Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#193594
Kære forum

Indtil for to dage siden var jeg den lykkelige ejer af et smart tv, der gik på nettet trådløst. Men efter jeg har forsøgt at få Fullrate TV hjem i stuen, er alting fuldstændigt gået i smadder! Nu kan jeg ikke engang komme på nettet med kabel og konen er arrig!

Når jeg bruger den automatiske søgefunktion i TV'et til at finde det trådløse internet, dukker intet op. Jeg har absolut ingen problemer med det trådløse internet på min bærbare eller knægtens tablet. Jeg har forsøgt at rode lidt rundt i routerens opsætning omkring noget MAC :( , men tror sgu' at det er bedre at holde fingrene fra noget man ikke har forstand på.

Så nu ligger jeg på mine grædende knæ og beder om hjælp. Jeg har Fullrate Internet, et Samsung 40UE8005 TV - hvad i alverden skal jeg gøre??

Mvh. Søren
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193609
Jeg vil tro, at det er routeren fra Fullrate som driller. Disse billige routere er ofte årsagen til fejl, men det kan også være at jeres Smart TV og routeren bare ikke er gode venner.

Et par forslag:
Prøv at ændre navnet på jeres trådløse netværk. Undgå f.eks. bindestreger og underlige tegn. Visse Smart TV vil ikke finde trådløse net, når der er disse i.

Jeg kan forstå, der også er problemer via kabel, hvilket lyder ret underligt. Hvis det ikek hjælper at ændre navnet, så prøv at nulstil routeren og start forfra i opsætningen. Prøv også at nulstil netværksindstillinger i jeres Smart TV og gå igennem opsætningen igen.

Hvis alt gå galt, så kast routeren tilbage til fullrate og bed om en ny. Min egen lunte overfor router fejl er efterhånden meget kort, så jeg har selv helt droppet at rode med de routere, som man får med fra internetudbyderen.
#193638
Hej og tak for svaret.

Vores trådløse net hedder Fullrate 2 3 (af uvisse årsager), så der burde ikke være problemer på den front.

Og hvad angår problemet med kablingen, så er jeg ud over det problem, da jeg manuelt havde indtastet IP-adresse, subnet mask, gateway og DNS Server. Da jeg bad TV'et om automatisk at finde disse værdier, fungerede kablingen igen.

Da jeg ikke er haj til sådan noget her, så lad mig spørge dumt:

* hvordan nulstiller jeg routeren?
* hvordan nulstiller jeg netværksindstillingerne i TV'et?

Vi har netop modtaget en ny router fra Fullrate, men den har mega dårligt signal, hvorfor vi har taget den gamle i brug igen. Og den har vi haft i tre års tid, hvorfor jeg tvivler på at Fullrate gider røre ved den med en ildtang.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193653
Routeren nulstilles typisk med en kuglepind på bagsiden. Der må være en lille resettast på bagsiden, som man skal holde inde f.eks. 10 sekunder. Men så skal du nok lige have manualen eller gudien frem igen, for så skal den opsættes igen.

Tv'et nulstiller du inde i menuen via fjernbetjeningen. Der må være en netværksmenu i en af undermenuerne.

Hvis jeres nuværende router er tre år gammel, så er det måske værd at tjekke om den rent faktisk kan køre WiFi n-standarden. Hvis ikke, så vil I med stor sandsynlighed få problemer med at streame fra stremaingtjenester, selv hvis I får det trådløse net til at fungere.