Debat om digitale tv-kanaler, HDTV, tv-distributører og alt hvad der vedrører modtagelse af tv-signal

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kanten
#104255
Jeg håber en venlig sjæl kan hjælpe mig. Jeg er ikke så super teknisk, så er lidt tabt på dette område. Har forsøgt mig med søgning, men uden brugbart resultat, så nu spørger jeg.

Jeg har et Samsung LE32B535, som har indbygget DVB-C. Gennem min antenneforening kan jeg modtage en pæn stak ekstrakanaler gratis digitalt, når jeg har en sådan modtager, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg gør. Skal det aktiveres et eller andet sted, eller hvordan og hvorledes?

På forhånd tusind tak for Jeres hjælp! :)
Af Tubbe
#104260
Er det et nyt fjernsyn du lige har købt, og spurgte det dig i opstarten om det skulle søge på "AIR" eller "CABLE" ?

Air er analog og DVB-T

Cable er DVB-C

Det er også muligt at du skal lave en fabriksreset og sætte den til "SVERIGE" som land, for at DVB-C bliver aktiv, det skal man på mange fladskærme.
Af henriksson25
#104268
Da jeg installerede mit skulle jeg vælge "--" da jeg skulle vælge land, for at få DVB-C. Det er godt nok ikke et samsung tv.
Af malke
#104286
Jeg sidder lige og roder med min kæreste's LG tv - der skal man sætte landet til '--' istedet for 'danmark', og så skal man lave en FULD søgning på kabel-tv (selvfølgelig).

Nu hvor den søger og søger, har jeg prøvet at finde lidt på nettet omkring DIT samsung TV - jeg har selv bestilt et samsung til mig selv, så jeg kan måske selv få brug for lidt fif hehe..

..men umiddelbart så prøv at sætte landet til 'finland' og lav en fuld søgning (hvis der findes en fuld søgning på samsung's tv)? :)

og meld gerne tilbage :)

Jeg havde sat div. søgningsindstillinger lige efter yousee's bog, og der kom kun sølle 8 digitale kanaler frem..nu har jeg lavet en fuld søgning, og allerede ved 32% har den fanget 137 digitale kanaler (nogle af dem er formentlig kodet).