Debat om digitale tv-kanaler, HDTV, tv-distributører og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signal

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#121796
http://yousee.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/20 ... aming.aspx

24/11 2010

Invitation til dialog om tv-streaming

Mandag 29. november kl. 18-20 slår vores udviklingsafdeling dørene op til et uformelt møde om fremtidens tv-udvikling, med særligt fokus på tv-streaming.

Hvad vil vi med tv-streaming?


Streaming af tv over internettet er et af tv-industriens absolut varmeste emner for tiden. Hurtige stabile bredbåndsforbindelser gør det muligt at sende selv HD-kvalitet over nettet, og mange ser tv-streaming som fremtidens tv-teknologi.

Her i YouSee er vi nået langt med overvejelser om, hvordan streaming kan integreres med traditionelt kabel-tv. 40 live tv-kanaler er allerede tilgængeligt på web-tv, og snart vil man måske kunne vælge at streame tv og film direkte på tv-skærmen.

Få en snak om fremtiden

Vil du vide mere om, hvad der sker inden for emnet herhjemme, har du chancen, når vi inviterer til et gå-hjem-møde for de særligt interesserede mandag 29. november. På mødet kan du møde og få en snak med vores eksperter, der arbejder med udvikling af nye tv-teknologier til det danske marked.

"Vi vil gerne i dialog med vores kunder om de produkter og teknologier, vi arbejder med. Det håber vi, at vi kan opnå ved at invitere til et uformelt møde, hvor vi gerne vil fortælle om de ting vi arbejder med, samtidig med at vi får en umiddelbar og direkte dialog med vores kunder," siger Anders Blauenfeldt, produktudviklingsdirektør i YouSee.

Tid og sted:

Mandag 29. november kl. 18 til 20
Teglholmsgade 1, København

Tilmelding:

Der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig ved at sende en e-mail til [email protected] med navn og kontaktdata på deltagere.

Vi sørger for en let anretning og øl/vand/kaffe.