få overført billedet som det var tiltænkt. Du skal dog være OBS på, at man jo på en PC har mulighed for at justere farver direkte i grafikkortet, så det skal du lade være med. Der kan også være lidt med at få frekvensen til at passe, da eks. BluRay-film jo er skudt ved typisk 23.976 Hz, hvilket vil give hakkende billeder hvis ikke udgangen på grafikkortet understøtter dette. Jeg ved ikke om man er kommet så langt, at man kan få grafikkort, der selv skifter frekvens afhængigt af kildematerialet, men det er egentlig en af de primære grunde til at jeg ikke bøvler med HTPC'ere - nemlig at film bruger forskellige frekvenser afhængigt af hvad det er for et medie de kommer fra (PAL DVD = 50 Hz, NTSC DVD = 60 Hz, BluRay = 23.976 eller 24 Hz, osv.)
Skribent, moderator & webudvikler
Find information om og sammenlign alle de nye TV i TV-databasen