Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dalhoum
#215518
Hej med jer.

Jeg ser en del fodbold (PL, CL, Ligue 1 og en smule La Liga) og har pt Yousee med 10 bland selv kanaler - dette opfylder mine behov, og jeg synes egentlig at kvaliteten og de ekstra services (yousee play) er ganske gode.

Det koster dog kassen, og jeg har længe overvejet om det ville være en idé at droppe tv pakken og skifte til Viaplay (som nu er kommet til Apple TV - hurra)

Men hvordan med kvaliteten her i 2015? Er det "smertefrit" at se fodbold med Viaplay?

Har pt et gammelt Panasonic plasma (42x20) og et Apple TV.

PÅ forhånd tak for at dele jeres erfaringer :-)
Brugeravatar
Af edinger
#215524
Jeg overvejede selv at tilkøbe ViaPlay, efter app'en nu er blevet tilgængelig på Apple TV. For mit vedkommende er det adgangen til et større udbud af NHL-kampe, end jeg i dag får fra TV3 Sport, som lokker.

Prismæssigt synes jeg dog ikke, at det virker som et synderlig attraktivt alternativ til min aktuelle løsning med Mellempakke + Ekstrakanaler (TV3Sport 1/2). Her er jeg for det meste godt dækket ind. Og ved at fravælge Ekstrakanalerne mister jeg samtidig TVNEWS mfl.

Så indtil det fuldstændig frie valg bliver en realitet, ender det nok med status quo for mit vedkommende.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#215540
Jeg har set en del Superliga, Premier League og Champions League over Viaplay. Min oplevelse er, at billedkvaliteten stadig er noget bedre på tv-kanalerne. Viaplay har også en tendens til at have udfald i billedet oftere end de er tilfældet på tv-kanalerne (det er vist samme signal, men streamingforbindelsen falder bare ud en gang i mellem).

Til gengæld kan man jo så se alle kampene fra Premier League. Det sker jo ofte, at f.eks. en Premier League kamp droppes på tv-kanalerne for at gøre plads til en anden. På Viaplay kan du selv vælge.

Kvalitetsmæssigt er Viaplay dog endnu ikke på højde med tv-kanalernes sportsudsendelser. Jeg tror vi skal give dem 2-3 år endnu før det er tilfældet.

PS: Der er en del forsinkelse på signalet hos Viaplay! Ikke fedt hvis man live-better.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#215541
Men det skal lige siges, at jeg naturligvis ikke har så mange erfaringer med Apple TV + Viaplay endnu. Det kan da være, at det hjælper på stabiliteten. Apple TV er stadig den boks/Smart TV, som jeg får det mest stabile Netflix-stream på. Nærmest perfekt.
Af Dalhoum
#215542
Tak for feedback edinger og Rasmus.

Jeg har rigtig gode erfaringer med Netflix på Apple TV, og det var disse som satte tankerne i gang om at droppe TV pakken helt og fange DR i luften og så kun bruge streaming tjenester, da jeg læste at Viaplay kom til ATV.

Jeg er indstillet på at kvaliteten ikke er på niveau med kabel tv. Men det er jo nok noget med at prøve Viaplay en måned og så tage den derfra.

I skal i hvert fald have tak for at dele jeres erfaringer :-)