@orm8:
Hehe!! Min overvejelse er som sagt at skifte til enten Sony X95J eller A80J med LG C1 og Panasonic JZ1000 som dark horses. Jeg vil blot sikre mig, at jeg på den ene side ikke mister noget af den funktionalitet, jeg har i dag med mit nuværende setup, og at jeg på den anden side ikke afskærer mig muligheden for at opleve streaming i 4K, hvilket trods alt er en væsentlig begrundelse for overhovedet at skifte til en mere moderne skærm.
Eksempelvis har jeg i dag min dongle (Chromecast med Google TV) plugget ind i receiveren, hvorfra billedet kører videre til skærmen. Men for at det skal kunne fungere fremadrettet, hvis jeg vel at mærke ønsker at udnytte 4K-delen på en ny skærm, skal indgangen på receiveren, så vidt jeg har forstået, understøtte 4K. Ellers vil billedet maksimalt være i 720p/1080i. Og så ryger lidt af idéen med at investere i en 4K-skærm.
Alternativt vil jeg skulle plugge donglen direkte ind i skærmen via en 4K-understøttet HDMI-port. Her kan jeg så til gengæld ikke helt gennemskue, hvordan jeg får lyden videre til min receiver. Det må jeg lige dyrke lidt...
Hvad angår HD-boksen fra YouSee, så kører jeg i dag billedet direkte ind i TV'et, mens jeg kører lyden udenom og ind i receiveren via et optisk kabel. Det betyder, at jeg selv kan bestemme, om jeg vil have lyd via TV'et, hvis jeg blot ser TV-avisen, eller via receiveren, hvis jeg ser en spændingsserie og godt vil have knald på lyden.
Jeg vil meget gerne fortsætte med selv at kunne bestemme, hvornår jeg vil have (TV)lyden ud af skærmen, og hvornår jeg vil have den ud af mit anlæg via receiveren.
Pyha, der er mange overvejelser, når man ikke blot har overgivet sig og skiftet til en soundbar
