Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#3967
Original artikel her : BT

Det er pænt belastende at læse jeres jeres artikel i BT idag, når der er så mange faldgruber forden almindelige forbruger som i springer over.

1) Der er stor forskel i garanti og udvidet garanti, alt efter om man løber et parallel importeret TV af en dansk leverandør, eller ved en net-forhandler af "danske" varer. F.eks. giver samsung 36 mdrs pixelgaranti på alle danske LCD TV. Det gælder dog ikke parallelimporterede varer. Her er der INGEN garanti overhovedet. Omkring Samsung LE-32M541B skriver i at Easyshopping er billigst, men som i kan læse på deres TV sidst i beskrivelsen, er der ingen Dansk manual med, ergo er det parallelimporteret og forbrugeren har ingen pixelgaranti. Man kan købe det samme TV ved www.danskitlager.dk til 11.998,00og her har man samme rettigheder som hvis det var købt i FONA (Gælder iøvrigt alle Samsung TV). Bare fordi et TV bliver solgt af en dansk netshop, betyder ikke automatisk at det har samme garanti som de tv der sælges som beregnet til det danske marked. Samsung registrerer f.eks. alle danske TV på serienummer for at kunne skelne.

2) Den eneste rigtige guideline der er for en forbruger er at se om en net-shop er e-mærket. E-mærket er forbrugerens sikkerhed for tryg og etisk korrekt handel og færden på nettet og er et must for alle seriøse forhandlere. Som forbruger ved man også at i en e-mærket netshop bliver pengene ikke hævet før end varen bliver leveret.

3) Ved køb af parallelimporterede varer eller i udenlandske netbutikker er man som forbruger også meget ringe stillet i en evt. reklamationssag. De fleste producenter vil ikke reparere parallelimporterede varer,
men henviser forbrugeren til forhandleren. Her kan man så risikere at skulle vente i uforholdsmæssigt lang tid på en omlevering/reperation, samt man selv skal betale fragten tilbage til den udenlandske
netbutik. Som i skriver er der større sikkerhed ved de danske butikker, i skriver bare ikke hvad sikkerheden består i.... Det er jo sådan at producenterne giver b2b garanti, men ikke b2c garanti. Det er forhandlerne der skal yde den garanti, og den tager meget lang tid når varene er parallelimporterede.

4) Det virker ikke ret gennemtænkt at i kommer med priser fra prissammenlignings sider på nettet, men glemmer at tage den mest besøgte og brugte med, nemlig www.hifipriser.dk. Her kan en simpel søgning vise at SONY KLV-S 32A10 kan findes til 9999,00 og ikke til 12500,00 som i skriver i artiklen.

Der er 4 simple guidelines at følge når man skal købe TV på nettet:

1) Er det en dansk vare eller en parallelimporteret vare der sælges ? ("Udvidet" garanti / ingen garanti).
2) Hvad siger andre om shoppen ? (evt. se shoprating på www.hifipriser.dk).
3) Har shoppen en reel dansk addresse ?
4) Er shoppen e-mærket ? (Tjek evt. shoppen på www.e-maerke.dk).

Så kan man vælge at tage chancen i en udenlandsk netshop og derved spare penge. Man skal bare ikke forvente at regler der gælder i Danmark for forbrugeren også gælder i udlandet. F.eks. må de gerne hæve
pengene før end de sender varen !! Man må som forbruger heller ikke tro at det er det samme produkt man køber, for der er milevid stor forskel i den medfølgende service i forhold til en dansk netbutik.

Bare nogle tanker fra en bekymret forbruger
Af Yens
#3995
Det var rart at vide - tak for det :)