Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Kristoffer2
#361989
Hej genier
Jeg håber i kan hjælpe mig gennem guiden af TV. Jeg vil lige starte med at skrive, at jeg har set den pinned købsguide. Så jeg håber mit konkrete spørgsmål er ok.

Sagen er, at vi har et ældre 55" Sony tv der skal udskiftes. I den forbindelse har jeg kigget mig lidt omkring og ledt. Vores nuværende tv er 120hz og jeg er glad for præcis dette, da det ikke trækker slør ved hurtige billeder.
Jeg har derfor kigget på et KD-55X85L som pt. Er på bud ved Bilka/Føtex til 6666. Spørgsmålet er så om det er et godt køb, eller om der er andre bedre alternativer i samme prislejde?

Venligst
Kristoffer
#362010
Hej Kristoffer og velkommen til forummet.

Slør på bevægelse afhænger først og fremmest af skærmens responstid (måles i millisekunder), altså hvor hurtigt de enkelte pixel ændrer sig. Opdateringsfrekvensen (måles i Hz) har mere at sige for, om bevægende billeder hakker, men det er ikke Hz på TV'et, der er afgørende her, men i stedet fps/Hz på indholdet. Det er forsimplet opstillet, for der er også en indbyrdes afhængighed, men det er bare for at sige, at et 120Hz TV ikke nødvendigvis er bedre end et 60Hz TV, når du vil se f.eks. sport. Det er nogle andre ting 120Hz er godt til, f.eks. spilbrug eller film (fordi film er optaget i 24fps, så 24x5 = 120).

Tilbage til TV'et. Søger du kun Sony? Du kan nemlig pt. få 55" OLED TV til samme pris, altså 6.666 kroner. Det er et 55" Philips OLED708. Se Tilbudsjagten: https://www.flatpanels.dk/tilbudsjagten.php

Målt på billedkvalitet er OLED mange klasser over Sony X85L (et LCD TV), og du får 120Hz, langt hurtigere responstid (pga. OLED-panelet), og ikke mindst HDR, hvilket er det nyeste videoformat, som Hollywood og spilbranchen har taget til sig.
Brugeravatar
Af Kristoffer2
#362060
Tak for svaret og velkomsten Rasmus
Jeg tror jeg vil kigge efter noget med OLED.
Jeg bruger primært tv'et til streaming af serier og film. Men når du skriver OLED er hurtigere på respons, er det så fordi OLED paneler helt generelt er hurtigere til at opdatere end LCD? Jeg havde egentlig opfattelsen at OLED "bare" var bedre til gengivelse af sort?
Jeg er helt ny, så beklager mine spørgsmål.
Det skal ikke nødvendigvis være Sony. Men vi har været glade for det vi har nu og Android, men Philips / Samsung og Tizen kunne sagtens komme på tale.
Jeg kan se en butik ikke langt fra, hvor jeg bor har et TQ55S92C på bud til 7100, -
Men var der ikke noget end burn-in på specielt hvid i QD-LED?
Selve teknologien virker tiltalende og god nits performance.

/Kristoffer