Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#15170
Et mere generalt spørgsmål ;)

Hvornår kan man fra d.d. håbe på en halvering eller mere af nuværende priser på primært plasmaskærme ? F.eks. hvor langt ind i 2008 skal man før der begynder at ske en markant ændring i priserne?
Jeg har ikke selv en fornemmelse af hvor meget der kan nå at blive "hugget" af priserne her i 2007 (?)

Er så småt begyndt at kigge på bla. et Pioneer PDP-427XD, og det ser ret spændende ud, men priserne på disse skærme er stadig noget uspiselig, synes jeg, med en pris på pt. ca. 18.000-20.000 kr.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#15173
Produkterne har jo en definit levetid og bliver nok nærmere udfaset før du ser en prisreduktion på 50%. Der er ikke megen forretning i at fortsætte med at lave et TV som idag koster 19.000 kr. og så reducere prisen til det halve - omkostningerne på dette TV falder ikke.

Diverse nyhedsmedier spår altid om enorme prisreduktioner, men det kommer ofte til at lyde som om at prisen falder i løbet af en nat og at det er udsalgsprisen hos forhandleren der er tale om. Det er det ikke!

Hvis et Pioneer er for dyrt bør du kigge på modeller fra andre producenter i stedet. En producent som eksempelvis Pioneer udvikler jo hele tiden nye produkter, som afløser de gamle og den nye pris vil oftest ikke være lavere end den gamle models - den vil bare være bedre. Dvs. du får bare mere TV for pengene og ikke en prisreduktion som sådan.