Hey,
Jeg har netop anskaffet mig nævnte tv, og er indtil videre ganske godt tilfreds med det.
Jeg stod mellem et LG PJ650 og et Panasonic G20, og valgte LGen pga. dens design (det er superflot!) og ikke mindst prisen. Jeg tror helt sikkert at G20eren slår LGen på billedkvalitet.
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men her er lidt betragtninger indtil videre:
Betragtninger so far:
TVet fodres med blandet SD og HD materiale. Jeg har YouSee via DVB-C, og det fungerer glimrende. Bemærk, at den nordiske udgave (N-modellen) er forberedt til både Stofa og YouSee kabel tv. Under opstarten vælger man blot sin udbyder, indtaster netværks-id osv., så finder den straks alle kanaler - det spiller bare!
Kvaliteten på SD kanalerne, 576i, er godkendt, omend det ikke er prangende. På HD kanalerne, 720p/1080i, står billedet rigtig skarpt og flot! Væsentligt bedre end på SD siden. Jeg havde forventet at SD kanalerne ikke var supergode, da tvet jo ikke ligefrem er nogen topmodel - men på HD siden blev jeg ganske enkelt positivt overrasket.
Jeg har valgt ISF-Ekspert1 billed-profilen, da den, ifølge diverse forums, rammer nogenlunde plet - dog med lidt ændringer her og der. Jeg har bla. taget udgangspunkt i en publicering af settings for tvets lillebroder, PQ6000.
TVets EPG er udmærket, men ikke ligefrem her LG udmærker sig. Når man åbner EPGen "slukkes" der for billedet i baggrunden - indtil man vælger en kanal - det forekommer mig en anelse underligt. Jeg kommer fra et Sony tv - som må siges at have styr på især EPG funktionaliteten. Det er lidt noget andet på LGen...den er lidt sløvere at manøvrere rundt i, og der går en del tid inden der dukker kanalinformation op. Det må man nok bare leve med.
USB funktionen er helt igennem cool! Jeg har forsøgt at afspille nogle forskellige DivX filer - og tvet æder bare alt jeg byder den! Den er hurtig til at loade filerne, og kvaliteten er rigtig god. Jeg har endda læst at subtitles vist også skulle kunne afspilles.
Jeg har oplevet en smule retention, dog forventet, da jeg kører med en ret høj kontrast. Men ikke noget der har varet mere end 5-10 minutter.
Ved lav lydstyrke kan en svag brummen anes fra tvet - ikke noget irriterende, da man skal have øret en meters penge fra skærmen for overhovedet at kunne høre det. Vi taler ved lydstyrke 1 (laveste), og når man er over 3 kan det ikke høres mere.
Alt i alt er jeg meget glad for købet. Jeg syntes bestemt tvet leverer et habilt billede til få penge - og de mange muligheder for kalibrering er absolut et plus. Derudover ser det hamrende flot ud på væggen!
